BØGER // INTERVIEW – Det er en lille digtsamling, men med store tanker. Kim Klyver fanger denne sære periode ind på fornem vis med kodeordene afstand, isolation og indelukkethed. “Meget kan vi genkende fra disse coronaår, og en del er hans helt egen historie”, skriver Monica Krog-Meyer, der interviewer den anerkendte professor i entreprenørskab, som blev digter, da livets pust blev alvorligt truet.
Kender du det med at læse om en person, der præsenteres som fx ”professor, dr.med.” osv. osv. – massive stillingsbetegnelser, så man er helt blæst bagover, inden man overhovedet har mødt eller læst om vedkommende.
Der er noget, “du kommer ikke videre, for jeg identificerer mig med det der professor, dr.med. – alt andet er ligegyldigt” over vedkommende.
Den person kan være svær at lære at kende.
Derfor skal du nu møde Kim Klyver. Det er en helt anden oplevelse. Han præsenterer sig sådan her:
”Dobbelt lungetransplanteret (2019), ven, familiemedlem, professor, livsnyder, etc.”
Hans erhverv er en del af hans identitet, men der er også så meget andet. Familien. Vennerne. Hans lunger. Og her har de førsteprioritet.
I april 2019 skrev Kim Klyver en note:
”Jeg skal dø
Det er der intet nyt i
Det eneste nye er
at jeg skal dø
tidligere
og anderledes
end forventet.”
Hans nøgterne konstatering skyldtes, at hans lunger var elendige. Han kunne højst gå 200 meter og sad for det meste i sin stol for ikke at blive forpustet. Kims eneste chance for at leve videre ville være at få nye lunger transplanteret. Det indebærer godkendelse, venten i en plads i køen og heldet til dels at få et par lunger, der passer til ham, dels at hans egen krop vil godkende de nye lunger.
En voldsom situation.
Derfor skrev Kim Klyver den note og flere andre undervejs. Hans nedskrevne noter er blevet til en prosadigtsamling, Livets pust – luftmangel, omvæltning og kamp, der foregår fra december 2018 til slutningen af 2020.
For ikke bare skulle han igennem en dobbelt lungetransplantation, han ramte også ind i coronapandemien! Det betød, at hvad der så svært og uoverkommeligt ud, blev endnu sværere og endnu mere uoverkommeligt.
Forvent ikke kliniske detaljer om sygdomsforløb, indgreb, sygehusbehandling, læger og genoptræning. Alt det bliver du sparet for. I stedet inviterer Kim Klyver os med ind i de tanker, der dukker op undervejs, når man som han oplever dobbelt-rædslen ‘lungetransplantation’ og ‘covid19’. Når hans eget drama skal finde sin plads i det store drama.
Som her i marts 2020, hvor transplantationen var overstået og vellykket, men hvor han for at undgå smitte var isoleret i sin bolig i månedsvis.
”I disse dage
er vi sammen
om at skulle være alene
Alene i fællesskab
fælles om at være bange
bange for det ukendte
ubekendt med usikkerheden
usikker på livet
der reddes med AFSTAND.”
Professoren, der blev digter
Hvad får en internationalt anerkendt professor i entreprenørskab ved Syddansk Universitet og University of Adelaide i Australien til pludselig at kaste sig ud i at være digter? Jeg ringede til professoren for at høre ham om hans nye titel: digter.
– Hvad forestillede du dig, at dine noter skulle bruges til?
“Ikke noget. Jeg skulle bare af med dem og skrev dem ned på min tablet. Jeg fandt ud af, at det var en god måde at komme af med mine tanker på, en god måde at få læsset af.”
– Tænkte du dem som digte?
“Ja, det tror jeg, at jeg gjorde. Jeg havde ikke det store fokus på elegancen, for det var ikke noget, andre skulle se. Det skiftede på et tidspunkt. Jeg ved ikke, hvornår det skiftede. Måske da der var noter nok. Jeg har bagefter tænkt meget på, om jeg skulle gå i gang med at forfine dem, forbedre sproget, gøre dem mere elegante.”
