Ligestillingsproblemer og kønnet adfærd er ikke det samme

Susanne Staun 23.09.2019

DAGENS POV // KØN & LIGESTILLING – Afskaffelsen af vold mod kvinder er en forudsætning for ligestilling ikke omvendt, skriver Susanne Staun. Hun efterlyser klarhed mellem begreberne ligestilling og kønnet adfærd.

Sidst vi sås, var til min indledende ligestillingsundersøgelse, ‘Død over gramteorien’: Hvordan opfatter og omtaler vi ligestilling, og hvordan takler Ligebehandlingsnævnet det. EU-rettens diktum om, at lige skal behandles lige og forskelligt blev fastslået og afprøvet. Meningen var, at næste kapitel skulle fortsætte vurderingen om, hvorvidt kvinders eventuelle mulighed for optagelse i Frimurerlogen var et ligestillingsdilemma eller en dårlig joke.

I mellemtiden er jeg faldet over rod i begreberne, som gør, at der må begrebsafklares, før der kan hygges videre med brødrene: (U)ligestilling og kønnet adfærd er to forskellige ting. Vi har ligestillingsproblemer, og vi har kønnet adfærd. Til det første hører fx ligeløn til det andet fx læsning af dameblade. Ingen vil vel påstå, at mænds udeblivende damebladslæsning er et ligestillingsproblem?

Vold mod kvinder er stadig ikke et ligestillingsproblem, men et problem, der opstår som resultat af kønnet adfærd. I normal tale: kønsbetinget vold. Hvorfor mon der ikke er ”ligestilling” i fængslerne?

Begrebsrodet blev påtrængende synligt i forbindelse med en ny rapport om familiedrab, som Dagbladet Informations Line Vaaben populariserede. Her blev fundene opsummeret således:

”300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Det svarer til 56 procent af alle drab på kvinder. Generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående gruppe.”

Essensen var, at partnerdrab på kvinder er den mest omfattende enkeltstående drabstype i Danmark. Som om det ikke var problematisk nok, så blev problematikken bredt udlagt som et ligestillingsproblem. En Facebook-bruger skrev:

“Danske politikere skal først og fremmest anerkende, at det er et ligestillingsproblem, hvilket EU har gjort længe.”

Nej, det har EU ikke. EU har derimod understreget, at kønsbetinget vold hindrer ligestilling, og at afskaffelsen af vold mod kvinder er en forudsætning for at fremme ligestilling. Formanden for LOKK, Niels Christian Barkholdt, tiltrådte i Politiken både opfattelsen af vold som et ligestillingsproblem og den samme omvendte opfattelse af forholdet mellem ligestilling og vold:

“Skævvridningen dækker over fundamentale problemstillinger, som vi endnu ikke har taget stilling til, fordi vi ikke har fået ordentligt fat i ligestillingsproblematikken, når det gælder vold mod kvinder. På samfundsplan gør manglende ligestilling volden mulig. Vi taler især om økonomisk magt og fysisk magt. Den magt ligger stadig hovedsageligt hos mænd, og konsekvensen er, at volden kan blive ved med at eksistere.”

Barkholt blev takket overalt på de sociale medier fx her:

”Tak til Niels Christian Barkholt for at skære ind til benet. Den manglende ligestilling i Danmark er hovedårsagen til vold mod kvinder …”

Nej. Det er stadig ikke tilfældet. Vold mod kvinder er stadig ikke et ligestillingsproblem, men et problem, der opstår som resultat af kønnet adfærd. I normal tale: kønsbetinget vold. Hvorfor mon der ikke er ”ligestilling” i fængslerne?

Skal mænd helst miste muskelmasse?

Barkholdt nævner økonomisk magt og fysisk magt, som stadig ”ligger hovedsagelig hos mænd”. Forbedret indtjening hos kvinder vil selvsagt mindske muligheden for at blive ofre for økonomisk magtanvendelse; gennemsigtighed i lønningerne i det private erhvervsliv (ligestillingsproblem) ville være en hjælp, ligeså at kvinder blev bedre til at forlange højere løn (kønnet adfærd) og holdt op med foretage kønnede erhvervsvalg (kønnet adfærd).

Men at mænd i fremtiden skulle miste muskelmasse, derimod, og kvinder tilsvarende opbygge deres, må simpelthen være en tanketorsk.

