VALGKAMP 2022 // SPIN-OFF – ”Jeg har ikke sagt det her før, men jeg tror, noget af den magtkritik har at gøre med, at jeg er kvinde,” lyder det fra Mette Frederiksen ved valgkampens start. Men har det såkaldte kvindekort nogen valør?
Med Ta’ det som en mand, frue slog kvindebevægelsen i 1975 for alvor igennem i spillefilmens verden herhjemme.
Filmen havde ikke alene tre kvinder som instruktører og forfattere samt kvinder i alle de tekniske funktioner.
Hovedpersonen, den hjemmegående husmor Ellen Rasmussen, indser, at hun har spildt sit voksne liv på ingenting (børnene er for længst flyttet hjemmefra og har selv fået børn) og tager derfor en kontoruddannelse og får et job.
Godt nok bliver Ellen Rasmussen fyret efter have deltaget i en strejke, men hun har lært, at kvinder er stærke og kan ændre forholdene, når de står sammen, og forestiller sig endda i en drøm et samfund, hvor kønsrollerne i familien, i selskabslivet og på arbejdspladsen er byttet om.
Om statsmister Mette Frederiksen (S), hvis yndlingsfilm er den første Rambo (der er som bekendt fem af slagsen), har set ”Ta’ det som mand, frue”, vides ikke.
Men statsministeren er i hvert fald, som Ellen Rasmussen, sprunget ud som feminist.
”Jeg har ikke noget problem med at sige, at jeg er feminist,” lød det før sommerferien fra Mette Frederiksen i podcasten ”Statsministeren spørger”, hvor emnet var ”Ligestilling i Danmark?”.
”Så er det jo bare ligefrem,” replicerede gæsten, Helle Thorning-Schmidt, som forinden havde fortalt, at hun tit var blevet opfordret til at ”smide kvindekortet”. Men forgængeren på posten som partiformand og statsminister havde aldrig ønsket at være den ”feministiske politiker” eller blive gjort til offer, af frygt for at det skulle komme til at overskygge hendes politik.
”Så skal du bare max den helt ud i feminismen, Mette.”
Mette og magten
Hvilket Mette Frederiksen nu gør i et interview med Radio4, hvor hun afviser den ofte fremførte kritik af sig selv for at være magtfuldkommen.
”Jeg har ikke sagt det her før, men jeg tror, noget af den magtkritik har at gøre med, at jeg er kvinde,” siger Mette Frederiksen, der oplever en øget mistænkeliggørelse af sin person og sine handlinger.
Det handler dels om at motivforske de dagligdags ting, som når statsministeren selv deler hverdagsbilleder med sine facebookfølgere. Og dels det uønskede brand.
Beskrivelsen af Mette Frederiksen som magtfuldkommen stammer fra den 4. juli 2019, da Venstres daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, på Twitter fastslog, at Mette Frederiksen havde foretaget et frontalangreb på den danske forvaltningstradition ved at ansætte tre politisk udnævnte rådgivere i Statsministeriet.
”Det smager af magtfuldkommenhed,” skrev Lars Løkke Rasmussen, som må siges at have givet helt ny mening til begrebet en SM-regering, hvis det skulle komme dertil efter folketingsvalget.
”Mistænkeliggørelsen af at en statsminister bruger magten til at varetage nogle interesser i det her samfund, den har vi aldrig hørt før i Danmark,” fortæller Mette Frederiksen i interviewet.
”Hvis Jakob (Jakob Ellemann-Jensen, red.) eller Søren (Søren Pape Poulsen, red.) bliver statsminister, så kommer du heller ikke til at høre den. Selvom de træder ind i samme statsministerium, med den samme grundlov og samme regler. Du kommer ikke til at høre den.”
Virkelighedens verden
Andre vil dog mene, at på Christiansborg er kønsrollerne, som i Ellen Rasmussens drøm, et langt stykke af vejen byttet om.
Engang skulle kvindelige politikere engang helst være bedstemødre for at gøre sig i dansk politik, og helt op til Anden Verdenskrig var kun et par procent af MF’erne kvinder.
Men i 1969 gjorde socialdemokraten Lene Bro, iført hot pants og lange hvide støvler, sin entre på Christiansborg, og glasloftet begyndte at revne.
