LIGESTILLING // KRONIK – 2025 går over i ligestillingshistorien som et år, hvor det blev bekymrende tydeligt på et hav af planer, at verden basker rundt som en skamskudt fugl med en brækket vinge – skævt og ustabilt med konstant tab af potentiale. Hvis ikke vi snart får rettet op og skabt bedre kønsbalance i verden, spinner vi ukontrollabelt i den helt forkerte retning. Med seriøs fare for at styrte, skriver Marianne Egelund Siig.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi må igen i år kigge langt efter de fundamentale positive forbedringer på ligestillingsområdet i verden, selvom det dog går en anelse bedre i Danmark.
Tænk, at retten til at bestemme over egen krop kan regnes som et fremskridt, frem for som en selvfølgelighed. Det er også et godt billede på, hvor vild verden er blevet.
En sejr er det imidlertid, at kvinderne på Færøerne nu, efter næsten 70 års kamp, får adgang til fri abort frem til 12. uge, ”… en kolossal ændring” for det færøske folk og for de kvinder, der for længst skulle have haft fuld rettighed over egen krop.
I år kom Danmark på en sølle 84. plads, når det gælder kvinders deltagelse på ledende niveauer, beskrevet i World Economic Forums årlige Gender Gap Report 2025. Overordnet blev det til en 14. plads på ligestilling, hvor vi tidligere i en årrække har ligget i top fem
En anden god nyhed i år var, at de grønlandske kvinder langt om længe modtog en officiel undskyldning og en statslig symbolsk kompensation for tvangsopsætning af spiraler på omkring 4.500 kvinder i 1960’erne og 70’erne.
Undskyldningen markerer et vigtigt skridt mod anerkendelsen af statens overgreb mod de grønlandske kvindekroppe, der efterlod kvinderne traumatiserede og for manges vedkommende uden mulighed for senere at få børn. En uret, der består, men som i det mindste nu er erkendt og søgt symbolsk at råde bod på.
Ligestillingsåret 2025 i Danmark: nye planer, gamle mønstre
Efter et år, hvor ligestilling har fyldt stort set nul i alt, der er kommet fra regeringen, var det godt at minde sig selv om den gode vilje bag en 26 siders rapport med gode intentioner og tiltag, som kom fra regeringen i februar. Her lancerede regeringen en perspektiv- og handlingsplan for ligestilling med 79 konkrete initiativer, der spænder fra løngennemsigtighed og forskning i kvindesygdomme til indsats mod vold og negativ social kontrol.
Ligestillings- og miljøminister Magnus Heunicke (S) skrev i forordet: ”Der er mange ting at tage fat på, og der er behov for en vedvarende indsats. Fremskridt kommer ikke af sig selv. Men tilbageskridt kan hurtigt blive en realitet, det ser vi ude i verden. Ligestillingskampen er ikke ovre, vi skal fremad, og vi skal have alle med.” Godt sagt, Heunicke. Vi glæder os fortsat til dit bud på ”vi” og ”fremad” i 2026.
At få alle med blev også mantraet for Forsvaret i 2025, et historisk år, hvor alle unge nu uanset køn per 1. juli 2025 får samme formelle forpligtelser og rettigheder, med start i august 2026. Udfordringerne, som nu er presserende, er, hvordan Forsvaret reelt bliver klar til, at den formelle lige ret også bliver til reel ligestilling for de kvinder, der kommer ind i en kultur defineret og fysisk indrettet ned i mindste detalje af mænd for mænd. Ifølge rapporten, som KVINFO lavede for Forsvaret i 2025, er der langt igen:
”Kvinder føler sig mindre værdsat, oplever i lidt mindre grad at blive integreret i fællesskabet og er mindre trygge ved at henvende sig til kolleger eller ledere, hvis de oplever udfordringer.” Desuden oplever ”64 % af kvinderne, at de skal arbejde hårdere, for at vise deres værd grundet deres køn. Det samme oplever 16 % af mændene.” Og sådan fortsætter det.
Interessant, hvor hurtigt regeringen kan vedtage og implementere ”ligestillingstiltag”, når der mangler ”mand”skab. Modsat det sædvanligt fodslæbende tempo på ligestillingsområderne. Det må vi huske at minde om, når noget skal stemmes igennem næste gang.
Mangel på vilje til handling afspejler sig i årets analyser
I år kom Danmark på en sølle 84. plads, når det gælder kvinders deltagelse på ledende niveauer, beskrevet i World Economic Forums årlige Gender Gap Report 2025. Overordnet blev det til en 14. plads på ligestilling, hvor vi tidligere i en årrække har ligget i top fem. Det går baglæns, venner.
Rapporten Bestyrelser i forandring udgivet af Gorrissen Federspiel, Erhvervslivets Tænketank og Dansk Industri viser, at fire ud af ti store danske virksomheder stadig ikke har kvinder i bestyrelsen. Danmark har fortsat den laveste andel kvindelige bestyrelsesmedlemmer blandt de nordiske lande.
