
TV // ANMELDELSE – Når et tilfældigt menneske skriver et eller andet meningstilkendegivende på f.eks. Facebook og slutter med ”ironi kan forekomme”, så er det jo verdens mest uironiske udsagn. Men når en ironiker direkte siger i et tv-program, at det, han lige har oplevet, er ”rørende” – hvad skal man så mene om det? All Exclusive er i hvert fald ikke alt, hvad denne anmelder håbede på?
To af de mest banebrydende skikkelser i nyere dansk mediehistorie er gået sammen om en ny talkshow-serie, som de selv venter sig meget af, hvis man skal tro diverse interviews i forskellige medier:
De søger ærlighed og dybde hos sig selv og gæsterne, og Casper Christensen er citeret for at sige: ”Mikael og jeg har skabt en ny måde at kigge på kendte mennesker på. Jeg har ikke set noget bedre tv i Danmark, ja, i hele Norden, de sidste ti år.”
I de bedste af Mikael Bertelsens tidligere programmer har han med finurlighed og finesse fået seeren eller lytteren på usikker grund, og ofte kom der en ny og uforudset mening ud af det. Tilsvarende har Casper Christensen i sine allerbedste ting fremstået med den morsomste og mest eklatante selvudlevering, jeg mindes at have set, og især er hans karakter i Klovn i den seneste sæson et skoleeksempel på den selvtilfredse mand, der uden at blinke er skiftevis selvovervurderende og underdanig, når det lige passer ind.
Alt dette er jo godt at bygge videre på.
Gammel kæreste og gammel bil
Viaplay rubricerer selv serien som ‘Livsstil/Underholdning’. Konceptet består i al enkelhed i, at en kendt gæst inviteres til at tale med Casper på et feriested i Sydeuropa. Mikael lytter med i kulissen, og det hele foregår i løbet af et døgns tid.
Den første gæst er Caspers ekskæreste, skuespiller Iben Hjejle, og et skilt på skærmen allerførst i første afsnit fortæller, at vi er i ”Corales, Portugal”. Jeg har en mistanke om, at der nok skulle stå Colares, som ligger i Sintra-regionen nord for Lissabon, men lad nu det ligge.
Iben Hjejle er en glimrende skuespiller, og måske spiller hun også her? Altså, spiller en lidt overfladisk version af sig selv?
Der er grønt og smukt og et hav i baggrunden, og Bertelsen henter Iben i lufthavnen i en halvgammel Mercedes. Jeg forestiller mig her produktionens interne diskussioner om, hvilken bil og hvilken signalværdi, der ville passe, og den valgte bil er måske lidt for perfekt til karakteren ”midaldrende ironiker og levemand”, men det lader vi også ligge.

Vi ser også, at Casper skriver en besked til Iben, som hun læser i bilen sammen med Bertelsen. Det er en adresse i en skov (en adresse i en skov!?), hvor Casper venter på hende, og hvor de mødes uden lyd og med kamera og Bertelsen på afstand. Det giver kun lige akkurat mening, og snart er de tilbage i huset, hvor vi første gang mødte Casper og Bertelsen, og som åbenbart er et slags hotel uden andre gæster.
Så spiser Iben og Casper frokost, mens Bertelsen lytter med fra altanen. Det er her, selve talkshowet begynder, tænker man.
De to taler om deres fortid, og selvom jeg da også kom til at tænke på et tidligere forhold af mine egne – som det vel også er meningen, at jeg skal – opleves det ikke som nogen følelsesmæssig rutsjebane for hverken de medvirkende eller os. Men det er ikke desto mindre her, Bertelsen kommenterer, at samtalen er ”rørende”.
Iben Hjejle er en glimrende skuespiller, og måske spiller hun også her? Altså, spiller en lidt overfladisk version af sig selv? Jeg kan ikke rigtig afgøre det, men i hvert fald kan jeg ikke aflæse nogen grundlæggende nye indsigter eller sjælerystelser hos hende.
Nå, senere skal Casper og Iben spise aftensmad og af en eller anden grund synge karaoke – eller ikke af en eller anden grund, for det var noget, som de engang gjorde til en fest – og heldigvis har hotellet en slyngelstue med netop et karaokeanlæg. Det bliver en temmelig lang scene, men så bliver det morgen, og Iben skal hjem igen.

