BØGER // ANMELDELSE – Michael Strunges Vi folder drømmens faner ud er uden tvivl en genudgivelse værdig. For første gang siden digterens alt for tidlige død får vi nu en ny udgave af hans måske bedste digtsamling. Hvilken skøn gave til dansk digtning i en tid, der kalder på lige dele legesyg og sylespids lyrik. Et helt igennem gennemtænkt værk af øverste skuffe er nu frit tilgængeligt for alle, der ønsker at genbesøge (eller stifte bekendtskab med) en af Danmarks største digtere på ny.
“Kan drømmen ikke også anvendes til at løse nogle af livets fundamentale problemer? Er disse problemer de samme i den ene situation som den anden, og findes de allerede i drømmen? Er drømmen mindre tynget af sanktioner? Jeg bliver ældre, og snarere end den virkelighed, som jeg tror, jeg binder mig til, er det måske drømmen, eller den ligegyldighed hvormed jeg behandler den, der gør mig ældre.”
Sådan indleder en ung Michael Strunge sin prosaiske afslutning på digtsamlingen Vi folder drømmens faner ud på sin 23-års fødselsdag i 1981. Ordene er ikke hans egne, men er skrevet af den franske surrealist André Breton, som Strunge tydeligvis selv var en ivrig læser af.
Drømmens betydningsløse betydning er motivet i den digtsamling, som blev den danske digters fjerde og måske mest elskede af slagsen. Ikke på grund af harmoniske besyngelser og lette stemningsbeskrivelser, men tværtimod som følge af manglen på samme og skønheden derved.
Michael Strunge digter, som Breton tænker; psykisk ren automatisme. Et særligt kunstnerisk renhedsideal, der hylder og gør plads til den rene, simple tankes kraft og fremfærd.
Digt efter digt portrætteres, manipuleres og skamferes billedet af en by og dens indbyggere som det pureste rakkerpak
Hvad Michael Strunge reciterer Breton for at kalde “tankens virkelige funktion, […] uden nogen kontrol fra fornuftens side, og uden for enhver æstetisk eller moralsk interesse,” er for den danske postmodernist og punkdigter lig med digtekunstens ground zero. Et ægte og autentisk nulpunkt, hvorfra al poesi flyder frit og uspoleret. Det er ambitionen og drømmen med digtsamlingen, som vi nu på ny får lov at folde ud.
Michael Strunge skriver om samfundets bevidstløse maskine
“[…] Hjerterne er rådhusklokkerne / der pumper benzin gennem gaderne / De trækker vejret gennem alle vinduerne / Fra radiomasten sendes bølger af regnbuesæd / til alle verdens kvindelige storbyer,” står der midt i et digt kaldet ‘VORTEX’, som slutter; “[…] Det er højlys dag og byen sover.”
Samfundets bevidstløse maskine står for skud, når digterjeget dissekerer nattens drømme og dagenes dagdrømmerier. Skarpe Strunge kalder til kamp mod normernes ensformige kedsommelighed, som når han i et postapokalyptisk og overraskende aktuelt og atomart stykke klima- og kapitalismekritisk lyrik, kaldet ‘PLASTICSOLEN’, skildrer byen fra et både blødt og blødende perspektiv:
“Gaderne er fyldt med blinde børn / Det blæser koldt gennem byens tunge kranium / Ting falder ned fra himlen; radioer, / pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas / Rundt om byen ligger skoven og gærer / af gift og medicin […] / Plasticsolen gløder som et betændt øje / stråler af jod blinder indbyggerne / Dybt i coma sover asfalten / dækket af blå sne […]”
Senere i digtet ‘COMA’ lades der ikke megen surrealisme til overs, når først virkeligheden sætter grænser for fantasiens humoristiske danskheds-kvalme:
“Denne bevidstløse stats iltapparat / er et enestående begreb / der ikke findes på andre sprog: Hygge / Med et drop af kaffe og sprit / ligger nationen hen på et sterilt leje / af obligatorisk venlighed / En pacemaker af wienerbrød og frikadelle […]”
I natmaskinens skygge
Unge Strunge er ikke til at stoppe, når først han begynder at folde drømmens faner ud. Digt efter digt portrætteres, manipuleres og skamferes billedet af en by og dens indbyggere som det pureste rakkerpak, der dog står for skud for en særlig omend distanceret form for følelsesmæssig ømhed i udvalgte vers uden hang til postmodernistisk symbolik og punkpassiv aggressiv samfundskritik. Som eksempelvis i afslutningsdigtet med titlen af stort set samme navn som samlingen selv, nemlig ‘DRØMMENS FANER’, der smukt og kærligt hylder De og Dem, der dengang var færre, men nu, 45 år senere, er mange og stolte som få:
“Vi er drømmens bannerførere / selv om vor naivitet / bærer dybe ar fra hverdagens kampe / Vi forkynder velvære og bløde senge / brugt til søvn og elskov / Vi synger i specielle frekvenser / der får murene af norm og ensartethed / til at vælte / Med barndommens erfaringer uspolerede / opbygger vi huse for det forvandlede folk / Med ungdommens knitrende liderlighed / anlægger vi haver til adspredelse / for alle aldre […] / Med krop og sjæl i forening / planlægges det bløde liv / Om morgenen sover vi længe / inden vi tager fat / på den nye dags slag og sår, kys. / Vi folder drømmens faner ud.”
Natmaskinen flår og river i de unge, smukke og sårbare, der alle ønsker at være, men som ofte må give fortabt på netop det, som Strunge selv, der fløj ud af vinduet en vinternat for 40 år siden. I ‘NATMASKINEN’ står det klart, hvorfor:
“[…] Jeg er til koncert i Rockmaskinen / Ugens overlevende trænges om den lille scene / luften er hed af musik / Vi er i trance og trang / transcenderende / grænserne mellem køn, / mellem dimensioner af virkelighed, / dansende i tranceformationer / et sted i den sovende by / Vi er forkomne englebørn / med vinger af fremtidssang, / med barnet i blodet og smøgen i kæften.”
Digtet slutter ikke der, og gud ske tak og lov for det, for det er måske netop det stærkeste i en samling, som er den stærkeste i en samling fra den stærkeste digter i samlingen selv.
“Vi har hud af den sarteste drøm / og hjerter der lyser mere end neon / Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde, / blødende lyserød sne, / spiddet af avisoverskrifter / Vi er en del af Natmaskinen / transformerer angst til venskab / Vi bærer vore hjerner med stolthed / bytter drømme og cigaretter, / fylder os med rus og musik / bytter køn og masker […]”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og