Fra nærmest at have været til pynt, blev kvinder på de forreste rækker i folketingssalen nu nærmest en nødvendighed, og i journalisten og forfatteren Ulrikke Moustgaards bog, ”Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner”, fra 2004 fortalte otte ud af 10 af de interviewede kvindelige politikere, at de aldrig havde oplevet deres køn som en barriere.
Tværtimod.
Folk er forskellige. Lars Løkke Rasmussen er meget impulsiv, og han improviserer meget. Mette Frederiksens måde ligner min egen meget
Anders Fogh Rasmussen
I 2006 fortalte den da 29-årige Mette Frederiksen i journalisten Gunilla Roijers bog ”Borgens dronninger”, at ”der er ingen tvivl om, at det er en fordel at være ung kvinde i dansk politik i dag.”
”De, der siger det modsatte, lyver,” lød det fra den senere statsminister med henvisning til, at hun hele tiden hørte, at vælgerne ikke gad høre flere ”gamle mænd i habit”.
At tro at alle de unge kvinder, herunder hun selv, kun var der på grund deres dygtighed, var løgn, og det måtte man aldrig bilde sig ind, lød det.
”Sagen er jo, at vi bliver hjulpet på vej,” sagde Mette Frederiksen i bogen, der portrætterede 12 førende kvindelige politikere, herunder blandt andre også Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard og Lene Espersen. Sidstnævnte fortalte dog i bogen om en ”undertone” i den måde, først og fremmest dele af de mandlige journalister skrev på.
Foghs verden
Det var samtidig den periode, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister og efter, at Venstres formand i sin grundlovstale i 2001 havde beskyldt den daværende Nyrup-regering for netop magtfuldkommenhed, så skulle samme ord blive klistret på hans egen regeringsperiode.
Der var kæft, trit og retning i Venstre i 00’erne, og i regeringen havde De Konservative heller ikke meget at skulle have sagt. Anders Fogh Rasmussen var respekteret, men ikke nødvendigvis elsket.
”Der er ikke noget at komme efter,” lød som bekendt statsministerens trosbekendelse i 00’erne og meningsmålinger viste, at specielt kvinderne savnede menneskelig indfølingsevne fra ham.
I mange kvinders øjne passede Anders Fogh Rasmussen bedre i billedet af en limousine-kortege i Bruxelles end i en børnehave, hvor han skulle snakke med forældre og pædagoger om, hvordan livet burde leves.
Blot to år inde i regeringsperioden konstaterede en kvindelig erhvervspsykolog dengang i B.T., at der allerede var tydelige tegn i statsministerens ansigt på, at jobbet havde ældet ham.
Sådan noget lagde kvinder åbenbart mere mærke til.
”Han skulle måske overveje at få fjernet poserne under øjnene. Han er slidt at se på.”
Anders og Mette
Måske ikke overraskende har Anders Fogh Rasmussen heller ikke haft det store tilovers for sine partifællers kritik af Mette Frederiksens stramme styring af regeringen.
I 2019 forklarede den tidligere statsminister i et interview på P1, at regeringens gode start efter det netop afholdte folketingsvalg ”i høj grad” skyldtes den måde, Mette Frederiksen havde grebet styringen an på.
På spørgsmålet om der var bedre styr på tingene end under forgængeren, Lars Løkke Rasmussen, lød det diplomatiske svar.
”Folk er forskellige. Lars Løkke Rasmussen er meget impulsiv, og han improviserer meget. Mette Frederiksens måde ligner min egen meget. Jeg vil ikke sige, at den ene måde er bedre end den anden. Men jeg synes, vi fik skabt gode resultater, da jeg var statsminister.”
Anders Fogh Rasmussen svarede i 00’erne igen på kritikken af at være magtfuldkommen ved at sætte sig i rundkreds med en folkeskoleklasse og synge børnesange, mens Mette Frederiksen foreløbig har indledt valgkampen ved officielt at gå til valg på en regering hen over midten i dansk politik. Og så altså, med Helle Thorning-Schmidts ord, at smide kvindekortet.
Læs mere om valgkampen 2020 og politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
