LOVE SHOP // KONCERTANMELDELSE – Dele af Love Shops koncert lørdag aften “var så godt spillet, at den havde den sære og storladne eufori, der sjældent indfinder sig i en koncertsal, men som kan mærkes af alle, når den gør det”, skriver Bo Heimann. Sanger Jens Unmacks mørke og melankolske poesi isprængt længsel efter lys og kærlighed bærer bandets udtryk.
Seks aftener i træk. For fulde huse i Hotel Cecil. Med forskellige setlister. Dét var Love Shops måde at gøre 2023 nyt og friskt på. Og hvilken succes!
Rygterne ville i løbet af ugen vide, at koncerterne holdt højt niveau. Koncertrækkens sidste koncert lørdag aften viste sig i hvert fald som et triumftog. Love Shop viste, at klassisk rock med intelligente cut-up fragmentariske tekster og atmosfæriske arrangementer kan ruske skeletter og sætte tænder i nakker uden at lefle for nogen, på måder som andre genrer har svært ved, uanset hvor meget der korarrangeres, danses, skiftes tøj eller autotunes.
Med Jens Unmack i front, lige så akavet og ikkedansende som altid, men virkeligt godt syngende, var det tydeligt fra første tone, at hele bandet, som altid med Dannebrog hængende bag sig, var opsat på at slutte koncertrækken af med en helt særlig aften. Især guitarist Mika Vandborg stemplede ind i åbningsnummeret, den aggressive ”Kræmmersjæl”, som en midtbanespiller, der var opsat på at sætte sig på kampen fra begyndelsen.
Lørdagens koncert viste både oeuvre og publikum i et fantastisk samspil
Det havde nok givet et gult kort på banen, men hér blot et skønt varsel om, hvad der skulle komme, nemlig 25 sange hen over to timer og et kvarter i et vellykket miks af gamle klassikere og nye numre.
Efter tredje nummer, en meget imponerende version af det nye nummer ”Studentervognen Kører”, bød Unmack velkommen og udlagde aftenens programerklæring: ”Nu spiller vi, ender måske i blindgyder, men reglen er, at vi ikke efterlader hinanden derude.” Eller som det hedder hos den gode Unmacks fodboldklub: You Never Walk Alone. Både band og publikum holdt den kontrakt til sidste tone.
Sangene fra det forrige album, det mestendels elektronisk baserede Levende mænd i døde forhold, og det netop udkomne og stærke album, det mættede og stoflige Blues Europa, var stærkt repræsenteret.
”Ægte nordic noir” var mørk og flot svingende, ”Tilbage til Viborg” ringlende Love Shop-pop, der rækker tilbage til de første udgivelser, og “Efterårsklassikerne”, “Hvide Skibe Kom” og ”Vågnede op en morgen og har lyst til at gå” beviste deres værd.
Indimellem gik det hele amok til uantastelige klassikere som ”En nat bliver det sommer”, ”Alle har en drøm at befri”, ”Copenhagen Dreaming”, ”Drømmenes København” og ”Skandinavisk Lyst”.
Det særligt Love Shopske
Mikkel Damgaard trak synthtråde til Kraftwerk og Depeche Mode, mens Nis Tyrrestrup på bas og Thomas Duus på trommer, lagde den solide bund, de tre kolleger kunne løfte taget fra.
Unmack, der oprindeligt var sangeren, der ikke kunne synge, men hvis stemme og ord i dag netop bærer bandets udtryk, tror på god, gammeldags arbejdsomhed. ”Nogle kalder os veteraner, men vi har bare været unge meget længe,” sagde Unmack undervejs.
Han har siden 1986 stædigt og insisterende været på landevejene og i studierne i sådan et omfang, at produktionen i dag står som et vigtigt oeuvre i dansk rockhistorie og med et dedikeret følge, der er vokset for hvert album, for hver tour. Lørdagens koncert viste både oeuvre og publikum i et fantastisk samspil.
Stadig melodisk men flere steder mørkere og tungere; andre steder mere kuldslået og minimalistisk
Love Shop har alle dage besunget København og livets hastighed med nostalgisk pop, men sværmet for den mere rå rockmytologi i Bowies trøstesløse Berlin i skyggen af Muren, The Clash’ udslidte London og The Smiths gråmelerede Manchester.
Det er Unmacks mørke og melankolske poesi isprængt længsel efter lys og kærlighed, der igennem årene har stået for brobygningen, men udtryk og arrangementer har med tiden bevæget sig mere og mere i retning af noget unikt Love Shopsk, der forener ovenstående. Stadig melodisk men flere steder mørkere og tungere; andre steder mere kuldslået og minimalistisk.
Dele af koncerten lørdag aften var så godt spillet, at den havde den sære og storladne eufori, der sjældent indfinder sig i en koncertsal, men som kan mærkes af alle, når den gør det.
En helt blasfemisk tanke på vej hjem var, at havde man taget fire-fem numre ud og sparket helt igennem på intensitet og atmosfære, så havde de helt Thåströmske ansatser udi en fortættet og sitrende stemning måske foldet sig helt ud på bevæbnede vinger – og dét er virkelig et kompliment, der ikke kan smides efter ret mange i Skandinavien.
Læs mere POV kultur i Kulturlisten hver fredag. Find den seneste udgave her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
