BØGER // ANMELDELSE – Laurits Balkers tredje digtsamling bygger videre på det udadvendte, indadvendte spor, han excellerer i at træde, skriver Anders Rod Thomsen. Vrangen vendes ud på den unge digter og hans lyrik. Til tider kræver det særligt stærke briller for at se ud over den altoverskyggende solformørkelse, som omslutter digtene og tydeligvis også digteren selv.
HEY GUYS HEY GUYS
Forfatter: Laurits Balker
Forlag: Gutkind
Udkom den 19. august 2026.
Anders Rod Thomsen
Trods sin unge alder har Laurits Balker allerede markeret sig som en lyriker, der går sine egne veje. I digterens nu tredje samling er de psykisk sårbare og de mørke mure omkring dem igen det altdominerende tema. Fortællingen bag de hårde tal og statistikker sættes i relief, når jeget krakelerer og demonstrerer, hvordan det er ikke at være, som man har fået fortalt, at man bør og skal.
Den ulidelige virkeligheds ubehag rykker helt tæt på i digte som ‘Go to sleep’, der lyder:
“tankerne er / mere detaljerede / før var det mere løst / skud, reb, springe fra noget højt / nu tænker jeg i andre baner / hvor mange antidepressive piller / hvilket led er mest sårbart / det skal ikke være noget / der sviner for meget […] / jeg søger på Reddit / ‘what is the least painful way to commit suicide?’ […]”
Et spadestik tættere
Bag de mørke gardiner, som hænger tungt over digterjegets tanker, findes en brændende, afmægtig indignation. En skånselsløs resignation, men i lige så høj grad også en vrede, hvis kraft tager til i styrke, jo længere man læser sig ind i bogens og forfatterens verden. Digtene er ikke bare en dagbogslignende tankeskrift, som efterhånden er set og hørt før, men snarere en form for mistrivselsmanifest, der ikke giver ‘en fuck’ for de normer og de ‘voksne’, som synes, det er ‘synd’ for ham.
“hvor mange gange skal jeg indlægges / før det er den sidste gang / giv mig nu bare ro / jeg kan ikke mere / gider ikke prøve / giv mig en ny hjerne / den her er i stykker / jeg prøver at skrive ærligt / kan I lide det? / kan I holde det ud? […]” spørger jeget i digtet ‘Spadestik’.
Forfatterens lyriske udbrud går netop et spadestik dybere end de fleste andres, når han beskriver sit og andres liv med lige dele kærlighed og kynisme
Forfatterens lyriske udbrud går netop et spadestik dybere end de fleste andres, når han beskriver sit og andres liv med lige dele kærlighed og kynisme. Som i titlen HEY GUYS HEY GUYS råber han os op fra indersiden af det sårbare liv, som mange unge og gamle deler med ham. Han nægter at tie, romantisere og forsvinde i fiktionens snørklede omveje. Eller at falde på knæ for alle os med skæve briller, som forsøger at ‘tolke’ tekstens dybere ‘mening’ (point taken!).
“den her tekst er for hård / siger de / mine psykologer / men hvad skal jeg så skrive om / blowjobs og roser? / alle de gode ting / alle dem der bider én i sjælen / når de viser tænder / jeg glæder mig til at høre jer / med jeres skæve briller / prøve at fortolke teksten / jeg mener det jeg skriver / hver en linje / er et spadestik tættere på mig.”
Ordene står tilbage med en svulmende styrke. Denne skævbrillede anmelder giver ikke stjerner, heller ikke til digtere, selvom de oftest er dem, der fortjener dem mest. Hvis han gjorde, skulle Laurits Balker alene for sit nærmest morderiske mod prydes med mindst en håndfuld af dem.
Budskabet bliver ikke bedre end i digtet med det simpleste og derfor skønneste navn af dem alle, ‘Gid jeg hed Britta’, der lovpriser normalitetens velsignelse: “Gid jeg hed Britta / og ikke var helt fucked.”
På den anden side
At jeget kommer ud på den anden side af mørket, er ikke blot en glædelig begivenhed i sig selv. Poesiens dystre, omend lysende væsen stråler ud af Balker, når han i digtet ‘Jeg leder efter sten’ finder vej til erkendelser, som er de færreste forundt.
“[…] jeg synes bare der er for mange / dage og for mange ting / måske jeg i stedet vil vokse mig stor og gylden / hvor mange år tager det at blive et bjerg? / men hvad med tankerne / hvordan flygter jeg fra dem? / måske jeg i sidste ende / endte her / i håbet om at / finde en grund til at / blive […]”
Samlingen er et opråb. Ud med floskler, myter og fordommes frygt og ind med sandheden, både den grimme og den grumme, som fjerner al forvirring og siger det, som det er. Kapitalismekritik, samfundsoprør og en fandenivoldskhed, der ikke lader sig kue.
Sårbarheden sejrer sødmefyldt, når jeget vælger livet med alle dets udfald som det egentlige liv
Stoltheden og selvrespekten flyder frit. Sårbarheden sejrer sødmefyldt, når jeget vælger livet med alle dets udfald som det egentlige liv. Nej tak til en virkelighed, der ikke rummer det liv, han har brugt det meste af sin tilværelse på at flygte fra.
“[…] jeg vil hellere leve med mine nedbrud / min tristhed / min glæde / mine tvangstanker / end at leve i en verden / hvor alle følelser bliver unuancerede / jeg vil gerne græde foran min kæreste / jeg vil føle mig forelsket i min kæreste / jeg vil kramme min mor og suge hendes varme / jeg vil gå i byen med mine venner og mærke verden.”
Hvem siger, at poesi ikke er poetisk nok, når teksten er så simpel, at betydningen får lov at fylde så forfriskende og fortolkningsfrit? Laurits Balker bryder rammen og brænder sig fast på nethinden med en digtsamling, som tør, hvor andre tier.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og