Lone Kühlmann: Stormandsgalskab

Lone Kühlmann 26.06.2025

Hver torsdag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.

Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.

LEDERE // DEBAT – Stormandsgalskab breder sig som en epidemi i både politik og erhvervsliv. Fra verdensledere med messianske komplekser til topchefer, der regerer med frygt og floskler. Det handler om magt, kontrol – og om at få sit navn på alt fra raketter til regneark. Men hvem gider egentlig leve sådan?

På dansk siger vi storhedsvanvid, men jeg kan nu meget godt lide det norske udtryk stormandsgalskab, som vi bl.a. kender fra Henrik Ibsens En Folkefjende.

Man ser det for tiden rigt repræsenteret i international politik. Den amerikanske præsident, som hævder, at Gud har frelst ham, så han kan frelse USA, slår billeder af sig selv op som pave på sociale medier og plastrer alt, hvad han kommer i nærheden af, til med sit navn. Stærkt forfulgt af techgiganter, der vil overtage verdensherredømmet – bl.a. ved at skabe et samfund uden regler i Grønland og betvinge rummet.

Vi har til gode at se danske erhvervsledere føre sig frem med motorsave og bare maveskind, men det er underholdende at følge med i avisernes business-sider. Jeg oplever det tit som en slags SE & Hør for erhvervslivet.

”Der er ingen ende på, hvor fine principper de har ved mikrofonen,” siger hun. ”Men hvis du vækker dem kl. 4 om morgenen og spørger, hvad der er det vigtigste for dem, vil de alle som én skrige ’bundlinjen’.”

Børsen har fx i den seneste uge afsløret et giftigt arbejdsmiljø i verdens største transportfirma, speditørgiganten DSV. Topchefen Jens Lund beskyldes for at være skruphysterisk, overfuse medarbejdere og råbe og skrige ad den øvrige ledelse. Der er ifølge udtalelser til Børsen tale om management by fear og stor udskiftning i ledelseslaget lige under direktionen. Medarbejdere bliver svinet til konstant, og topchefen ynder at ydmyge højtstående medarbejdere foran alle andre.

Lund vil ikke udtale sig, men forklarer i en mail, at hans ”direkte” ledelsesstil skyldes, at han er så engageret og passioneret. Han beklager, at ”det af nogen kan opleves som ubehageligt”.
Netmediet ShippingWatch følger op på Børsens artikler og har stillet Jens Lund en række spørgsmål angående hans ledelsesstil. Blandt andet nedenstående:

• Kan du genkende de konkrete situationer, der bliver nævnt af de anonyme kilder i Børsen?
• Har du kastet med vandflasker under møder?
• Har du slået næver ind i væggene?
• Har du råbt ad medarbejdere?
• Mener du, at passion og høje ambitioner retfærdiggør en ledelsesstil som den, der bliver beskrevet i Børsens artikler, hvor du opleves som ubehagelig?

Man må sige, at spørgsmålene tegner et billede af en ret uhensigtsmæssig ledelsesstil. Men desværre har Jens Lund ikke svaret.

Der har tidligere været uro og personudskiftninger i DSV’s bestyrelse, men den nuværende bestyrelse har foreløbig ikke reageret på klagerne over den koleriske topchef. Vi kan nok roligt gå ud fra, at vi ikke hører fra dem, før kritikken påvirker bundlinjen.

For sådan er det i dansk erhvervsliv.

Danske virksomheder slår i deres årsrapporter om sig med floskler om corporate responsibility, code of conduct og betydningen af et trygt arbejdsklima og engagerede medarbejdere. Det lyder smukt i dagslys, men jeg vil citere min gode veninde, der driver et stort, luksuøst konferencehotel og har gjort det til en vane at læse årsrapporter og hjemmesider for de firmaer, der holder generalforsamlinger og konferencer på hendes hotel:

”Der er ingen ende på, hvor fine principper de har ved mikrofonen,” siger hun. ”Men hvis du vækker dem kl. 4 om morgenen og spørger, hvad der er det vigtigste for dem, vil de alle som én skrige ’bundlinjen’.”

Det er nok også det, de er ansat til. Det har vi set tydeligt demonstreret hos Novo.

Men det, der undrer mig, er: Hvorfor har nogen lyst til at leve på den måde? Stormandsgalskab er virkelig en ejendommelig ambition at have. Men udbredt.