LIGESTILLING // NEKROLOG – Aktivisten, journalisten og forfatteren Gloria Steinem blev den moderne kvindebevægelses mest genkendelige ansigt. Hendes indflydelse var enorm, og hun ændrede kvinders muligheder. Hun vidste, at kampen aldrig stopper, og at vundne sejre kan mistes og skal genvindes, skriver Lone Kühlmann.
Gloria Steinem var i over et halvt århundrede indbegrebet af amerikansk feminisme. Aktivist, feminist, journalist, forfatter. Den mest indflydelsesrige feminist i USA og måske i hele den vestlige verden. Hun blev hyldet, beundret, hånet og lagt for had. Det sidste nok mest, fordi det var umuligt at putte hende i den bekvemme kasse, hvor feminister er grimme, højtråbende og frustrerede over, at de ikke har fået gaflen i en mand; hun havde en række langvarige forhold og giftede sig, da hun var over 60 med forretningsmanden David Bale, der døde efter blot tre års ægteskab.
Gloria var alle dage en flot cigar. Hurtig i hovedet, karismatisk og omgivet af skønne, begavede og rige mænd. Hun optrådte med smarte, korte læderjakker, langt, løst hår med midterskilning og pilotbriller. Sådan så hun ud hele livet. Bare ældre. Nu er hun død i sit hjem i New York. 92 år.
Selv fortalte hun New York Times, at hun brugte håret og brillerne til at gemme sig bag, når hun skulle holde taler og optræde i medierne. Hun var genert og usikker fra starten, da hun kom til det smarte New York fra Midtvesten, hvor hun voksede op med en psykisk syg mor. Turen gik dog via en strålende eksamen fra det intellektuelle Smith College. Det var måske dér, Gloria Steinem lærte en af sine mest berømte leveregler: Selvtillid er ikke alt, men man er intet uden.
De vidste de ikke måtte give op
Hun slog igennem som journalist med en vittig og afslørende artikel om at arbejde undercover som Playboy Bunny i en Playboy Club. Artiklen udstillede de nedværdigende forhold, kvinderne arbejdede under, og den latterlige, ydmygende opførsel, de blev udsat for fra klubbernes mandlige kunder.
Som Gloria Steinem sagde: ”Dengang var der ikke noget, der hed sexchikane. Vi vidste ikke, at det kunne være anderledes. Vi kaldte det bare livet.” Senere fortrød hun lidt Playboyartiklen, som af hendes fjender blev afvist som useriøs. Og hun blev hånligt omtalt som ”sæsonens smarte smag”, der var kommet frem på grund af sine flotte ben. ”Kampen stopper aldrig,” sagde hun. En af de mange ting, hun havde ret i.
Sandheden gør dig fri, men først gør den dig skidesur, som Steinem sagde
Dengang omkring 1970 var der sus i den amerikanske kvindebevægelse. Gloria Steinem var arbejdsnarkoman. Hun skrev, hun talte, hun demonstrerede, hun deltog i arbejdet for at oprette kvindecentre for ofre for vold og voldtægter. Hun indså hurtigt, at det ikke var nok at demonstrere. Det var nødvendigt at arbejde politisk, og hun blev en mester i at networke i det politiske liv.
Hun arbejdede utrætteligt for at få gennemført ERA, Equal Rights Amendment, en tilføjelse om ligestilling til forfatningen, både på de indre og de ydre linjer. Den blev vedtaget med stort flertal i Kongressen i 1972, og Gloria Steinem, Betty Friedan, Bella Abzug og alle de andre ledende feminister troede, at de kunne gå på vandet.
Men de kendte ikke deres fjender, som i vid udstrækning var hjemmegående hustruer, der frygtede, at ligestilling betød, at de ikke længere kunne forvente at blive forsørget af deres mænd. ERA blev først endeligt vedtaget i de sidste hårdnakkede antifeministiske stater og officielt det 28. tillæg til forfatningen i 2021.
Det var et frygteligt nederlag, at det skulle tage så lang tid, men Gloria Steinem og de andre østkystfeminister måtte erkende, at der ikke i det store amerikanske bagland var så mange ligesindede, som de troede. Men de vidste, at de ikke måtte give op. ”Sandheden gør dig fri, men først gør den dig skidesur”, som Steinem sagde.
Der står mange klar til at bære faklerne videre
Ud over alle sine mange andre talenter var Gloria Steinem også en gudbenådet fundraiser. Det fik hun brug for, da hun i 1971 sammen med andre grundlagde det feministiske blad Ms. Jeg gik på Columbia University i New York dengang, og hun kom i min klasse og fortalte om arbejdet med bladet. Vi spiste hende med ske. Dengang var der rigtig mange sure feminister i USA, af den slags, som var færdige med at være fars lille prinsesse: ”Jeg er færdig med at smile, jeg har smilet nok!”
Hun havde den form for karisma, som gør, at man havde indtrykket af, at den samtale, man havde med hende lige nu, var det mest interessante, hun havde hørt hele ugen
Gloria Steinem var aldrig sur. Hun var vred en gang imellem, men sur var hun aldrig. Hun var venlig, åben og interesseret. Havde den form for karisma, som gør, at man havde indtrykket af, at den samtale, man havde med hende lige nu, var det mest interessante, hun havde hørt hele ugen. Der var aldrig noget med at se over ens skulder, om der stod nogle mere interessante henne ved vinduet. Hun inviterede en gruppe af os til at besøge bladet, som dengang var under udvikling, og sikrede sig uden besvær en hel flok kommende abonnenter. Ms. var ikke noget glitrende smart blad. Faktisk var udstyret lidt kedeligt, men det behandlede alle mulige emner, man ikke kunne læse om andre steder, og gav anvisninger på, hvordan man kunne gøre noget ved den diskrimination, som gennemsyrede ikke alene arbejdslivet, men også alle andre dele af samfundet.
Gloria Steinem fortalte engang, at hun havde været meget nervøs, inden hun skulle til 25-års jubilæum på Smith, hendes gamle college. Hun var forberedt på giftige bemærkninger, fordi hun var så berømt og havde så meget vind i sejlene. De gamle studiekammerater var også misundelige. Men ikke fordi hun var berømt. Hun var jo ikke gift, og det opvejede rigeligt berømmelsen. Nej, det, de var sure over, var, at hun stadig passede størrelse 36. Det blev hun ved med hele livet, og det er jo også provokerende.
Hun skrev og talte og blandede sig og havde stor indflydelse, lige til hun døde. På et tidspunkt, da hun var blevet 90, blev hun til et offentligt møde spurgt om, hvem der skulle bære faklen videre, når hun ikke længere kunne. Gloria Steinem svarede rapt: ”Der har aldrig været tale om én fakkel. Der er mange fakler. Og der står mange klar til at bære dem videre.”
Mit fromme ønske er, at hun også her har ret.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og