Øget ligestilling blev altså fejlagtigt set som forudsætninger for lavere volds- og drabsforekomster. Hvordan man havde forestillet sig dette kausale forhold komme til udtryk, fortaber sig i det uvisse

Ligestilling defineres som ”det forhold, at personer eller samfundsgrupper er stillet lige med hensyn til ansvar, rettigheder, status eller økonomiske vilkår”, mens kønnet adfærd selvforklarende beskriver, at mænd og kvinder indimellem har forskellig adfærd og foretager forskellige valg, som er kønsbetingede.

Der er mange eksempler på kønnede adfærdsforskelle, som i dag omtales som udtryk for manglende ligestilling. Tag fx den store hjemløsepopulation blandt mænd og mænds øgede selvmordsrisiko, at mænd hyppigere dumper til folkeskolens afgangseksaminer og fylder disproportionalt i fængslerne – alt sammen eksempler på kønnet adfærd, som rutinemæssigt omtales som ligestillingsproblemer.

Hvor det er relativt let at sikre lige formel adgang til arbejdsmarkedet, institutioner, udvalg mv. og give lige rettigheder og ansvar til begge køn, har det til gengæld vist sig svært at ændre kønnet adfærd. Indsatsen for at få flere kvinder til at kaste sig over STEM-fag går ufatteligt langsomt trods ihærdigt arbejde fra både institutioner og regering. Ændringer i samfundet som fx et øget antal singler har haft en indvirkning på fx indkøbsadfærden, som tidligere var markant kønnet – på helt samme måde som manglen på arbejdskraft under krigen betingede kvinders nye arbejdsadfærd.

Mere ligestilling giver mere vold

Øget ligestilling blev altså fejlagtigt set som forudsætninger for lavere volds- og drabsforekomster. Hvordan man havde forestillet sig dette kausale forhold komme til udtryk, fortaber sig i det uvisse.

Ligestilling og kønnet adfærd er to forskellige problematikker. Hvorfor er det vigtigt? Fordi det ene betinger det andet: Afskaffelsen af vold mod kvinder er en forudsætning for ligestilling; ikke omvendt

Faktisk forholder det sig omvendt, i hvert fald hvis man kigger på en af de mere foruroligende konklusioner ved den kontroversielle FRA-rapport fra 2014, nemlig at en høj grad af ligestilling afføder en høj grad af vold – og sexchikane. Blanca Tapia, talskvinde for FRA, udtalte, da rapporten udkom:

“Vi ser en overraskende klar sammenhæng mellem omfanget af overgreb og graden af ligestilling. Jo højere score på Det Europæiske Institut for Ligestilling, EIGE’s ligestillingsligestillingsindeks, jo mere kønsbaseret vold.”

De mange grunde til det falder uden for emnet: Ligestilling og kønnet adfærd er to forskellige problematikker. Hvorfor er det vigtigt? Fordi det ene betinger det andet: Afskaffelsen af vold mod kvinder er en forudsætning for ligestilling; ikke omvendt.

Foto: Gabriel Benois, Unsplash

Susanne Staun

Susanne Staun er forfatter med 14 romaner og meget af det løse på samvittigheden. Har tidl. bl.a. skrevet om kvindelige og mandlige morderes typologi i Fanny Fiske-seriens andet bind, Liebe. I serien om retsmedicineren Maria Krause udforskede andet bind Hilsen fra Rexville begrebet Münchhausen by Proxy, et uhyre sjældent syndrom, som stort set udelukkende rammer mødre: De opfinder eller foranlediger, ofte dødelige, skader på eget barn angivelig for at få opmærksomhed. Senest har hun skrevet romanen Velkommen til mit Mareridt på basis af et ottemåneders ophold i “Det Hemmelige Netværk”, en online safe space for voldsramte mødre i skilsmisseskærsild. I fortsættelse af Velkommen til mit Mareridt indledte hun Mareridtsbloggen, for hun mente ikke, hun var færdig med emnet. Det har indtil videre ført til en politianmeldelse fra Foreningen Far for “hate speech, stalking, bagvaskelse og selvtægt“, en injuriesag fra medejer af betalingspendanten til Foreningen Far, Hvert 3. barn, samt adskillige trusler fra forurettede alfahanner, herunder Thomas Nørregaard Sørensen, faderen i Oliver-sagen, og en Fan No One, der kan give mindelser om Stephen Kings Misery, hvor en forfatter med invaliderende knoglebrud torteres af sin Number 1 Fan. Foto fra Gyldendal.