POLITIK // ANALYSE – Socialdemokratiet og Moderaterne stormer frem i meningsmålingerne, og valget nærmer sig med hastige skridt. Men det er næsten umuligt at finde en kombination af partibogstaver, der kan danne et arbejdsdueligt flertal efter valget, skriver Bjarke Larsen.
Trumps ønske om at overtage Grønland har på få uger vendt op og ned på magtforholdene i dansk politik. Det viser de nyeste meningsmålinger, der giver markant fremgang til Socialdemokratiet og Moderaterne.
Billederne fra Vivian Motzfeldt og Lars Løkkes besøg i Washington, hvor det på typisk Løkke-maner lykkedes ham at få nedsat en arbejdsgruppe og dermed midlertidigt tage toppen af spændingerne mellem Danmark og USA, har bon’et særdeles positivt ud hos danskerne.
Det samme har Mette Frederiksens store diplomatiske arbejde med at få EU til at bakke entydigt op om Danmark. At vise, at man var parat til at sætte hårdt mod hårdt, hvis Trump gjorde alvor af sine trusler om straftold på varer fra Danmark og de lande, der støttede os ved at sende soldater og andet militærpersonale til Grønland som led i øvelsen Arctic Endurance, har også styrket opbakningen.
Hvor Moderaterne før jul var nede at snuse til spærregrænsen på 2 pct. (2,2 pct. hos Megafon og 1,9 pct. hos Epinion), står partiet nu til 6,4 og 7,0 pct. hos henholdsvis Voxmeter og Megafon. For Socialdemokratiet er der tale om en fremgang fra 17,7 til 22,7 pct. hos Megafon og fra 18,9 til 23,1 hos Voxmeter.
Venstre derimod er gået svagt tilbage i løbet af den seneste måned, på trods af at forsvarsminister Troels Lund Poulsen har arbejdet ihærdigt på at sikre den militære opbakning. Men det arbejde har ikke været nær så synligt i medierne.
Lang vej til blåt flertal
I de mange politiske debatter, der føres på de sociale medier og rundtom på arbejdspladser, er det også tydeligt at spore en lettelse over, at det netop er de tre, der har styret Danmark gennem krisen.
Og gjort det med så stor succes, at de borgerlige partier har valgt at bakke fuldtonet op om regeringen. Da Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, i weekenden gik ud med en hård kritik af regeringens håndtering, blev han øjeblikkeligt banket på plads af Alex Vanopslagh.
Fremgangen til Moderaterne og Socialdemokratiet er dog ikke så stor, at det bringer SVM-regeringen i nærheden af at kunne fortsætte efter et valg
De blå partiers strategi er tydeligvis at holde lav profil og vente på, at hverdagen vender tilbage til dansk politik. For det vil den selvfølgelig, selv om det er umuligt at forudse, hvilke udtalelser Donald Trump vil komme med om en uge eller en måned.
Krisen har også betydet, at der pludselig er lang vej til et blåt flertal. Hvor de blå partier – inklusive Venstre – for en måned siden stod til 50,4 pct. af stemmerne hos Voxmeter, er tallet nu faldet til 44,1 pct. Og det tal forudsætter endda, at Lars Boje Mathiesen og hans Borgernes Parti kommer over spærregrænsen.
Partiernes røde linjer
Fremgangen til Moderaterne og Socialdemokratiet er dog ikke så stor, at det bringer SVM-regeringen i nærheden af at kunne fortsætte efter et valg. De tre partier står til 40,9 pct., og selv om det er det bedste resultat, siden forslaget om at afskaffe store bededag blev fremsat, er der ingen vej tilbage til de 50,4 pct., man fik ved sidste valg. Så store mirakler findes trods alt ikke i politik.
Med højst ni måneder til valget er det derfor interessant at begynde at se på, hvordan der kan dannes et regeringsdueligt flertal efter næste valg. Det er en bogstavleg, der på én gang er harmløs og fornøjelig (i hvert fald for politiske nørder) og god til at sætte fokus på de røde linjer, de enkelte partier har. Nogle er fuldt optrukne og tydelige, andre mere stiplede og bevægelige, hvis udviklingen kræver det.
Efter det dårlige resultat ved kommunalvalget i 2025 væltede det frem med utilfredse socialdemokrater, der ville have kursen lagt om i form af et stort sving til venstre
I rød blok har både SF og De Radikale meldt ud, at de ikke vil støtte en regering, de ikke selv er en del af. De ønsker ikke, at Mette Frederiksen igen danner en mindretalsregering, der kan operere med skiftende flertal med højre og venstre side. Modsat har Mette Frederiksen meget lidt lyst til at være afhængig af Enhedslisten, Alternativet og De Radikale (modviljen i baglandet er ikke nær så stor, tværtimod).
Modviljen skyldes ikke mindst det, at hun ser som de tre partiers slappe holdning til indvandring og integration, men også at partierne generelt står langt fra hinanden på andre værdipolitiske områder.
Endelig har SF meldt ud, at de godt vil gå i regering med Moderaterne, men ikke med andre borgerlige partier, herunder Venstre og De Konservative.
En splittet blå blok
I den blå blok er der også langt fra den ene ende til den anden. Også selv om Moderaterne ikke regnes med. Der er langt fra Lars Boje Mathiesens højrepopulisme og Dansk Folkepartis bastante udmeldinger om at remigrere måske et par hundrede tusinde udlændinge fra primært Mellemøsten til Venstres langt mere pragmatiske linje.
Et blåt flertal kan ikke omfatte Moderaterne, hvis Dansk Folkeparti og Borgernes Parti skal med. Her har både Morten Messerschmidt og Lars Løkke røde linjer. Og det er svært at se Lars Løkke og Inger Støjberg i samme regering. Dertil er den personlige modvilje for stor, selv om Lars Løkke var imod, at Støjberg skulle stilles for en rigsret.
De fire partier i Borgerligt Fundament – De Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – har en aftale om ikke at kritisere hinandens politiske udspil. Det satte De Konservative under pres, da Dansk Folkeparti kom med sit store remigrations-udspil, og det er tvivlsomt, om den aftale kan holde i den kommende valgkamp.
SVMK(R) – den eneste realistiske kombination?
Det kan blive en valgkamp, hvor De Konservative vil holde døren åben for at deltage i en ny midterregering – altså en SVMK-regering. Den står til 47,5 pct. i den nyeste Voxmeter-undersøgelse og 45,8 pct. hos Megafon. På en god valgdag, hvor alt flasker sig, inklusive de nordatlantiske mandater, kan sådan en regering godt få flertal. Om ikke andet sammen med De Radikale.
Men vil Socialdemokratiet kunne holde til det? Efter det dårlige resultat ved kommunalvalget i 2025 væltede det frem med utilfredse socialdemokrater, der ville have kursen lagt om i form af et stort sving til venstre. Den utilfredshed er ikke forsvundet og vil komme frem igen, når valget nærmer sig.
Men mon ikke vi vil se nogle røde linjer blive flyttet eller overtrådt efter valget? For som forfatter og præst Niels Højlund skrev i Kristeligt Dagblad efter valget i 2007:
”… regeres skal der jo i alle fald. Og så må man i øvrigt være i stand til både at kunne vende køer og at sluge kameler, hvis man vil have med det spil at gøre. Vi andre, der slipper for at tage denne byrde på os, skal lade være med at vaske hænder i hellig forargelse over principløshed og magtbegær.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og