KØNSPOLITIK // INTERVIEW – I Tyrkiet er partnervold og kvinders rettigheder blevet et afgørende spørgsmål forud for præsidentvalget i maj, efter Erdogans opsigtsvækkende udmeldelse af den såkaldte Istanbulkonvention. Professor Feride Acar, der var blandt konventionens hovedarkitekter, giver sit syn på udviklingen i Tyrkiet.
ANKARA – Da Istanbulkonventionen blev underskrevet ved et topmøde i 2011, ville Tyrkiet som værtsland vise omverdenen, at de havde førertrøjen i kampen mod partnervold. Tyrkiet med Erdogan i spidsen blev det første af i alt 37 europæiske lande til at ratificere traktaten, som forpligter landene til at iværksætte en række tiltag for at forebygge og begrænse vold mod kvinder.
Men på trods af at Erdogan fortsat har magten, er der sket store indenrigspolitiske forandringer i Tyrkiet siden 2011. Ti år senere i 2021 blev Tyrkiet det første og hidtil eneste land, der meddelte, at de ville forlade konventionen. Det har rykket spørgsmålet om partnervold højt på dagsordenen forud for det skæbnesvangre præsidentvalg den 14. maj.
Istanbulkonventionen
”Det er blevet et kæmpe tema i tyrkisk politik. Den eneste anden gang i historien, hvor der er blevet talt så meget om kvinders rettigheder i Tyrkiet, var nok i 1930’erne, da tyrkiske kvinder fik stemmeret,” fortæller Feride Acar.
Professor Acar (f. 1948) er oplistet blandt verdens 100 mest indflydelsesrige inden for kønspolitik. Hun var blandt hovedarkitekterne bag Istanbulkonventionen – Europarådets konvention mod kvindevold og vold i hjemmet – og var i to perioder (2015-2019) præsident for Grevio, der overvåger, at lande som Danmark og Tyrkiet overholder deres forpligtelser i Istanbulkonventionen. Derudover har hun i en lang årrække siddet i komitéen for FN’s kvindekonvention, som hun også har været præsident for (2003-2005).
”Kvindebevægelsen er lykkedes med at holde spørgsmålet i live på sociale medier og var i stand til at sætte det på dagsordenen hos oppositionspartierne. Samtidig er kvinder gået på gaden i mange byer for at demonstrere – på trods af, at det ikke er let at gå på gaden i disse tider. De organisationer og enkeltpersoner, der arbejder i marken, løber en stor risiko.
Tidligere har jeg med egne ører hørt flere, der troede, at Istanbulkonventionen handlede om skibstrafikken på Bosporus. Men efter Tyrkiets udtrædelse blev det så stort et emne i medierne, at det i dag er 70 procent af befolkningen, der kender til Istanbulkonventionen. Så på en måde gjorde de mere gavn for problemet ved at træde ud.”
Hvordan foregik dit arbejde med at skabe Istanbulkonventionen?
”Jeg var en af de syv personer, der blev inviteret til Europarådets taskforce, der skulle komme med anbefalinger til at begrænse vold mod kvinder på europæisk niveau. Vi foreslog blandt andet, at Europarådet skulle have en juridisk bindende konvention om at begrænse vold mod kvinder. Og for at være helt ærlig, så troede vi ikke ret meget på, at denne anbefaling ville blive accepteret af de politiske beslutningstagere i Europarådet. Vi var trods alt bare en gruppe eksperter.
For disse kræfter blev Istanbulkonventionen et mere åbenlyst mål i løbet af samme periode – og fordi deres stemmer nu var mere kritiske, var det noget, som regeringen også blev meget opmærksom på
Professor Feride Acar, blandt hovedarkitekterne bag Istanbulkonventionen
Underligt nok accepterede Europarådets ministre på ganske kort tid det første forslag og gav startskuddet til forberedelserne til at udarbejde en ny konvention om vold mod kvinder. Fra det tidspunkt blev jeg tyrkisk delegeret, hvor jeg indtil da bare havde været en uafhængig ekspert.
Efter to år blev Europarådets medlemslande enige om teksten. Tyrkiet gjorde alt, hvad de kunne for at få konventionen vedtaget under Tyrkiets formandskab for Rådet i 2011. Ikke kun fordi den så ville blive kendt som Istanbulkonventionen, men også fordi at Tyrkiet på det tidspunkt ønskede at erklære over for verden, at de ønsker at gøre noget godt ved vold mod kvinder.”
Konservative kræfter
Hvordan kunne Erdogan retfærdiggøre, at Tyrkiet ville forlade Istanbulkonventionen, når han selv havde været med til at få den etableret?
