Tænk nu, hvis jeg kunne skrive til dig som forælder til et barn på sociale medier, at nu kan du trygt læne dig tilbage i stolen, for nu skal vi have aflivet nogle af alle de frygtelige myter, vi for tiden hører om i medierne. Om nøgenbilleder, om hård mobning og pædofile med fri adgang til vores børn.
Hvor barsk kan det blive
De seneste par uger har det næsten været for meget. Vi har blandt andet set en film med børn og voksne, der skal læse hårde ord op foran kameraet – ord der er hverdag på sociale medier. Filmen var lavet af Center for Rummelighed, den blev delt mange tusinde gange og skabte debat om mobning på nettet. POV International skrev også om den i en blogpost fra Trine-Maria Kristensen. I samme periode har Radio24syv fokuseret massivt på, at børn og unge deler nøgenbilleder af piger uden samtykke i særligt tre udvalgte grupper på Facebook; grupper hvor mere end 10.000 børn helt ned til 10 år er medlemmer. I denne uge bragte BT en historie om en pige, der havde været udsat for grov chikane i en sådan gruppe – og hvordan avisen i øvrigt også var blevet brugt i et forsøg på at shame den pige, som det hedder, når man offentliggør tvivlsomme billeder, typisk nøgenbilleder eller seksuelle billeder. Her var både piger og drenge med i forsøget på at få billederne ud til endnu flere end Facebook-gruppen. I foråret var der debat om en sexvideo, der var optaget og delt over 4.000 gange, og om lidt er sociale medier på dagsordenen på de fleste skoler, når efterårets mange forældremøder skydes i gang.
Det kan godt blive for meget. Og vi voksne forestiller os måske, at det er en myte. Hverdagen på sociale medier er vel ikke sådan for vores børn trods alt.
Men for to år siden blev min datter udsat for mobning, og min søn blev forfulgt af en pædofil på sociale medier. Det gik lynhurtigt, og kunne i høj grad mærkes på deres trivsel. Oplevelserne fik mig til at ændre mit arbejdsliv fra udelukkende at handle om rådgivning for virksomheder, der ville sælge noget via sociale medier til også at handle om at finde ud af, hvad børn og unge udsætter sig selv og andre for på sociale medier.
Jeg kunne interviewe børn om teknik og metoder, fordi jeg professionelt arbejdede med sociale medier som rådgiver allerede. Jeg kunne komme bagom det, der var normalen hos dem, fordi jeg kunne inddrage mine egne børns erfaringer, og jeg kunne se billeder, ord og handlinger, der nogle gange gjorde det uhyre svært for mig at have lovet fuld anonymitet.
Vi skal aflive myterne for at kunne håndtere fakta
I samme periode har jeg oplevet, hvor svært det er for forældre at anerkende og helt forstå, hvordan hverdagen er på sociale medier for nogle børn.
Sociale medier er ikke noget, de leger – det er i høj grad virkelighed. Og hvis vi skal forholde os rationelt til det, så vi kan håndtere det i stedet for at slå det hen, er det vigtigt, at vi afliver nogle af de mest brugte myter, som jeg ofte hører på mine foredrag om emnet. Så lad os se på dem en efter en:
Myte nummer et: Det er de andre folks børn, der gør det
I kølvandet på mange af de ovennævnte temaer har debatten blandt forældre handlet om, at det er forfærdeligt, at deres børn udsættes for sådan noget. Men mange børn – og dermed med andre ord måske også dit barn, din søsters barn eller den søde nabo – udsætter på den ene eller den anden måde andre jævnaldrende for de ting. Og for at det ikke skal komme til at handle om løftede pegefingre, er det også vigtigt, at vi anerkender, at denne adfærd er blevet normalen for de fleste børn.
For børn er børn, de prøver sig af med de muligheder, de har, og måske ville du blive overrasket, hvis du tog dit barn på fersk gerning. Jeg har talt med mange børn, der har gjort noget grænseoverskridende på sociale medier, der ikke nødvendigvis handler om at dele et nøgenbillede, men måske like en, der har gjort det, lavet grinesmiley på et forkert tidspunkt eller har kigget på et nøgenbillede, barnet har modtaget i inboksen.
Prøv at stille dig selv spørgsmålet: Hvad ville du mon selv have gjort, dengang du var 12 år, hvis du fik et nøgenbillede foræret – selv om du selvfølgelig var velopdragen?
Myte nummer to: Tillid er nok
Hvis tillid var nok, ville der ikke være så mange tusinde børn og unge, der ikke kun kommer galt af sted men også forvolder skade på andre. Der findes masser af forældre med tillid og gode intentioner og gode opdragelse.
Løbende dialog og tjek er vigtigere end blind tillid. Særligt hvis den tager udgangspunkt i det usagte, nemlig at den slags gør vi ikke herhjemme. Så er børn endnu mere lukkede, hvis de kommer galt af sted
Mange af dem har i de seneste par uger fået øjenåbnere, når de er blevet ringet op af BT eller har mødt Radio24syv på gaden. Og for hvem sandheden går op for, når de med få klik selv kan se sammenhængen. Børn prøver sig selv af på sociale medier, især når de tror, de ikke skal stå til regnskab for det. Løbende dialog og tjek er vigtigere end blind tillid. Særligt hvis den tager udgangspunkt i det usagte, nemlig at den slags gør vi ikke herhjemme. Så er børn endnu mere lukkede, hvis de kommer galt af sted. Det virker faktisk for nogle forældre at tage barnet på sengen, kigge med bagom og turde tage den dialog, som nogle forældre er berøringsangste overfor.
