BØGER // ANMELDELSE – Lisa Holmfjords højaktuelle Pigen ingen savnede handler om grooming. Psykologisk manipulation både i virkeligheden og på nettet udforskes i den socialrealistiske thriller, der nok er lærerig for de fleste, skriver Lone Kühlmann.
At sige at Lisa Holmfjord bygger sine bøger på virkeligheden, er nærmest årets underdrivelse. Hun trækker i den grad på sine uudtømmelige erfaringer som socialrådgiver og forhenværende direktør for Dansk Kvindesamfunds krisecentre. Pigen ingen savnede er tredje bind i det, forfatteren kalder Tårnby-serien, og at dømme cliffhangerslutningen, som jeg ikke skal afsløre, er fjerde bind allerede undervejs.
Vi er i thrillergenren. Men langt fra det normale internationale thrillermiljø. Vi er blandt helt almindelige mennesker i socialt boligbyggeri og kommuneskoler på Amager. Og med strømere fra den lokale politistation, som aldrig ville få opklaret noget som helst, uden hjælp fra superstrømeren Linda, som er genganger fra tidligere bøger. Hun er tidligere livvagt for dronningen og udmærker sig ved ikke at have noget privatliv. Omfanget af hendes sociale intelligens er til at overse, hun lægger sig ud med alle, og hun kan ikke se en overordnet uden at løbe sig staver i livet. Vi kender typen fra krimimiljøet.
Det er ikke behagelig læsning. Men jeg er bange for, at det er lærerigt for mange af os. Selv om det også er grufuldt underholdende
Denne gang samler handlingen sig om den stille pige i klassen, 13-årige Jeanett, der er overset og tilsidesat både i klassen og hjemme hos den undertrykte mor og dominerende stedfar, der går mere op i Jehovas Vidner end i den ensomme datter.
Hun har et fristed hos underboen Layla, en anden genganger fra tidligere bøger, som giver hende en nøgle til sin lille lejlighed, da hun selv rejser bort på uddannelse. I mellemtiden får Jeanett en ny dansklærer, den rare HH, der ser hende på en helt anden måde, end andre gør. Han roser og opmuntrer hende, fortæller hende, at hun er både køn og dygtig, og at hun ikke skal tage sig af de andre dumme tøser i klassen. De er bare ude på at få hende ned med nakken. Han skal nok tage sig af hende.
Det gør han også. I en grad så hun bliver gravid af det. Forældre og skole opdager ingenting, og da Jeanett forsvinder er der ingen, der reagerer i et halvt år. Som i Holmfjords tidligere bøger ved læseren betydeligt mere end dem, der skal opklare forbrydelserne. Alligevel formår Holmfjord at skabe rædsel og fastholde læseren i ulidelig spænding gennem alle forbrydelserne. Der er nemlig ikke kun en, men flere modbydelige forbrydelser. Hårrejsende men desværre sørgeligt troværdige forbrydelser. Den slags vi læser chokeret om i aviserne.
“Pigen ingen savnede” udforsker grooming
Det er en højst aktuel roman om grooming. Psykisk manipulation både på det personlige plan og via det dybe net. ”Virkeligheden er vildere end fiktion,” lyder en replik i bogen, og det er ikke for meget sagt. Kan forældre virkelig være så rædselsfulde og ligeglade som Jeanetts? Kan andre almindeligt kærlige teenageforældre være så uvidende om deres børns færden på det dybe net? Kan skolelærere være så uopmærksomme på børns trivsel?
Man lades ikke i tvivl om, hvad forfatteren mener om voksne, der indleder sig på noget, de kalder et kærlighedsforhold, til et 13-14-årigt barn
Desværre behøver man bare at åbne avis, radio eller tv for at vide, at svaret i alle tilfælde er bekræftende. Det er ikke behagelig læsning. Men jeg er bange for, at det er lærerigt for mange af os. Selv om det også er grufuldt underholdende.
Grufuldt fordi forfatteren ikke viger tilbage for detaljeret vold af både den psykiske og fysiske art.
Den ensomme ulv Linda får denne gang konkurrence/hjælp af førnævnte underbo Layla, hvis fortid gør hende temmelig meget lig Linda med hensyn til sociale kompetencer. Hun tør ikke vise følelser. Til gengæld er hun et jern til nærkamp. Vi får faktisk i løbet af handlingen en omhyggelig manual til, hvordan man ukampgør en mand, selv om man skulle have en hestehale, han kan gribe fat i. Lad mig bare afsløre, at det er en virkelig dårlig ide at have langt hår, hvis man har en livsstil, der gør nærkamp sandsynlig.
Den livsstil har de kvindelige hovedpersoner her, og de er så fremme i skoene, at selv de (få) gode mænd i romanen bliver lidt blege og uinteressante i forhold til amazonerne. Selv blandt de onde er en kvinde ondere og mere udspekuleret end de onde mænd. Det er lige før, det bliver lidt ensformigt.
De foreløbigt tre bøger i Tårnby-serien kan læses uafhængigt af hinanden. Men handlingen er så detaljeret og tempofyldt, at det ind imellem virker distraherende at få nævnt personer og hændelser i de tidligere romaner, som man ikke nødvendigvis har helt præsent, selv om man har læst dem.
Lise Holmfjord skriver, hvad jeg kun kan beskrive som socialrealistiske thrillere, selv om det lyder selvmodsigende. Man lades ikke i tvivl om, hvad forfatteren mener om voksne, der indleder sig på noget, de kalder et kærlighedsforhold, til et 13-14-årigt barn. Efter Pigen som ingen savnede, er det svært at være uenig.
Læs også Lone Kühlmanns anmeldelse “Mænd bliver dræbt på gaden, kvinder i hjemmet”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
