STÅR EUROPA ALENE? #34 // TEMA – I en tid hvor krige, kriser og forandringer ryster Europa, er det slående, at der er en eklatant mangel på konkrete visionære bud på Europas fremtid. Politikere, forskere, meningsdannere er gået i flyverskjul, skriver Erik Boel og Lars Adam Rehof i denne kommentar.
Det amerikanske angreb på Venezuela burde have fået alle alarmklokkerne til at ringe i EU.
Men nej, Kommissionens formand Ursula von der Leyen reagerede med kujonagtige, tvetydige bemærkninger. Hun hævdede, at hun ”overvågede situationen” og tilføjede, at ”under alle omstændigheder skal principperne i international ret og FN-pagten respekteres”. Men kunne ikke få sig selv til at fastslå den åbenlyse sandhed, at den amerikanske intervention utvetydigt krænker begge dele, endsige til at fordømme aggressionen.
Den dag præsident Trump måtte gøre alvor af truslen om at bemægtige sig Grønland, vil EU utvivlsomt strække våben.
Victor Hugos vision
I en tid, hvor krige, kriser og forandringer ryster Europa, er det slående, at der er en eklatant mangel på konkrete visionære bud på Europas fremtid. Politikere, forskere, meningsdannere er gået i flyverskjul. De håber formentlig, at det hele driver over, og at verden vender tilbage til tiden før Trump og før Putins invasion af Ukraine.
Men sådan har det ikke altid været.
Den franske forfatter Victor Hugo lancerede i 1849 idéen om, at Europa – ground zero for to verdenskrige – skulle afskaffe nationale grænser og danne et statssamfund. I en tale til den internationale fredskongres i Paris forudsagde den franske forfatter, at ”der vil komme en dag, hvor I Frankrig, I Rusland, I Italien, I England, I Tyskland, I alle, kontinentets nationer, uden at miste jeres særlige kvaliteter og jeres strålende individualitet, vil blive tæt forenet i en overlegen enhed, og I vil danne det europæiske broderskab”.
Hugos vision er mere aktuel og relevant end nogensinde.
På nethinden har mange af os fortsat billedet af præsident Trump, der i februar sidste år som en bølle irettesatte, udskældte og latterliggjorde præsident Zelenskyj i Det Hvide Hus. Det efterfølgende slagsmål om toldtariffer og handelsaftalen med USA, som blev underskrevet af Ursula von der Leyen, understregede ydmygelsen.
Hvis man stadig skulle være i tvivl, blev Europas svaghed udstillet af de europæiske lederes – inklusive Nato-generalsekretærens – reaktioner: smiger og underdanighed over for ”daddy” på den anden side af Atlanten.
Ruslands militære aggression og Kinas økonomiske dominans fuldender billedet af Europa på hælene.
En sådan føderation vil forudsætte ændrede spilleregler for at styrke samarbejdets fremdrift og demokratiske legitimitet
Vi er splittet indbyrdes og famler efter svar på tidens politiske, militære og økonomiske udfordringer. EU-landene er uenige om det meste; fra hvorledes støtten til Ukraine skal finansieres, til hvilke økonomiske reformer der er nødvendige for at vende stagnationen i Europa.
Demografien med faldende fertilitet og økonomisk tilbagegang bidrager til billedet af et taber-Europa på den globale scene.
Med denne følelse af magtesløshed er det slet ikke overraskende, at radikale højrepartier har vind i sejlene i blandt andet Tyskland, Storbritannien og Frankrig.
Føderalt Europa
De 27 medlemslande har en befolkning på 450 millioner mennesker. Unionen gjorde store fremskridt i samarbejdet med afskaffelsen af grænsekontrollen mellem en række medlemslande i 1995, den indførte euroen i 1999, og over tid blev der med Schengen-aftalen gennemført fri bevægelighed. Og så skete der ikke så meget mere.
Men vi må ikke glemme Rom-traktatens formulering om målet ”en stadig tættere union”.
Dette motto afspejler visionen om et stadig dybere politisk og økonomisk samarbejde.
Næste skridt i integrationen bør være et føderalt Europa. Kun på den vis kan vi genvinde handlekraft og den suverænitet, nationalstaterne har mistet med globaliseringen. Ikke Europas Forenede Stater – som hverken er ønskeligt eller realistisk. Nationalstaterne i Europa er langt stærkere end delstaterne i USA i forhold til sprog, identitet, kultur og historie. Men en føderation af nationalstater.
En sådan føderation vil forudsætte ændrede spilleregler for at styrke samarbejdets fremdrift og demokratiske legitimitet:
En folkevalgt kommissionsformand ved frie og almindelige valg i alle medlemslande er nødvendig for at vinde de europæiske befolkningers tillid. Det vil ikke alene være det mest demokratiske, men også det mest enkle, og det vil give samarbejdet et menneskeligt ansigt. Samtidig vil en fælles europæisk valgkamp bidrage til at udvikle en fælles europæisk samtale og offentlighed. Vigtige forudsætninger for et levende og dynamisk europæisk demokrati.
Det er hul i hovedet – og et enormt spild af ressourcer – at de 27 EU-lande har hver deres forsvar
EU bør tage initiativ til etablering og finansiering af fælles europæiske sociale platforme. Som vel at mærke er underlagt redaktøransvar. Det er i høj grad også på de sociale medier, at den offentlige mening dannes.