Skal man være taknemmelig for at leve eller bitter over at være syg?
“Men jeg valgte at bevare dem, som de var. De er skrevet, da jeg ikke vidste, om jeg overlevede. De har den umiddelbarhed, den ærlighed, der hører med i den situation. Og når jeg læser dem i dag, kan jeg genkende de følelser, jeg havde dengang, og som jeg ellers ikke kunne huske”.
“Mange andre skriver ‘bagudrettet’ og formulerer, hvordan det var. De ser tilbage med nutidsbriller. Jeg har bevaret kronologien og værnet om det autentiske. Det er lidt som beskrivelsen af krigen i Irak: Skal man spørge soldaterne i dag, hvad de kan huske, og hvordan de i dag, hvor de er kommet hjem, opfatter, hvad der skete dengang? Eller ville det være mere autentisk at læse deres dagbøger og digtsamlinger fra dengang?”
Besluttede at fortsætte med at være glad
– Det er helt normalt, at når man er SÅ syg, skriver man fakta ned, for selv at følge med – og så man kan svare den næste læge, man møder: Temperatur, fordøjelse, mad, hvilken læge man har talt med, hvilken behandling man er til, hvordan man har det. Men du blev filosofisk? Hvorfor det?
“Jeg har ikke skrevet noget af den slags ned.
I en periode var jeg i vildrede: Skulle jeg opsøge og tale med andre læger? Undersøge andre behandlingsmetoder? Men jeg valgte ret tidligt: Jeg stoler på lægerne. Eftersom jeg selv er forsker, så havde jeg tillid til videnskaben. Jeg overgav mig til lægerne.
Jeg læste ikke om sygdommen, havde ikke lyst til at være eksperten. Det bliver man syg af. Der findes Facebookgrupper for folk, der er lungetransplanterede, og de sider har jeg stor glæde af i dag, men dengang undlod jeg at læse dem. Det skulle ikke handle om sygdom.
Jeg besluttede i stedet at blive ved med at være glad. Så jeg dyrkede alt andet, fokuserede på det positive. Også da corona dukkede op.
Men det er ikke nemt at fokusere på det positive.”
Købt eller solgt
Kim Klyver, der var 45 på det tidspunkt, skulle have nye lunger, fordi en ukendt smitte langsomt åd hans lunger op. Ingen ved, hvorfra han blev smittet. Til sidst måtte han indse, at der ingen vej var udenom.
“Det var en barsk omgang. Først skulle lægerne finde ud af, om jeg var frisk nok til at få en transplantation. Jeg havde trænet i den stol, jeg sad i det meste af dagen, så det var jeg heldigvis. Men så skulle det afgøres, om jeg var syg nok til at dø, hvis jeg IKKE fik nye lunger. Det var jeg.
Den oplevelse af ikke at vide, om man er købt eller solgt, den gjorde indtryk.
Det blev en ventetid på 2½ måned, efter at jeg kom på ventelisten.
Det var hårdt, men det kunne have været meget værre.”
– Man kan som donor godt undvære én nyre og leve videre med den anden nyre. Men du skulle bruge to nye lunger. Så dybest set har du ventet på, at bare der snart er én, der bliver erklæret hjernedød, så du kan få hans/hendes lunger? Fik du noget at vide om den person?
“Nej, jeg ved ingenting om den person. Man får ingenting at vide. Det gør familien heller ikke.
Men jeg er utrolig taknemmelig overfor folk, der donerer.”
– Jeg kan forestille mig, at erkendelsen af, at man har noget fra et andet menneske i sin krop, er ret speciel. Både inden operationen – men også bagefter, når man vågner op og tænker, at det er altså en andens lunger, der trækker ens vejr.
“Ja, men det fyldte mere, at jeg kunne mærke, hvor anderledes let jeg kunne trække vejret, at lungerne virkede. Jeg havde fået pusten igen.
