Den uvidenhed, der længe har præget uddannelsespolitikken fra især Venstre og Socialdemokratiet, afspejles også i diskussionen om brug af internet ved eksaminer i gymnasiet. Vi risikerer desværre at denne uvidenhed akkumuleres, hvis ikke vi holder os selve formålet med eksamen for øje. Brian Degn Mårtensson forklarer her, hvorfor der – ikke kun pga. den omsiggribende snyd – bør slukkes for nettet til eksamen. Og hvad forskellen på undervisning og eksaminer overhovedet er.
Den 6. oktober bragte Berlingske Tidende en artikel under overskriften, V og K kritiserer LA-minister for at fjerne internet ved eksamen: “Hun har brudt vores tillid”. I den kunne man læse, at ordførerne fra Venstre og de Konservative kritiserer undervisningsminister Merete Riisager for administrativt at fjerne den lige så administrativt indførte praksis med at bruge internet ved studentereksamen.
Anni Matthiesen (V) siger i artiklen:
”Jeg vil gerne have noget helt konkret at forholde mig til. Når man siger, at det er stigende, og at flere snyder, hvordan kan vi så få dokumenteret, at det reelt er på grund af internetadgangen? Jeg forstår ikke, hvorfor ministeren ikke får dokumenteret, hvordan eleverne snyder, og om det vil få en effekt, hvis man begrænser internetadgangen.”
Imidlertid er der noget mere presserende, som i høj grad bliver overset i debatten: Er internet ved eksamen overhovedet en god ide?
Matthiesen har ret i, at det er noget nær umuligt at vide, hvor mange der snyder, da det i sagens natur kun vil være et fåtal af de reelle tilfælde, der bliver undersøgt, endsige indberettet. Det eneste, vi ved, er, at det finder sted, at det er meget nemt at gøre uden at blive opdaget, og at elevernes resultater ved eksamen har særdeles stor betydning for deres videre muligheder i uddannelsessystemet.
Man kan diskutere, om man skal skride til et administrativt forbud eller ej på dette grundlag, og det kan der sikkert være mange udmærkede meninger om. For et forbud taler, at det er åbenlyst, at de lovlydige studerendes retssikkerhed er truet, da deres bedømmelse sker på andre vilkår end de, der snyder. Imod taler, at man altid skal være påpasselig med indføre forbud på et ikke fuldt afklaret grundlag.
Imidlertid er der noget mere presserende, som i høj grad bliver overset i debatten: Er internet ved eksamen overhovedet en god ide?
Hvis ikke, er det selvsagt dumt, at V og K bruger energi på at kæmpe for bevarelsen af noget, der aldrig skulle have været indført administrativt i første omgang. Det er som bekendt ikke et lovkrav, at internet partout skal bruges ved en eksamen i gymnasiet.
Skal man svare på ovenstående spørgsmål, må man tænke lidt over, hvad en eksamen i grunden er, og derefter overveje, om adgangen til internet bridrager markant heril.
Kort sagt adskiller en eksamen sig mærkbart fra selve undervisningen ved at markere dennes ophør samt ved at have et ganske andet formål.
Undervisning er en overlevering af kulturelle erfaringer fra en generation til en anden, og sigter i vores pædagogisk-filosofiske tradition på den undervistes frihed til at handle oplyst og myndigt i livet.
Den tyske filosof Immanuel Kant definerede aktiviteten som et paradoksalt forsøg på ”at tvinge til frihed”, hvilket også kan beskrives som en udgang af umyndighed. Altså har vi her at gøre med en frihed fra noget (uvidenhed og umyndighed).
Man kan indvende, at hvis man skabte et egentlig fag, hvis kerne var kompetencer indenfor online, digital informationssøgning, ville adgang til internettet være en god ide … Mig bekendt er det ikke et politisk ønske, at samtlige gymnasiale fag skal reduceres til noget sådant
En eksamen, som altså kommer efter undervisningen, har en anden primær funktion, nemlig – simpelt forklaret – at rangordne med henblik på formel, individuel anvendelse af det lærte i meritbaserede sammenhænge som f.eks. uddannelse og varetagelse af jobfunktioner.
Ved en eksamen undersøges det, i hvor høj grad eleven egenhændigt behersker de kulturelle erfaringer, undervisningen i sin tid beskæftigede sig med. Altså har vi her at gøre med erhvervelsen af en frihed til noget. Eksamen i f.eks. geografi er i den forstand ikke en test i, hvorvidt en elev kan google sig frem til indbyggertallet i Algeriet, men derimod en undersøgelse af elevens evne til at demonstrere sin erhvervede viden om fagets indhold.
Det er derfor meget svært at komme med en god grund til at bruge internet ved eksamen, og da man i sin tid indførte det administrativt, var det da også udtryk for en misforstået opfattelse af både undervisning, faglighed og eksamen.
Man kan indvende, at hvis man skabte et egentlig fag, hvis kerne var kompetencer indenfor online, digital informationssøgning, ville adgang til internettet være en god ide. Dette er naturligvis korrekt, men mig bekendt er det ikke et politisk ønske, at samtlige gymnasiale fag skal reduceres til noget sådant.
Så vidt jeg kan læse i både lov og bekendtgørelse, spiller egentlig erhvervet viden stadig en hovedrolle i skoleformen. Så længe det er sådan, kan der være al mulig grund til at bruge internet i undervisningen, men det er meget svært at komme med et godt argument for brugen ved selve eksaminerne, som jo i sagens natur er noget andet.
I det hele taget er den ophedede debat om brugen af internet noget mærkværdig, og afspejler desværre den omsiggribende uvidenhed, der – især anført af Venstre og Socialdemokratiet – har præget en række uddannelsespolitiske tiltag de sidste par årtier.
Beskæmmende er det især, at mange synes at mene, at eksamen enten skal være identisk med undervisningen, eller ligefrem matche en eller anden løs forestilling om fremtidens digitale arbejdsmarked.
Begge dele er noget vrøvl, da det retslige aspekt ved en eksamen pr. definition er en faglig test i en kulturelt overleveret faglig tradition med henblik på at erhverve sig frihed til noget, der rækker ud over undervisningen.
Topillustration: College Degreee 360 – Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