Valgperioden for Europa-Parlamentet bør sættes ned fra fem til 2-3 år, så afstanden mellem befolkningen og EU-folkevalgte mindskes. Det svarer til, hvad man har valgt at gøre i USA, hvor Repræsentanternes Hus er på valg hvert andet år.
Antallet af kommissærer bør reduceres til to tredjedele af det nuværende, det vil sige til 18. Så bliver Kommissionen et beslutningsorgan i stedet for en snakkeklub.
Et stærkere EU-forsvarssamarbejde
Bortset fra Ukraine formår EU ikke at spille nogen rolle på verdensscenen. Europa bliver mere og mere ligegyldigt i en multipolær verden. Derfor bør beslutninger om EU’s ageren i udenrigs- og forsvarsanliggender fremover træffes ved flertalsbeslutning.
Institutionelle reformer alene gør det ikke. Samarbejdet bør også styrkes i dybden. Særligt forsvaret og økonomien påkalder sig interesse.
Det er hul i hovedet – og et enormt spild af ressourcer – at de 27 EU-lande har hver deres forsvar. Målet bør være en Europa-hær bestående af nationale enheder, som i fællesskab indkøber våbensystemer og gennemfører øvelser.
Det er ikke tilfredsstillende, at dialogen om sikkerheden i Europa, for eksempel når det gælder Ukraine, føres hen over hovedet på EU. En ændret militærpolitisk balance mellem Europa og USA er nødvendig for at sikre autonom europæisk indflydelse på vitale europæiske anliggender.
Danmark har afskaffet forsvarsforbeholdet. Men vi udnytter slet ikke de muligheder, det giver for at deltage i opbygningen af et europæisk forsvar.
Vi bør gå aktivt ind i diskussionen om et EU-forsvar. Indretningen og størrelsen af dansk forsvar skal i fremtiden ses i lyset af et sådant fælles forsvar. I stedet for national oprustning bør vi satse på en EU-finansieringsfacilitet for forsvaret. Det er et selvstændigt problem, at de enkelte lande køber forskellige våbensystemer.
Ifølge en meningsmåling gennemført af Eurobarometer i 2025 støtter et stort flertal af europæere et stærkere forsvarssamarbejde i Europa. En måling viser, at 69 % af tyskerne støtter tanken om en Europa-hær.
Den unge generation
Der er dertil behov for et styrket euro-samarbejde. Det er rystende, at Draghi-rapporten fra 2024 om, hvorledes vi styrker Europas konkurrenceevne, allerede er gået i glemmebogen.
Dansk deltagelse ville give Danmark en stærkere rolle i EU, større finansiel sikkerhed og bedre integration
Der er behov for at etablere et fælles kapitalmarked, så opsparinger og investeringer kan flyde frit til gavn for borgere, virksomheder (især de små og mellemstore) og økonomisk stabilitet. Målet er at gøre finansiering mere tilgængelig, øge investeringsmuligheder for borgerne og styrke EU’s konkurrenceevne og modstandsdygtighed, især i lyset af den grønne og digitale omstilling. Et fælles kapitalmarked bør suppleres af en skatteunion, hvor EU får mulighed for at opkræve skatter og anvende disse fælles ressourcer.
Af uransagelige årsager har den danske regering valgt at lade euroforbeholdet stå uantastet.
Danmark fører fastkurspolitik, når det gælder euroen, men som følge af selvpålagte begrænsninger kan vi ikke medvirke i udbygningen af valutaen som et politisk og finansielt instrument.
Danmark er duksen i klassen, når det gælder de såkaldte konvergenskriterier; adgangskravene til euroen. Populært udtrykt har vi gjort alt forarbejdet – vi siger bare nej tak til den indflydelse, der ligger i et euro-medlemskab.
Dansk deltagelse ville give Danmark en stærkere rolle i EU, større finansiel sikkerhed og bedre integration.
Danmark er det eneste af de gamle medlemslande, der har afvist deltagelse i euroen. Helt aktuelt har EU’s fattigste land, Bulgarien, første januar som det 21. medlemsland tilsluttet sig euro-samarbejdet.
For så vidt de sociale medier er en relevant målestok, er en ung generation optaget af tanken om et stærkere Europa. De er højre- og venstreorienterede og har vidt forskellige visioner for et føderalt Europa. Men på Tiktok, X og Instagram efterlyser disse unge med én røst et Europa, der kan optræde på verdensscenen på lige fod med Rusland, USA og Kina. Det er denne nye generation, vi skal sætte vor lid til, hvis Victor Hugos vision skal få luft under vingerne.
Læs POV’s dækning af situationen i Venezuela før og efter den amerikanske militæroperation.
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Den sidste tids dramatiske udviklinger har kun gjort dette endnu mere tydeligt, og på denne baggrund har vi på POV besluttet at lade efteråerts tema køre en tid endnu. Der er ganske enkelt for mange aktuelle udviklinger til at vi bare vil afslutte dette vigtige tema.
Europa har god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.Nu forhandler EU og Mercosur videre en måned endnu. Det ender med en aftale, men EU har igen trådt sig selv over fødderne
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og