MELLEMØSTEN // ANALYSE – Det er travle dage i Saudi-Arabien i øjeblikket. Den internationalt anerkendte kvindesagsaktivist Loujain al-Hathlou, der blev fængslet i 2017, er netop blevet løsladt trods en nylig afsagt dom på 6 år. Derudover har landet konverteret en række dødsdomme til 10 års fængsel, ophævet handelsblokaden mod Qatar og genoptaget det diplomatiske samarbejde med landet, ligesom kronprinsen har annonceret indførelsen af nye love, der skal sikre borgerne bedre retssikkerhed. Det er noget af et tigerspring at tage for den selvsamme kronprins, der i 2018 stod bag ordren om drabet på journalisten Jamal Khashoggi. Man bør spørge sig selv om baggrunden for denne pludselige reformiver. Svaret herpå skal først og fremmest findes i Washington. For kronprinsen, der formåede at køre på frihjul i 4 år under den tidligere præsident Trump, har fået en ny amerikansk regering til at ånde ham i nakken.
Den saudiske kvindesagsforkæmper Loujain al-Hathlou blev løsladt i går. Hun modtog fornylig sin dom, efter at have været fængslet tilbage i 2017 for at have kæmpet for kvinders ret til at køre bil. Loujain al-Hathloul blev kidnappet i De Forenede Arabiske Emirater i 2018, hvor hun boede. Herfra blev hun ført til Saudi-Arabien og fængslet.
Siden fængslingen i 2018 har al-Hathloul været udsat for tortur, ligesom hun har sultestrejket
Begrundelsen herfor var den sædvanlige mistanke om terror og kontakter til udlandet. En tilpas bredt formuleret vending, der i bedste rundhåndet stil bruges til at fængsle snart sagt alle, der måtte ytre sig imod Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman.
Siden fængslingen i 2018 har al-Hathloul været udsat for tortur, ligesom hun har sultestrejket. Hendes fængsling fik stor international bevågenhed. I 2019 fik hun sammen med to andre fængslede kvindesagsforkæmpere, Nouf Abdelaziz og Ean al-Nafjan tildelt PEN/Barbey Freedom to Write Award, som gives til fremtrædende forkæmpere for ytringsfrihed.
I slutningen af 2020 blev der afsagt dom i al-Hathlouls sag, hvori hun blev idømt 6 års fængsel. Med den allerede aftjente tid fra 2018 og med en afkortelse af dommens 6 år, ville al-Hathloul skulle løslades i marts. Imidlertid bliver hun allerede løsladt nu ifølge et tweet fra hendes søster.
Nye mildere vinde i Saudi-Arabien – men hvorfor?
Generelt synes der at blæse en lidt mildere vind i Saudi-Arabien i disse dage i forhold til de hidtidige drakoniske tilstande.
Hvad der skulle ses som en øvelse ud i seriøs magtdemonstration fra Saudi-Arabien og dets allierede, blev i sidste ende i stedet en lidt fesen affære uden de ønskede resultater
En række dødsdomme mod indsatte i landets fængsler er blevet konverteret til 10 års fængsel i stedet. Og omend henrettelserne ikke er stoppet, er der dog sket et markant fald i antallet fra 184 i 2019 til 27 i 2020.
I et lignende forsøg på at præsentere en moderat facade, besluttede landet for nylig, efter intenst pres fra den afgåede Trump-administration, at ophæve handelsembargoen, der blev indført mod Qatar i 2017 med beskyldning om, at landet støttede terrorisme. Disse beskyldninger er nu en saga blot, eftersom alle diplomatiske forbindelser mellem Saudi-Arabien og Qatar er blevet genoptaget.
En vakkelvorn støtte til ophævelsen af blokaden mod Qatar
Ikke alle er lige begejstrede for dette arrangement. Især De Forenede Arabiske Emirater har udtrykt en vis tvivl overfor Qatars insisteren på, at landet ikke støtter terrorbevægelser som Islamisk Stat og al-Qaeda.