”I den officielle opsigelseserklæring sagde myndighederne, at Tyrkiet havde underskrevet Konventionen med gode hensigter, og at Tyrkiet ikke ville løbe fra sine forpligtelse til at beskytte kvinder mod vold. De hævdede, at det var blevet udnyttet og misbrugt af nogle i landet.”
Tror du, at det var for at tilfredsstille mere konservative kræfter i parlamentet?
”Ja, præcis. Da konventionen blev vedtaget, ønskede Tyrkiet at være forkæmper på området. Det var i en periode, hvor Tyrkiet stadig forsøgte at blive medlem af EU. Men det ændrede sig, da det blev klart, at der ikke var nogen mulighed for – og heller ikke noget ønske fra Tyrkiet – om at blive EU-medlem.
I samme periode begyndte Erdogans koalition med de liberale og venstreorienterede indenrigspolitiske kræfter at gå i opløsning. Regeringen orienterede sig i stedet mod øst og begyndte at blive stadig mere autoritær og mindre demokratisk.
De reaktionære kræfter i relativt små og meget religiøse organisationer fik mere og mere indflydelse politisk og indflydelse på regeringens stab. For disse kræfter blev Istanbulkonventionen et mere åbenlyst mål i løbet af samme periode – og fordi deres stemmer nu var mere kritiske, var det noget, som regeringen også blev meget opmærksom på.”
De nominerede en anden
Hvordan oplevede du selv, at Erdogan-regeringens syn på Istanbulkonventionen ændrede sig?
”Efter at konventionen var blevet vedtaget, blev hvert land bedt om at nominere én person til det internationale overvågningsorgan, Grevio. Den tyrkiske regering nominerede mig som deres kandidat, og jeg blev derefter valgt til at være præsident for Grevio i de første to perioder.
Men lige før anden periode var udløbet, nominerede regeringen en anden, uden at give mig besked. Hun var medlem af parlamentet fra Erdogans parti.
Jeg mener, at det var et af de tidlige tegn på regeringens ‘afkøling’ over for Istanbulkonventionen. De ønskede ikke længere, at Tyrkiet skulle være særlig synligt i arbejdet med Istanbulkonventionen. Og bestemt ikke stå i spidsen for Grevio.”
Hvordan fandt du ud af, at de havde nomineret en anden til Grevio?
”Det var meget mærkeligt. Jeg fik det at vide af sekretæren for Europarådets generalsekretær. Jeg var i Strasbourg i 2019 for at planlægge den næste periode sammen med rådets embedsmænd.
Så fik jeg nyheden fra sekretæren: ”Fru præsident, vi har modtaget besked om, at Tyrkiet har nomineret en anden i dit sted.” Jeg var chokeret, og for at være helt ærlig, så var jeg flov. Ikke på mine egne vegne, men flov over min regerings måde at handle på i den internationale arena.
Da jeg senere fik lejlighed til at diskutere sagen med Tyrkiets faste repræsentant i Strasbourg, fortalte han, at det også havde været en stor overraskelse for ham. Jeg ved ikke, hvad der lå bag denne mærkelige opførsel, og jeg talte ikke med andre om det. Men regeringen har jo ret til at nominere, hvem de vil.”
Der er en betydelig andel af befolkningen, der går lige så meget ind for kvinders rettigheder og for liberale demokratiske idealer som folk i vest- eller nordeuropæiske lande. Måske burde der være mere bevidsthed om og mere dialog med den del af befolkningen – også i den danske offentlighed
Professor Feride Acar, blandt hovedarkitekterne bag Istanbulkonventionen
Tror du, at den folkelige støtte, som mange demonstranter har vist til Istanbulkonventionen, kan føre til en positiv udvikling for kvinders rettigheder i Tyrkiet?
”Det afhænger i høj grad af de kommende valgresultater. Oppositionen har erklæret, at de vil genratificere Istanbulkonventionen som en af deres første handlinger, hvis de vinder. Hvis valget giver en ny regering, så håber jeg på, at kvinders rettigheder også får et løft.”
Er der nogen fordomme eller misforståelser om Tyrkiet, som vi bør være opmærksomme på i et dansk publikum?
”Der bør være en større anerkendelse af, at Tyrkiet er et meget komplekst land med mange forskellige slags mennesker. Der er en betydelig andel af befolkningen, der går lige så meget ind for kvinders rettigheder og for liberale demokratiske idealer som folk i vest- eller nordeuropæiske lande. Måske burde der være mere bevidsthed om og mere dialog med den del af befolkningen – også i den danske offentlighed.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
