KUNST // ANMELDELSE – Jeg får en voldsom lyst til at se en stor retrospektiv udstilling af Liu Xiaodongs kunst. Denne lille smagsprøve fra Grønland kan vi ikke nøjes med, skriver en begejstret Karen Hammer. Efter at have oplevet den kinesiske kunstner Xiaodongs malerier fra Uummannaq i Vestgrønland på Louisiana, hungrer hun efter mere.
Den verdensberømte kinesiske maler Liu Xiaodong kan lide at rejse og har allerede spredt sine aktiviteter godt rundt på kloden. Han har ofte under månedlange ophold besøgt og malet landsbyer i Kina, Tibet, USA, Tyskland, England, Cuba og Korea.
I 2017 fik han arrangeret et ophold i Uummannaq på Vestgrønland. I dette smukke naturområde udgør fangere og fiskere stadigvæk en væsentlig del af befolkningen. Han ønskede at studere byer i verdens randområder, især nu hvor udviklingen og kravene fra de centrale områder sker med voldsom hast.
Det lysende smukke Smeltende Isbjerg viser en lille havn med røde småskibe nær en prægtig fjord og med et par store blåhvide isbjerge i baggrunden. Forrest ligger kirkegården med mere end 50 hvide kors –Memento Mori!
Han havde nok forestillet sig beboerne i en af verdens nordligste byer lidt mere eksotiske. Han troede de boede i igloer eller små træhytter, og fandt så, da han ankom til Ann Andreaens berømte børnehjem et temmelig moderne samfund , hvor børnene gik i tidens sportstøj og ligesom andre steder i verden var dybt koncentrerede i deres smartphones.
Han havde regnet med at blive overvældet af den storslåede natur med de mange isbjerge, men endte med først og fremmest at male de tillidsfulde børnehjemsbørn, som han lidt efter lidt kom til at betragte som nære venner. Ifølge Liu Xiaodong kan man først male et godt portræt af en person, hvis man kender ham godt ..næsten som en broder. Han opdagede, at de unge børn var tæt knyttet til og afhængige af den rige omgivende natur for at kunne leve.
Stillede sine lærreder op ude i byen
Ifølge deres tradition jager de hvaler, sæler og isbjørne. Den moderne beskyttelse af naturen, som man i dag har indført, tillader ikke denne jagt, og resultatet er blevet, at mange unge er rodløse og deprimerede. Noget som han helt uforudset blev bekræftet i, da en 16-årig dreng Gert, som han havde været nært knyttet til, efter hans hjemrejse begik selvmord. Chokeret og rystet over Gerts død, besluttede han at male et kæmpestort billede af ham for at udtrykke den sorg, han nu følte.
Under opholdet i Uummannaq stillede han sine lærreder op ude i byen og malede i det fri, for således kunne han bedst ramme områdets skønhed og håndtere skyggerne. Han fik Ann Andreasen til at forklare børnene, hvordan han ville have dem opstillet, og takket være den nære menneskelige kontakt, modtog han den inspiration og energi, som hjalp ham til at skabe fire store malerier af børnene og fjorden.
Mesterværket Gert is gone
Vi kan ud fra dem se, at han har en særlig kontakt til 12-årige Nuka, som med håret bundet i en top på hovedet demonstrerer, hvordan man skal kaste en harpun i billedet Nuka og hans brødre og søstre. I den lille dokumentarfilm, som kineseren Yang Bo fra Xiaodong Studio har optaget under opholdet og som vises under udstillingen, kan man se, hvordan Nuka instrueres i at holde den falske harpun (en narhvaltand), mens syv moderne klædte børn ser til.
Yderst til venstre i billedet står Gert og holder kærligt om en pige. Disse arrangerede realistisk/naivistiske malerier af mennesker og isbjerge, er helt anderledes end de to kæmpestore malerier, som han maler hjemme i Kina efter beskeden om Gerts død.
Jeg får en voldsom lyst til at se en stor retrospektiv udstilling af hans kunst. Denne lille smagsprøve fra Grønland kan vi ikke nøjes med
Det lysende smukke Smeltende Isbjerg viser en lille havn med røde småskibe nær en prægtig fjord og med et par store blåhvide isbjerge i baggrunden. Forrest ligger kirkegården med mere end 50 hvide kors –Memento Mori!
Mesterværket er imidlertid det betagende 300 x 400 cm store gråblå billede af klipperne nær havet med titlen Gert is gone. Næsten midt i maleriets dyb går Gert med en fisk i hånden – en lille hund håber, at fisken er til den. To kvinder og mange siddende hunde fylder forgrunden. Det er et imponerende naturalistisk værk, som Louisiana forhåbentlig kan få råd til at beholde, for her føler vi kunstnerens sorg og kærlighed til dette fjerne samfund.
Nysgerrighed er en kæmpekraft
Liu Xiaodong siger i et interview til Louisiana:
”Jeg holder af at besøge fjerne steder. Vi mennesker er en mærkelig dyreart. Vi drømmer altid om at besøge fjerne steder, og vi er altid nysgerrige på steder langt væk, som vi ikke kender. Sådan er jeg også… Der er mange steder, der kalder på os. Hvorfor ikke tage af sted?”
Jeg forstår ham så glimrende. Nysgerrighed er en kæmpekraft, som kan give store uforudsete oplevelser. Man kan ikke bare tro, at andre landes kulturer er som ens egen; man bliver meget klogere med tiden. Liu Xiaodong fik mere end store malerier ud af sit ophold; han traf nye venner med en uforståelig kulturel baggrund. Han oplevede en stor sorg og satte en ung dreng et uforglemmeligt minde.
Oprindeligt viste Kinas malere folkelivet med majshøsten, fiskeriet og lykken i landsbyerne. Først langt senere kom de kinesiske eksperimenterende kunstnere til. Under Mao var kunsten til for folket, men sådan er det ikke længere. Liu Xiaodong er uddannet i såvel klassisk kinesisk tradition som den officielle kinesiske variant af den sovjetrussiske socialrealisme, en malestil man fortsat hylder i Nordkorea.
Liu Xiaodong er en stor kunstner
Han rejser nu rundt i verden for at skildre det moderne menneskes liv, historier og landskaber i sine naturalistiske let socialrealistiske værker. Hans fjerne motiver er populære; hans malerier sælges i millionklassen.
På Louisiana Chanel ligger der et meget interessant interview med ham. Her vises en lang række af hans værker fra Kina, Tyrkiet, Indonesien,Bangladesh, England, USA m.m., og jeg oplever pludselig noget jeg ikke havde forudset, og som Louisiana nok burde have gjort mere for at oplyse: Liu Xiaodong er en stor kunstner. De mange ret moderne malerier er spændende, både motivmæssigt og farvemæssigt.
Jeg får en voldsom lyst til at se en stor retrospektiv udstilling af hans kunst. Denne lille smagsprøve fra Grønland kan vi ikke nøjes med.
Louisiana må se at komme i gang med forberedelserne. Louisiana satser på at være et internationalt museum for moderne kunst, og det klarer de fint. Men Liu Xiaodongs kunst hører også med under denne betegnelse. Eksperimenterende installationer er ikke nær så spændende.
Liu Xiadong Uummannaq 21.3.2019 – 10.6.2019
Alle billeder er fra Louisiana presse ©
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
