Ny portrætbog: Mette tør godt

af i Bøger/Danmark/Politik & Samfund

POLITIK // BOGANMELDELSE – En ny portrætbog beskriver Mette Frederiksens politiske rejse, og hvordan hun har arbejdet systematisk på at flytte Socialdemokratiet et nyt sted hen på en lang række områder for at kunne møde det 21. århundredes mange nye udfordringer. Mens andre socialdemokratiske partier i Europa er i krise, nogle på randen af udslettelse, har kursændringen skaffet det danske parti ny fremgang.

”Tænk, at du tør.”

Det sagde en lærer fra et gymnasium på den københavnske Vestegn til Mette Frederiksen, efter at hun havde givet eleverne ”den store tur”. Det skete ved et arrangement, ikke så længe efter at Omar El-Hussein havde dræbt to mennesker ved henholdsvis en ytringsfrihedskonference i kulturhuset Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade. En af eleverne havde rejst sig og sagt, at han ikke forstod, at det blev kaldt terror. Det var jo bare, fordi vi ikke kunne lide muslimer, sagde han – og cirka en tredjedel af eleverne klappede.

Mette Frederiksen var rystet. Både over elevernes reaktion og over lærerens:

”Hvis vi er nået dertil, hvor et voksent menneske … skal overveje, om man tør fortælle de unge, hvad der er sandhed, er vi kommet langt ud.”

Og Mette tør godt. Det er man ikke i tvivl om, efter at have læst bogen Mette Frederiksen. Et politisk portræt, der er skrevet af Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen. Historien er et af mange eksempler fra hverdagen, som Mette Frederiksen bruger til at forklare den kurs, hun har lagt, siden hun for fire år siden blev formand for Socialdemokratiet.

Alt tyder på, at Mette Frederiksen kan blive Danmarks yngste statsminister nogensinde, og at partiet kan få vendt mange års tilbagegang

De mange eksempler liver op i teksten og gør det politiske stof konkret og nærværende. Den slags kan ellers let blive tørt og abstrakt, men det er ikke tilfældet her. Mette Frederiksen forholder sig åbent og reflekteret til den politiske rejse, hun selv har været på, og som hun nu har taget hele partiet med på. Vælgernes dom falder senest om knap to måneder, og meningsmålingerne viser, at vælgerne har taget godt imod kursændringen. Alt tyder på, at Mette Frederiksen kan blive Danmarks yngste statsminister nogensinde, og at partiet kan få vendt mange års tilbagegang.

Inspiration for resten af Europa?

Kursændringen er ikke gået stille af sig. Især ikke opbakningen til den stramme kurs i forhold til hele udlændingeområdet, som de borgerlige partier har ført siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, og som nu støttes af 75-80 pct. af Folketingets medlemmer og en lige så stor del af befolkningen.

Det bliver der ikke ændret på, så længe hun er formand for partiet. Så tager hun hellere en periode mere som oppositionens leder, fastslår hun flere steder i bogen. For hvis hun bøjer sig her, taber partiet igen den tillid og opbakning fra de klassiske, socialdemokratiske vælgere, som det er lykkedes at genskabe med udlændingeudspillet ”Retfærdigt og realistisk”, der blev fremlagt i februar 2018. Og hvis disse vælgere går tilbage over midten til især Dansk Folkeparti, er der udsigt til endnu mange år med borgerligt styre.

Bogen beskriver detaljeret, hvordan Mette Frederiksen og kredsen omkring hende omhyggeligt har analyseret ikke bare nederlaget i 2015, men alle de mange nederlag siden ”det lille systemskifte” i 2001

Det billede ser man overalt i Europa, hvor de socialdemokratiske partier er i krise – nogle på randen af udslettelse. Der er borgerlige regeringer i spidsen for de fleste europæiske lande. I Tyskland er SPD ved at blive slidt op af mange års tværpolitisk samarbejde med det konservative CDU, og i Sverige er Socialdemokratiet blevet tvunget til at føre borgerlig økonomisk politik som betaling for, at der overhovedet kunne dannes en regering.

Lykkes denne kursændring for Mette Frederiksen, kan det danne forbillede for de øvrige socialdemokratiske partier, der spændt vil følge med i, hvad der sker i Danmark de næste måneder og år.