Og jeg har det sådan, at i dag er det mine lunger. Lidt på samme måde, som når man i en genbrugsforretning køber en jakke, som har været en andens. Der tænker man også: Nu er det min jakke.”
– Den dag du blev lungetransplanteret – er det din fødselsdag nr. 2?
“Det er nok mere familien, der tænker sådan. Ja, det gør de. Cirka et år efter min transplantation gik jeg en halvmarathon med min bror og en god ven. Og jeg har glemt mit gamle liv som syg, jeg husker ikke så meget af det.”
Fyldt af lykke (og lidt skyldfølelse)
“Jeg kom hjem efter 3½ uge. Det var ret hurtigt, jeg var vist meget heldig. Og jeg er sluppet uden bivirkninger.
To af dem, jeg lå på stuen med, er døde nu. Jeg skriver ikke meget om død, men linjerne, jeg skrev dengang, minder mig om det.
I starten var det sådan, at jeg vågnede op hver morgen og græd af lykke og taknemmelighed. Rusen over det forsvinder, fordi det også bliver en vane. Og der kan komme en skyldfølelse. Når jeg havde dårlige dage, så meldte tanken sig, om jeg kunne være det bekendt? Men sådan bliver livet, det er blevet klarere for mig, og det er ok.”
Og så kom corona også og ville være med i Kims kamp for at overleve. Han har ikke selv været smittet, men måtte leve totalt isoleret i sin lejlighed.
Covid19 har udfordret min frihed. Selvfølgelig. Men modvind bringer nye muligheder med sig; det har tit været mit budskab til iværksættere
“Jeg valgte selv at isolere mig. Lægerne sagde: Pas godt på jer selv, men de sagde ikke hvordan. I 2½ måned boede jeg for mig selv og var jo i gang med genoptræning og skulle til at leve livet. Netop der, hvor jeg skulle ud og mærke friheden, og nyde, at jeg nu kunne gå meget længere end de 200 meter.
Jeg var super frustreret, jeg havde jo lige fået livet tilbage, og så blev det taget fra mig. Jeg har altid godt kunnet lide at rejse, jeg er et socialt menneske og har altid opfattet mig selv som ekstrovert. Jeg så ingen mennesker, i længden er det frustrerende. Men så fandt jeg en ny side af mig selv.”
”Jeg blev givet livet og frataget det samtidig
og ja, elskede og hadede det
Hadede ikke at kunne hvad jeg fysisk var i stand til
se venner og familie, gå på restaurant, sidde på værtshus, gå i bio
men elskede jeg fandt en ny side af mig selv
mig selv
Overraskende kan jeg nyde mit eget selskab
længe
rigtig længe
og meget
Kræver kun wifi.”
“Jeg aflyste en masse i november og december 2020, mens andre fortsatte. Så mit liv har stået meget stille, det har de andres liv ikke i samme grad. Jeg var lukket inde, og imens har de andre fået nye sociale kontakter. Lidt som at have været 4 år i udlandet. Men der er det nemmere, fordi man selv har valgt det.
For mig er det nye sociale strukturer, og det er svært at komme ud i.”
”Livet skal genfindes
i krydsfeltet mellem det gamle og nye
Jeg er anderledes
Fremtiden ligeså”
“Covid19 har udfordret min frihed. Selvfølgelig. Men modvind bringer nye muligheder med sig; det har tit været mit budskab til iværksættere. For mig betød perioden ekstra tid til fordybelse i forskning. Jeg læste utrolig meget og fik også selv skrevet rigtig meget. Jeg løftede mig som forsker og håber, det vil gavne mig mange år fremover.”
Og nu er det altså også blevet til en digtsamling.
Sideløbende med Kim Klyvers tilbagevenden til livet i coronatiden har han forsket i og udgivet tekster om dansk erhvervsliv i coronakrisen. Derudover er han medvært på podcastserien Netværksnørderne.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