Myte nummer tre: Det er kun drenge, der gør det
Det er fortrinsvis drenge, der lokker kontroversielle billeder ud af pigerne og deler dem i de tre hårde grupper på Facebook. Det gør de ved enten at lokke med ”jeg elsker dig og vil se mere af dig,” eller ”du har helt sikkert en pænere krop end Laura,” eller ”hvis du viser din krop, vil jeg måske gerne være sammen med dig,” eller endnu værre. De truer billeder ud af pigerne eller hacker sig ind på computer og ”låner” telefonen og deler materiale, de finder.
Men piger gør det også. Piger kan ikke på samme måde lokke billeder ud af hinanden, men de kan dele billeder, de selv har taget i eksempelvis badet til idræt, når de sover en stor gruppe sammen eller billeder, som de har fået af andre, fordi de er veninder. Men det vigtigste er, at piger også deler i grupperne, ligesom de håner andre piger. Det var også piger, der forsøgte at dele billeder af den føromtalte pige via BT forleden.
Myte nummer fire: Det er vigtigt at sætte ind, når børn er 15-18 år
Selv om det er vigtigt at sætte ind, når børn er 15-18 år, så er det alt for sent. Mange børn har smartphones allerede fra indskolingsalderen, og de fleste sender billeder af sig selv til hinanden allerede i en alder af syv år – enten på sms eller Snapchat og Instagram. Da der i foråret var debat om den delte sexvideo, var der mange børn på 12-15 år, der havde set og delt filmen. Børn der er garvede og hjemmevante på sociale medier.
Selv om det er vigtigt at sætte ind, når børn er 15-18 år, så er det alt for sent.
Sociale medier skal derfor frem i lyset – hjemme såvel som i skolen – allerede fra indskolingsalderen.
Myte nummer fem: Det foregår jo bare derinde på nettet
Her har vi at gøre med en udbredt og helt forkert voksen-antagelse. For nej, nettet er i høj grad virkeligheden. Der er ikke noget, der hedder URL og IRL længere, når det kommer til sociale medier. Stemningen i klassen, til fodbold og ridning sættes ikke kun af oplevelsen her og nu. Den sættes af det, der skete på sociale medier i går aftes eller i frikvarteret. I dag kan børn og unge blive mobbet aktivt, mens de fremlægger i engelsk, de kan blive opsøgt af en pædofil, imens de leger i skolegården, og de kan læse om deres mosters stress, imens de sidder på toilettet.
Der er ikke noget, der hedder URL og IRL længere, når det kommer til sociale medier. Stemningen i klassen, til fodbold og ridning sættes ikke kun af oplevelsen her og nu. Den sættes af det, der skete på sociale medier i går aftes eller i frikvarteret.
Sociale medier er hverdagen, de skal håndteres hverdag som en naturlig del af daglig dannelse.
Den vigtigste myte: det er ikke så slemt
Jo, det er slemt. Når mindst et barn i din omgangskreds, måske endda dit barn, er vidne til mobning, deling af nøgenbilleder, afpresning, chats med fremmede med tvivlsomme hensigter, så er det slemt. Med over 10.000 børn i de hårdeste grupper på Facebook, er den myte allerede død.
Fulgt op af den sidste myte: det er alligevel for sent
Det er aldrig for sent for de voksne at sætte sig ved roret og tage styringen. Mange børn og unge vil faktisk gerne guides og hjælpes. Da der i foråret var megen debat om deling af en sexvideo, viste det sig, at de fleste børn ikke engang vidste, at det var ulovligt at dele billeder og videoer af kontroversiel karakter og uden de medvirkendes samtykke. Det er småt, det er stort. Masser af ting at tage op, og det er aldrig for sent.
Det er aldrig for sent for de voksne at sætte sig ved roret og tage styringen.
Hvis du er tabt i teknikken, så hav tillid til, at du i hvert fald ikke er tabt, når det kommer til opdragelse.
Det ville have været rart, hvis det bare er en leg
Og det er det heldigvis også, når man forstår at bruge mediet og være i dialog med forældre og voksne omkring oplevelserne og mulighederne. Sociale medier er jo populære, fordi de også giver noget godt. Men børn er børn, og de har ikke opfundet de her medier, de har bare lært at bruge de muligheder, medierne giver dem.
Hvis du spørger børn og unge, svarer de, at de selvfølgelig ved mest om sociale medier. I hvert fald når det kommer til teknikken. Men spørgsmålet er, om de også ved mest, når det kommer til at kunne gebærde sig digitalt. Når det for eksempel handler om tone, billeder, mobning og kontakt med fremmede? Her har de brug for at blive hjulpet. Men det kræver, at vi som forældre og voksne ved lidt om de sociale medier. Det er os, der ikke kun må opdrage og holde fast, det er også os, der må huske på, hvad vi selv lod os friste af og hvor – forhåbentlig – fejlbarlige vi var, da vi var børn.
Børn er stærke på teknikken, vi voksne er stærke på dannelse.
Så for at komme sandheden i møde er det en god idé at aflive myterne og håndtere fakta – også selv om det betyder, at vi må tage stilling og konfrontere vores søde børn. At vi gør det tidligere end det bliver gjort i dag, og at vi ikke kun beskytter piger og dømmer drenge. At det bliver hverdag at tale om sociale medier – for de er en stor del af vores børns virkelighed. Om de har en profil eller ej, det rækker, at kammeraterne har – og at dialogen og bedømmelsen af hinandens billeder, ord og liv foregår ved hjælp af og på grund af sociale medier.
Børn er stærke på teknikken, vi voksne er stærke på dannelse.
Lykke Møller Kristensen er journalist og forfatter og rådgiver i kommunikation og sociale medier. Hun har netop udgivet bogen: Børn & Sociale medier – en guide til forældre og voksne med børn på sociale medier.
Topfoto: Lykke Møller Kristensen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