En stor aktuel undersøgelse om kønsfordelingen i dansk erhvervsliv og på arbejdsmarkedet viser, at udviklingen står stille – især i den private sektor
Rapporten peger som sædvanlig på, at netværk og tidligere bestyrelsesrelationer favoriserer mænd og fastholder en lukket mandeklubkultur. Der anbefales klare rammer, formaliserede rekrutteringsprocesser og styrkelse af talent-pipelinen for at fremme kønsbalancen i danske bestyrelser. Enig! Det er mere end på tide, at vi med en ægte erkendelse indser, hvor meget talent vi spilder i Danmark, når vi samtidig har de mest veluddannede kvinder i verden (her er vi blandt toppen i WEF’s globale opgørelse).
En stor aktuel undersøgelse om kønsfordelingen i dansk erhvervsliv og på arbejdsmarkedet viser, at udviklingen står stille – især i den private sektor. Ifølge Diversitetsbarometeret 2025 har andelen af kvindelige topchefer i den private sektor stort set ikke rykket sig de sidste år.
Professor Nina Smith, der er leder af tænketanken EQUALIS’ advisory board, siger, at der i Danmark fortsat er betydelige udfordringer med ligestilling, og at udviklingen kræver konkrete mål og handlinger. Déjà-vu’et udfordrer tålmodigheden.
Måske er der lys forude. Fra juni 2026 skal store børsnoterede virksomheder i EU leve op til kravet om mindst 40 % af det underrepræsenterede køn (i overvejende grad kvinder) i bestyrelsen eller 33 % i den samlede direktion og bestyrelse (ledende og menige). Udvælgelsesprocesser i forbindelse med ansættelse skal være neutrale, og ved lige kvalifikationer skal kandidaten af det underrepræsenterede køn foretrækkes.
Desuden skal medlemslandene indføre sanktioner for manglende efterlevelse, som kan være bøder eller annullering af bestyrelsesvalg. Med andre ord: Der er ikke tale om anbefalinger. Der er tale om love, krav og konsekvenser.
En anden god nyhed i 2025 (også hjulpet på vej af EU) var den nylige status på øremærket barsel til mænd. På tre år er antallet af mænd på barsel steget med 60 procent. Og historierne er glade og mange fra mændenes barselstid.
Sværere behøver det ikke være. Vi kan sagtens lave strukturelle ændringer, der bliver taget godt imod til glæde og gavn for alle.
EU trækker i det hele taget ligestillingslæsset for os i Danmark. Fra juni 2026 lancerer EU en ny køreplan for kvinders rettigheder og ligestilling. Og fra 2026 er der EU-krav om løngennemsigtighed, hvilket forhåbentligt kan gøre en forskel i forhold til det løngab, vi fortsat har på det danske arbejdsmarked, på trods af at loven om ligeløn kan fejre 50 års ingenting d. 4. februar 2026.
Faktisk blev 2025 året med det største løngab siden 2017: Danske kvinder tjente i gennemsnit 12,9 procent mindre end mænd i 2024, og en tredjedel af forskellen kan ikke forklares med uddannelse, branche eller anciennitet. Det betyder, at danske kvinder statistisk set arbejder gratis fra midten af november. Et faktum, der de seneste år med inspiration fra Islands aktioner for 50 år siden markeres som ”Kvindernes sidste arbejdsdag”.
Konsekvenserne af uligeløn rækker helt ind i pensionsalderen, hvor kvinders pensionsformue i gennemsnit er knap 30 procent lavere end mænds . EU’s nye direktiv om løngennemsigtighed, kan blive afgørende for at sikre reel økonomisk ligestilling. Lad os håbe, at dette EU-direktiv i 2026 vil hjælpe os med at håndhæve vores egen lovgivning på området.
Tre ud af fire borgmestre er stadig mænd på landsplan. Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, når vi egentlig kønsbalance blandt borgmestre omkring 2073
Positivt var det også, at der ved kommunal- og regionsvalget i november blev valgt flere kvinder ind i de danske byråd, end der var før valget: 37 procent af medlemmerne er nu kvinder, og i flere kommuner – blandt andet i København, på Frederiksberg og i Sorø – er repræsentationen over 50 %.
Tre ud af fire borgmestre er dog stadig mænd på landsplan. Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, når vi egentlig kønsbalance blandt borgmestre omkring 2073. Det kan vi vist godt gøre hurtigere og samtidig kigge på kulturen, der skaber uligevægten i dag.
KVINFO’s undersøgelse fra 2025 dokumenterede igen-igen, at sexisme og seksuel chikane stadig er et udbredt problem for vores demokrati. 44 procent af kvinderne i undersøgelsen har oplevet at blive kaldt nedværdigende navne. 30 procent af kvinderne har været udsat for uønskede kommentarer om krop og udseende. 14 procent af kvinderne har oplevet uønsket fysisk berøring. Og problemet fortsætter på sociale medier, hvor politikere – især kvinder og minoriteter – oplever hadefuld omtale fra borgere og kolleger.
