POV SPORT // KOMMENTAR – VM i fodbold er lige om hjørnet, og hverken DR2’s Debatten eller andre meningsmagere kan ændre på det. Måske man skulle satse på de mindre virkemidler i stedet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tirsdag morgen klokken 8 tropper det danske fodboldlandshold, 26 spillere, landstræner Kasper Hjulmand, assistenter og øvrig stab op i den historiske Vilhelm Lauritzen Terminalen i Kastrup for at tage afsked med sine danske fans og vende spidsen af et privatfly mod Qatar og VM-slutrunden i fodbold.
Allerede når spillerne stiger op i flyet er de sikret næsten 900.000 kroner for at tage turen til den mere end omdiskuterede destination, og hvis de kommer videre fra gruppespillet, stiger beløbet betragteligt for hver runde, holdet måtte komme videre. Helt op til knap fem millioner, hvis de skulle ende med at hæve pokalen efter finalen.
Det sidste bliver efter al sandsynlighed næppe tilfældet, selvom man skal tro på det, og så længe bolden er rund, men præmiepengene er ligesom ikke en del af debatten eller de gigantiske milliardbeløb, der driver verdensfodbolden.
Den går først og fremmest på menneskerettigheder i Qatar, udnyttelsen af migrantarbejderne, der har bygget stadioner og infrastruktur til stavnsbundne småpenge og flere tusinde døde i processen. Fordømmelsen er med god grund monumental, verdensomspændende og så alligevel koncentreret i lande med et demokratisk politisk klima og personligt overskud til at investere i endeløse diskussioner om ”sportswashing” og oliepenges allestedsnærværende klistrede konsistens i multimilliardsporten over dem alle.
Fattigmandsunderholdning
I den henseende er fodbolden også, og stadig, fattigmandsunderholdning på skrattende antenneforbindelser i favelaerne i Rio de Janeiro, i afrikanske lande, hvor et tv-apparat er uden for økonomisk rækkevidde for de fleste, mens vi i det velpolstrede Norden gerne betaler i dyre domme for TV-pakker, 75” og surroundsound for at nyde kvalitetskameravaren, som moderne fodbold udgør på det strømlinede fladskærmsalter.
Selv Clement Kjærsgaard og nogle af de tungeste debattører fra fansiden, DBU og NGO-fronten gjorde i torsdagens Debatten på DR2 et sidste ihærdigt forsøg på at få sat et slags punktum for og imod boykot af VM i Qatar fra dansk side. Intet nyt her. Skyttegraven skiller, og det vil den gøre frem mod den anden side af slutrunden.
For én ting ligger fast: VM i fodbold i Qatar bliver spillet. Og det bliver med dansk deltagelse. Kritikernes argumenter er mere end gangbare. DBU’s samarbejde med Amnesty og forsøget med dialog og at præge forholdene i værtslandet indefra ligeså. Et såkaldt catch22 i debatøjemed, fordi det ikke ændrer VM-slutrundens gang.
Qatar er uomtvistelig det forkerte sted at afvikle et VM. Ingen fodboldkultur, VM om vinteren er en uskik, menneskerettighedsforholdene er dybt kritisable, ligestilling et fatamorgana i ørkenen, og at kampene bliver spillet på en kirkegård af døde migrantarbejdere er et faktum.
Faktum er også, at aben først og fremmest ligger hos verdensforbundet FIFA, der i årtier har været gennemsyret af råddenskab og korruption. I det mindste har de seneste par års diskussion sendt et par fejekoste ind i hovedkvarteret i Zürich, om end det kniber med at få sammenskrabet op på fejebakkerne, men en vis hensigt om mere gennemsigtighed i forhold til valg af venues og beslutningsprocesser for fremtiden synes dog at have vundet en smule indpas. Det må vi så se, hvorvidt kommer til at holde stik.
Regeringen slap billigt for at tage endegyldig stilling, fordi det midt i regeringsforhandlinger er at betragte som forretningsregering, og derfor ikke skal udstikke politiske budskaber af politisk boykot-karakter
Alt imens den danske og verdens fodboldfanskare forbereder sig på, at Qatar spiller åbningskamp mod Equador søndag den 20. november klokken 17.00 på Al Bayt Stadium 20 kilometer nord for hovedstaden Doha. Jeg skal se den. De kritiske briller tager jeg på, når stadioner står tomme. Selve spillet har min sportslige og faglige interesse, og den del kunne for så vidt have udspillet sig på månen.
DBU formidler ikke billetter til slutrunden, og man forventer omkring 700-1000 danske tilhængere i Qatar. DBU’s sponsorer holder deres medarbejdere og forretningsforbindelser hjemme af etiske grunde. Ellers normalt en af hovedårsagerne for sponsorernes indadvendte marketinginteresse i et sponsorat.
Regeringen slap billigt for at tage endegyldig stilling, fordi det midt i regeringsforhandlinger er at betragte som forretningsregering, og derfor ikke skal udstikke politiske budskaber af politisk boykot-karakter. Endnu mangler vi Kongehusets stillingtagen, og om det tidligere IOC-medlem og voldsomt sportsinteresserede Kronprins Frederik tager turen sydover.
Andre igen slår på individuel tromme for, at tv-skærmen forbliver mørk under VM. Eller i hvert fald ikke lander på kanaler med VM-fodbold. De kan så passende blokere kanalerne til Premier League, når englænderne vender hjem efter en tabt straffesparkskonkurrence. Oliepengene flyder i stride strømme på de fodboldkanter.
Afstandstagen til Qatar
DBU fik i ugens løb forbud fra FIFA mod at væve ”Human Rights for All” ind i træningstrøjerne til slutrunden. Naturligvis. Kommercielt og politisk grundangste FIFA slår ned mod ethvert anstrøg af ellers tilforladelig protest. DBU kunne så have valgt at lade være med at spørge. Det havde måske vakt en smule mere respekt og lidt håndøre i bøde.
Hummel har nedtonet landsholdsdragten for ikke at stikke for meget ud i en stille afstandstagen til forholdene i Qatar, akkurat som de forsøgte sig med en sort sørgedragt til hjemmekampen i Nations League mod Kroatien, som de færreste fangede budskabet i.
Hummel har tidligere politiseret i sin produktion. Blandt andet som sponsor for Tibets landshold, som de med kompensation afbrød før tid blandt andet på grund af frygten for økonomiske rap over nallerne fra Kina. Også det afghanske kvindelandshold har spillet i Hummeltrøjer.
Direktør Christian Stadil foretager sig ikke værdipolitiske handlinger, der går ud over bundlinjen. Sådan handler erhvervslivet yderst sjældent. Men landsholdets nye rejse- og fritidstøjsponsor, succeshistorien fra tv-programmet Løvens Hule, SHAPING NEW TOMORROW, burde nu samle handsken eller rettere den tabte trøjedemonstration op lige på stedet.
De kan ikke nå at få systuen i så hurtige omdrejninger, inden spillerne iklæder sig deres jakkesæt fra firmaet til afrejsen tirsdag morgen. Alene navnet passer perfekt til lejligheden, og hvis de så lige laver en aftale med Amnesty om at benytte logoet som ”i” i SHAPING NEW TOMORROW som på ovenstående grafik, er det rent win-win.
FIFA bestemmer trods alt ikke, hvordan man skriver sine ”i”er. Og mon ikke man kan få et par kasser med ombord på Qatar Airways om en halvanden uges tid. Sæt i gang…
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