Værter og gæster
Det er humlen ved talkshows, uanset indpakning: gæsten skal være værd at være i selskab med. Og værten ligeså. I dette tilfælde er det vigtigt, at især værten fremtræder menneskelig, lader det til, men de to eks-kæresters tv-møde giver intet reelt indblik i deres relation.
Jeg kendte ingen af dem personligt i forvejen, og det gør jeg heller ikke nu. Deres forhold gik i stykker, men ingen aner hvorfor – deres tidligere publicerede selvbiografier giver to meget forskelige grunde – og jeg får ikke fornemmelsen af, at nogen af de involverede er ægte interesserede i, at vi skal vide mere om dem.
Sofie og Casper kender hinanden som tv-figurer, og derfor kan de tale om ting, der også kan interessere os seere. Og pludselig er det faktisk et talkshow
Jeg kan egentlig godt lide at se på Casper Christensen. Jeg synes, han er sjov og har en flabet charme, som virker, og det er ham, der er mest på. Det er måske godt, for uanset hvor skæv og bevidst kejtet Mikael Bertelsen kan optræde, virker det bare ikke helt oplagt, at han skal agere et græsk kor her.
Det føles en kende for konstrueret, at han går rundt med lyttebøffer og hælder lidt vin op og ellers kommer med små kommentarer og peptalks til Casper. Men det er måske meningen. At det er ”programmet”, mediet, og ikke indholdet, der er det egentlige budskab.
Slutningen af første afsnit, hvor Casper og Mikael efter Ibens afrejse samler op på det, som programmet og jeg håbede, var kommet frem undervejs, fungerer dog mystisk nok godt, og det er temmelig skægt, når Casper punkterer alvoren med at afspore samtalen med en såkaldt call-back til en situation fra Ibens ophold. At punktere med en vittighed er netop en ting, som de to herrer sagde i det tidligere nævnte pressemateriale, at de ikke ville. Og derfor er det også sjovt.
Men når Bertelsen – eller rettere: karakteren ”Bertelsen” – altså tidligere selv udtaler om en scene mellem Casper og Iben, at den var ”rørende”, og når Iben siger til Casper, at hendes ophold var ”sjovt og berigende”, så kan man ikke helt slippe den tanke, at folkene bag nærer blind tillid til, at seerne vil føle netop det, som de medvirkende siger, de føler ved at være med.
Men sådan virker tv vist ikke, og jeg kunne godt tænke mig, at der var inkluderet lidt mere i dette hotelophold. Nå, måske ændrer det sig, når det ikke er værtens ekskæreste, der medvirker?
Sofie med solbrillerne
2. afsnit foregår samme sted (”Corales”), og lad mig sige det med det samme, hvad jeg tænkte undervejs: dette afsnit vil jeg faktisk gerne se.
Man kan overveje, om det var en forkert beslutning af starte med et så privat afsnit i et tv-format, der uanset, hvad folk tror, aldrig vil vise de ægte personer, fordi alle tv-personligheder ikke kan opleves som andet end figurer, uanset om de er fascinerende eller ej?
Her i andet afsnit ser man, at det ikke gør noget, og det tog mig lidt tid at finde ud af hvorfor.
Det kan faktisk godt være, at jeg kommer til at se flere afsnit, fordi det andet afsnit trods alt leverede noget, der mindede om et tv-program med lovende aspekter
Gæsten er tv-værten Sofie Linde, og ingen af de tre medvirkende kender tilsyneladende hinanden. Og så sker der paradoksalt nok noget med relationen og med samtalen. Det bliver hurtigere intimt på en god måde; måske fordi Casper og Sofie har et slags skjold, som gør, at de nemmere kan være personlige over for hinanden. Ikke private, men intime på en generel måde, så at sige. Sofie har så lige sine solbriller at gemme sig bag, og det er skægt, at hun bliver bedt om at tage dem af.
Men det slog mig undervejs, at det var derfor, jeg i sin tid syntes, det var så fascinerende at være i cyberuniverset Second Life, fordi mine samtaler med andre avatarer lynhurtigt blev spændende. Man gad ikke ret meget small-talk og gik direkte til mere personlige emner, og som man følte man kunne tillade sig, fordi vi alle sad bag en skærm og bare var en figur i de andres øjne.
Det samme sker lidt i dette afsnit. Sofie og Casper kender hinanden som tv-figurer, og derfor kan de tale om ting, der også kan interessere os seere. Og pludselig ér det faktisk et talkshow.
Bevares, der er stadig lidt tomgang, men de taler om gode og vedkommende ting; rygning og stoffer, pride og kønsidentiteter, børneopdragelse, at blive talt efter munden, fordi man er kendt … og naturligvis også Sofies berømte MeToo-tale.
Det er en dynamik, som åbenbart ikke kunne komme frem mellem Casper og Iben foran kameraerne, og nu virker det hele pludselig relevant.

Spøger Poul og Nulle i kulissen?
Jeg har dog stadig forbehold:
Produktionens æstetik fremstår på trods af solskinnet en kende doven. Hovedindtrykket er tidens store tv-svøbe, de evindelige dronebilleder, som bruges til at skille både større og mindre scener med.
De ledsages af en underlægningsmusik, som givetvis skal virke alvorsfremmende, men som især i første afsnit snarere virker lettere søvndyssende. Og så er der de ’kapitel-skilte’, der afslører en kommende replik, og som dermed mister noget af sin valør. Dét forstår jeg simpelthen ikke meningen med.
Produktionens æstetik fremstår på trods af solskinnet en kende doven. Hovedindtrykket er tidens store tv-svøbe, de evindelige dronebilleder
Man (okay: jeg) får en uheldig fornemmelse af, at hele formatet er lidt af en kopi – eller ligefrem poor man’s version – af go’e, gamle Poul og Nulles forskellige versioner af I Sandhedens Tjeneste på DR. Men det er jo også langt over ti år siden, de var på skærmen, så Caspers citat foroven gælder stadig.
Og jeg er helt sikker på, at Casper og Bertelsen er fans af de programmer, hvis to roller de har varieret lidt. Poul Nesgaard førte dengang an med de etablerede interviews, mens Elith “Nulle” Nykjær Jørgensen trissede rundt, som Bertelsen gør nu. Sidstnævnte når bare ikke ind til nogen ”alternativ sandhed”, som han selv tidligere har gjort i de bedste af sine programmer, og som Nulle gjorde så fremragende i den gamle serie.
Men det foruroligende er så, at det faktisk godt kan være, at jeg kommer til at se flere afsnit, fordi det andet afsnit trods alt leverede noget, der mindede om et tv-program med lovende aspekter.
Måske vil der ske noget uventet? Eller måske finder de formen undervejs? Måske.
All Exclusive, dansk doku-serie, 12 x ca. 50 min., 1. afsnit 7. december 2022 og resten de flg. onsdage på Viaplay
Story producers: Julie Moestrup, Mikael Bertelsen, Casper Christensen (ingen instruktør/tilrettelægger krediteret)
Medvirkende: Casper Christensen, Mikael Bertelsen, Iben Hjejle, Sofie Linde, Helle Thorning-Schmidt, Medina m.fl.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.