Drøje hug til De Radikale

I bogen reflekterer Mette Frederiksen også over det til tider dysfunktionelle samarbejde i S-SF-R-regeringen fra 2011-15. Hun roser SF for at være mere regeringsdueligt, end offentligheden fik indtrykket af, men til gengæld lægger hun ikke fingrene imellem i sin frustration over den måde, Det Radikale Venstre agerede, og den måde Margrethe Vestager optrådte på.

Det gælder først og fremmest i forhold til sagen om forringelsen af dagpengene, som viste sig at ramme mange flere end forventet, og hvor S og SF havde et desperat behov for at finde en nødløsning, men hvor De Radikale nægtede at medvirke:

”For mig skete der noget fundamentalt med SR-alliancen. … Jeg forstod ikke – og jeg forstår det fortsat ikke – hvorfor de ikke ville være med til at løse sagen. Det trækker spor den dag i dag.”

Med udsigt til, at De Radikale ikke kommer med i en regering i en overskuelig fremtid – hverken S eller V ønsker det – er det svært at konkludere andet, end at Vestager og partiet sejrede sig ihjel

Hun lægger ikke skjul på, at De Radikale ikke ville give SF den nødvendige plads til at markere sig, og selv om hun ikke nævner Vestager ved navn, er der ikke tvivl om, at det er hende, hun hentyder til, når hun opsummerer den interne stemning i regeringen på denne måde:

”Jeg oplevede, at De Radikale havde et behov for hele tiden at vise, at de bestemte. Der var mange unødige magtdemonstrationer, og det var ikke klædeligt. … At gå efter at ydmyge hinanden skal man lade være med. Det er ikke i folkestyrets ånd, og jeg bryder mig ikke om det.”

Med udsigt til, at De Radikale ikke kommer med i en regering i en overskuelig fremtid – hverken S eller V ønsker det – er det svært at konkludere andet end, at Vestager og partiet sejrede sig ihjel, da regeringsgrundlaget blev skrevet i Det Sorte Tårn, og da det bagefter skulle føres ud i livet.

En grundig og velforberedt kandidat

Bogen beskriver detaljeret, hvordan Mette Frederiksen og kredsen omkring hende omhyggeligt har analyseret ikke bare nederlaget i 2015, men alle de mange nederlag siden ”det lille systemskifte” i 2001, hvor Anders Fogh kom til magten. Derpå har man lige så omhyggeligt planlagt, hvordan man skulle finde ind til de socialdemokratiske kerneværdier i det 21. århundrede med de mange nye udfordringer i form af permanent krig og krise i Mellemøsten, klimakrise, terror, en galopperende globalisering, der har efterladt en underklasse på perronen, og en støt stigende levealder med alt, hvad det medfører af øgede udgifter til sundhed og pension.

Alt i alt en god bog at læse, hvis man vil lære Danmarks efter alt at dømme kommende statsminister og hendes parti at kende

Resultatet er blevet et ryk til venstre i retning af en mere klassisk fordelings- og socialpolitik (men Mette Frederiksen understreger, at pligten til at yde kommer før retten til at nyde), et stort klimaudspil, et udspil om beskatning af internationale virksomheder og som det seneste et udspil om nedsat pensionsalder for dem, der er fysisk nedslidte. Og så selvfølgelig den meget omdebatterede tilslutning til en stram indvandrings- og integrationspolitik.

Portrættet af Mette Frederiksen viser, at bliver hun statsminister efter det kommende valg, får Danmark en leder, der har forberedt sig grundigt på opgaven, og som vil stille store krav til sine ministre, rådgivere og embedsmænd om at levere varen.

Giver et godt billede

Der er ikke tale om en kritisk analyse med inddragelse af anonyme kilder og konfronterende ordvekslinger (de bøger skal nok komme), men om en venlig og imødekommende beskrivelse af Mette Frederiksens og partiets udvikling de seneste år. Og selv om Mette Frederiksen fornuftigt nok har valgt at værne om sit privatliv, giver bogen alligevel et godt indtryk af, hvordan hun er som person, hvor hårdt og krævende det er at være med i toppen af politik, og hvordan hun har lært af sine erfaringer.

Alt i alt en god bog at læse, hvis man vil lære Danmarks efter alt at dømme kommende statsminister og hendes parti at kende.


Thomas Larsen: Mette Frederiksen. Et politisk portræt. Gyldendal. 317 sider. 300 kr.

Topillustration: Mette Frederiksen på Folkemødet 2018. Wikimedia Commons

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Bøger