Derimod lægger landet ikke skjul på, at det åbent støtter Det Muslimske Broderskab, som af flere lande, heriblandt Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, bliver betragtet som en terrorbevægelse og en trussel. Emiraterne ser Broderskabet som en decideret trussel mod dets monarki. Der er med andre ord en lettere vakkelvorn støtte til ophævelsen af blokaden mod Qatar.
Men Saudi-Arabien har egentlig ikke strategisk råd til at fastholde blokaden mod Qatar. For faktum er, at i stedet for at skære Qatar ned til sokkeholderne både politisk og økonomisk, har blokaden blot skubbet Qatar i armene på Saudi-Arabiens arvefjender, Iran.
Hvad der skulle ses som en øvelse ud i seriøs magtdemonstration fra Saudi-Arabien og dets allierede, blev i sidste ende i stedet en lidt fesen affære uden de ønskede resultater. For Qatar lukkede ikke tv-kanalen al-Jazeera, de lukkede ikke den tyrkiske luftbase, og de droppede ikke deres stadig tættere samarbejde med Iran. Betingelser, som Saudi-Arabien, Bahrain, Emiraterne og Egypten ellers fremsatte i 2017 for at afstå fra gennemførelsen af blokaden mod Qatar.
Nye love for at sikre retssikkerhed i Saudi-Arabien
Samtidig har kronprins Mohammed bin Salman annonceret en række lovgivningsmæssige tiltag, der skal sikre bedre gennemskuelighed og retssikkerhed i landets love. Det vil især være i forhold til love, der blandt andet vedrører den personlige status og de rettigheder for bevægelsesfrihed, som vil have betydning for ugifte kvinder i landet.
Med fare for at blive kaldt skeptisk kyniker, vil jeg blot gøre opmærksom på, at disse politiske dispositioner først og fremmest skyldes, at landet har travlt med at gøre sine hoser grønne hos den nye amerikanske administration i Washington
Der er dermed tale om et land, der pludseligt rykker sig forholdsvist meget i forhold til løsladelse af ikke bare kvindesagsforkæmperen Loujain al-Hathloul og andre politiske fanger, men tillige konverterer dødsdomme, ophæver blokaden mod Qatar og indfører nye og mere transparente love med henblik på at sikre en bedre retssikkerhed.
Man fristes til at spørge, hvorfra denne pludselig reform-iver dog kommer? For en kronprins, der ikke tøvede med at beordre drabet på journalisten Jamal Khashoggi, er det noget af et tigerspring pludselig at skulle agere den store, barmhjertige reformator.
Kunsten at gøre sine hoser grønne som en presset kronprins
Med fare for at blive kaldt skeptisk kyniker, vil jeg blot gøre opmærksom på, at disse politiske dispositioner først og fremmest skyldes, at landet har travlt med at gøre sine hoser grønne hos den nye amerikanske administration i Washington.
For hvor kronprinsen tidligere havde noget af en kammesjuk i præsident Trump, og ikke mindst dennes svigersøn Jared Kushner, er dette så ikke tilfældet med den nye administration. Ikke alene har præsident Joe Biden selv meldt ud, at man ønsker at se nærmere på menneskerettighedssituationen i landet. Men derudover er Robert Menendez den nye formand for Senatets Udenrigspolitiske Udvalg.
Det er således en kronprins, der bliver åndet i nakken af den nye amerikanske regering i Washington, der må formodes at ville kigge nærmere på Khashoggi-drabet i 2018, som kronprinsen stod bag
Han er kendt som en notorisk hardliner overfor Saudi-Arabien, og samtidig en meget varm fortaler for Israel. Det kan på mange måder virke en kende mærkværdigt, al den stund, at netop Saudi-Arabien og Israel er kendt for at køre et tæt parløb på flere fronter.
Samme Menendez stod i 2019 bag et lovforslag om sanktioner mod Saudi-Arabien i kølvandet på drabet på Jamal Khashoggi. Ingen tvivl om, at udnævnelsen af Menendez til den magtfulde post er endnu en ting at føje til listen over forhold, som kronprinsen med sikkerhed bekymrer sig om.