Arbejdet med de strukturelle barrierer må fortsætte
Jeg har i en lang årrække skrevet for at dokumentere alle de kulturelle og mere eller mindre usynlige bias og barrierer, der også herhjemme gælder for ligestilling på vores arbejdspladser og i samfundet. I år fremhævede organisationspsykolog Adam Grant i et opslag på LinkedIn endnu en interessant analyse, der dokumenterer, kulturelle og adfærdsmæssige uhensigtsmæssigheder.
Studiet påviser, at mænd taler 69 % mere end kvinder på møder. De tager også ordet 50 % oftere, og denne skævhed vokser til trods for, at mænds uddannelsesniveau falder, og kvinders stiger.
Hver femte nordiske kvinde drømmer om at blive forsørget af sin partner. Blandt danske kvinder i alderen 18-29 år er tallet 23 %. Det er nyt
Stærke vidnesbyrd omkring den ofte subtile forskelsbehandling kan vi lære fra transpersoner. Som for eksempel da den transkønnede Adam Goslett i oktober fortalte sin historie. I en artikel hos Lederne og til TV 2 forklarer han, hvordan han tager sig i at blive overrasket over, at de øvrige deltagere rent faktisk lytter, når han taler.
”Hvis jeg siger noget i dag, tier folk stille og koncentrerer sig om indholdet. Det er en ret stor kontrast, til da jeg var kvinde. Dengang oplevede jeg ofte, at en mand gentog noget, jeg havde sagt få øjeblikke forinden, omformulerede det en anelse tog æren for mit gode indspark eller forslag.”
At repræsentation skal bakkes op af inklusion, hvis vi vil høste fordelene, leverede McKinsey endnu en krystalklar businesscase på, nemlig Why diversity matters even more, der for 117. gang slår fast, at mere kønsbalancerede og mangfoldige ledelsesteams og bestyrelser stort out-performer de mere homogene. Mangfoldighed betaler sig og skal ikke kun udmøntes i pæne repræsentationsstatistikker, men i reel indflydelse til kvinder og mindretal som del af den rettidige omhu i enhver organisation.
Unge kvinder mellem frihed og pres
The Nordic Women Report 2025 tegner et billede af en nordisk kvindegeneration, der på én gang er mere uafhængig og mere presset end tidligere. 40 % bekymrer sig over stigende leveomkostninger, hver femte nordiske kvinde drømmer om at blive forsørget af sin partner. Blandt danske kvinder i alderen 18-29 år er tallet 23 %. Det er nyt.
Det kan umiddelbart læses som et selvmål og som et tilbageskridt for ligestillingen, men skal måske snarere ses som en konsekvens af urealistiske normer og mangel på anerkendelse af, hvad forælderopgaven kræver af kvinder i dag. At vi som samfund stadig ikke tager de sidste års opråb om mental load alvorligt.
Eller for alvor gør noget ved arbejdsmarkedets diskriminerende mekanismer, eminent beskrevet i Emma Holtens bestseller Underskud, som handler om værdien af og vores samfunds underkendelse af netop omsorg.
Men kan vi overhovedet byde mænd at reducere dem til rollen som skaffedyr? Svaret er nej! Vi må sammen finde en vej, hvor det er muligt at trives i hele liv. Hvor mænd og kvinder kan dyrke såvel deres professionelle faglighed som deres familieliv og støtte hinanden. At nå dertil er et vigtigt fælles ansvar, som kræver vilje og samarbejde helt ind i krogene af familien.
Veluddannede, dygtige kvinder på arbejdsmarkedet overperformer for at kompensere for barriererne, og så sætter trætheden ind
Måske er tallene led i en tendens til generel træthed, som bør bekymre. McKinseys rapport Women in the Workplace 2025 peger for første gang på et nyt såkaldt ambitionsgab, hvor kvinder i lidt mindre grad (80 %) end mænd (86 %) ønsker forfremmelse.
En forskel, der er endnu større på de øverste ledelsestrin. Det hænger næppe sammen med manglende lyst til succes hos kvinderne, som fortsat er ambitiøse, men møder strukturelle og kulturelle barrierer for fremgang, mikroaggressioner i dagligdagen og færre rollemodeller på seniorniveau. Veluddannede, dygtige kvinder på arbejdsmarkedet overperformer for at kompensere for barriererne, og så sætter trætheden ind.
Oveni kommer krænkende og sexistisk adfærd, som stadig udfordrer arbejdsmiljøet for kvinder især. Det skriver jeg mere om i anden del af ”Ligestillingsåret 2025”.
Du har læst første del af “Ligestillingsåret 2025”. Anden og sidste del kan du læse her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og