Atomaftalen med Iran
Derudover har Biden meldt ud, at man er interesseret i at få atomaftalen med Iran tilbage på sporet igen efter Trump trak USA ud af den. Og selvom man samtidig har tilkendegivet, at det vil kræve et egentligt iransk udspil herom, er det bestemt ikke noget, der virker betryggende i kronprinsens optik.
Det er således en kronprins, der bliver åndet i nakken af den nye amerikanske regering i Washington, der må formodes at ville kigge nærmere på Khashoggi-drabet i 2018, som kronprinsen stod bag. Et drab, som Trump meget hurtigt og uden de mindste skrupler afslog at ville gøre noget ved, eftersom han ikke ønskede at sætte amerikanske jobs i våbenindustrien på spil herfor.
En retssag om drabsforsøg
Sidst, men ikke mindst, er kronprinsen indblandet i en yderst penibel retssag i Washington, anlagt af den tidligere og detroniserede kronprins bin Nayefs nære ven og betroede medarbejder indenfor efterretningstjenesten, Saad al-Jabri, mod selve kronprins Mohammed bin Salman.
Saad al-Jabri sad i mange år i en højt betroet stilling i efterretningstjenesten under den tidligere kronprins bin Nayef. Da denne blev fjernet fra magten af den nuværende kronprins, mistede al-Jabri også sin stilling. En stilling hvori han gennem mange år blev anset for at være det egentlige kontaktpunkt mellem saudiske og amerikanske efterretningstjenester. Det er med andre ord en mand med betydelig indsigt i statshemmeligheder, kronprinsen fik sat på porten. Sådan noget skal man som regel være forsigtig med.
Det er travle dage i Riyadh på grund af nye toner fra Washington. Kronprins Mohammed bin Salman forsøger med alle de nye tiltag at indynde sig hos Bidens administration. Hans dage på frihjul under præsident Trump må siges at være ovre
Saad al-Jabri nåede at flygte til Canada inden den stort iværksatte kampagne i 2018, hvor kronprinsen fængslede en lang række højtstående prinser. Ved den lejlighed blev nære familiemedlemmer holdt fanget på hotel Ritz i Riyadh.
For et par måneder siden anlagde al-Jabri så sag an mod kronprinsen ved en føderal domstol i Washington under henvisning til en række angivelige attentatforsøg mod hans person. Det er i sagens natur en noget penibel sag og særdeles ukendt territorium for kronprinsen pludselig at befinde sig i en retssag ved en amerikansk føderal domstol.
Som en del af anklagen mod kronprinsen har al-Jabri anført, at kronprinsen sendte sin 50 mand store såkaldte Tiger Squad til Canada i oktober 2018 med henblik på at slå ham ihjel. Da gruppen imidlertid blev nægtet indrejse, forsøgte man fra saudisk side i stedet at få lokket al-Jabris datter til at komme til det saudiske konsulat i Istanbul. Dette lykkedes heller ikke.
Få dage senere gik Jamal Khashoggi imidlertid ind på selvsamme konsulat i Istanbul, for derpå at blive dræbt og parteret angiveligt pr. ordre fra kronprinsen. Kort tid efter drabet blev al-Jabri ifølge retsdokumenter endnu engang forsøgt dræbt af kronprinsens Tiger Squad.
For at gøre hele sagen omkring Jamal Khashoggi yderligere pinefuld for den noget pressede kronprins, har Adam Schiff fra den amerikanske kongres fornylig fremlagt et lovforslag benævnt som The Jamal Khashoggi Press Freedom Accountability Act. En lov, der vil stoppe amerikansk hjælp til lande og regeringer, der har begået menneskerettighedskrænkelser mod journalister.
Det er travle dage i Riyadh på grund af de nye toner fra Washington. Kronprins Mohammed bin Salman forsøger med alle de nye tiltag at indynde sig hos Bidens administration. Hans dage på frihjul under præsident Trump må siges at være ovre.
FOR AT LÆSE FLERE AF YASMIN ABDEL-HAKS ARTIKLER, TRYK HER
Topfoto: Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
