AI // KOMMENTAR – Bør mennesker, der arbejder professionelt med sprog – som for eksempel oversættere og forfattere – frygte den eksplosive popularitet, som kunstig intelligens og bot-skribenter lige nu nyder? Ikke hvis man ellers tager sproget seriøst, skriver Henrik Petersen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Arbejder man som oversætter og forfatter, bliver man jævnligt spurgt om sit syn på kunstig intelligens (KI). Er det noget, jeg frygter? Personligt er jeg ikke bange for en computer, som kun opererer med nuller og ettaller.
Men jeg frygter uvidende menneskers ukritiske begejstring for ny teknik og deres troskyldige forvisning om, at en maskine uden følelser og tankevirksomhed kan udføre et stykke kulturelt arbejde bedre end et menneske af kød og blod.
KI har ét tilfælles med grøn energi. Med naiv begejstring og skræmmende kortsyn skrottes gennemprøvede, pålidelige og sikre løsninger til fordel for ikke-gennemtænkte, upålidelige og stort set ubrugelige alternativer, som langtfra er færdigudviklede, når implementeringen hastes igennem.
Der tales ned til spørgeren i et så mildt tonefald, at man næsten ikke opdager, hvorledes KI tager én ved hånden, tænker for én og umærkeligt farver éns syn på et givent emne
Et sprog er en levende organisme i stadig forandring. Det består ikke af tegn, hvis informationer kan overføres 1:1 fra ét sprog til et andet uden betydningstab eller -forskydning. Avanceret kommunikation spiller på humor, ironi, sarkasme, metaforer, ordspil, talemåder, faste vendinger og ikke mindst på alt det, der står mellem linjerne.
Der er så meget, kunstig intelligens ikke forstår …
Kunstig intelligens forstår ikke ironi og dobbelttydigheder og kommer til kort ved selv simple ordspil og talemåder. KI ejer ikke sans for sprogets finesser eller for, hvad der lyder naturligt, og står således famlende over for, hvilke ord og vendinger der kan oversættes direkte, og hvad der bør udelades, omskrives eller parafraseres.
Resultaterne af KI’s anstrengelser er i bedste fald kiksede og unaturlige, i værste fald ufrivilligt komiske.
Jeg erfarer jævnligt, at KI udgør en mægtig ressource, som jeg for min egen skyld bør udnytte som inspiration. Her kan man angiveligt finde hjælp, hvis man kører fast i sit stof eller blot mangler ord.
Der kan sikkert være hjælp at hente for sprogligt og kulturelt mindre velfunderede brugere. Men det gælder om at sortere i svarene, man får. Det er farligt at stole på tekstoplæg, hvis kvalitet og lødighed man ikke selv kan vurdere.
ChatGPT’s svar er ordrige og vidtfavnende. Sukkersøde, grænsende til det vamle. Tonefaldet er belærende. Der tales ned til spørgeren i et så mildt tonefald, at man næsten ikke opdager, hvorledes KI tager én ved hånden, tænker for én og umærkeligt farver éns syn på et givent emne.
Især det sidste bør man være klar over. Da KI er oplært af ‘wokister’ og tilhængere af FN’s verdensmål, er svarene alt andet end politisk neutrale. Kritiserer man bottens svar, reagerer den stadig mere flabet og selvretfærdigt. How dare you?
Sprogligt fundament er altafgørende
Som skribent skal man være sprogligt velfunderet såvel som kulturelt, historisk og politisk velbevandret for at gennemskue disse forhold. Er man ikke, går man direkte i fælden. Er man, giver det endnu mindre mening at anvende KI. Hvorfor anvende et redskab, hvormed man risikerer at forringe kvaliteten af sit arbejde, og som skal efterkontrolleres i højere grad end selv et opslag på Wikipedia?
Ingen seriøs sprogmedarbejder tager kunstig intelligens seriøst. Det kunne aldrig falde os ind at lade en bot lægge os ordene i munden
Anvender man KI ukritisk, fører dette til sprog- og videnstab. Til kunstigt og forsimplet, udvandet og ordrigt sprog uden reelt indhold eller kant. Budskabet drukner i floskler og misforståede metaforer, og risikoen for ukritisk formidling af faktuelle fejl og uønskede politiske budskaber er overhængende.
I et samfund som det danske, hvor man ikke længere autoriserer tolke og translatører, og hvor godt sprog af uforklarlige grunde er endt som et lavstatusprodukt, viser KI vejen mod den sprogløse verdensborger.
De fleste glemmer, at KI netop ikke er intelligens, men simuleret intelligens blottet for aktiv viden om sprogets og sprogområdets kultur og konventioner. KI lever ikke op til en ansvars- og kvalitetsbevidst sproghåndværkers krav.
Ingen seriøs sprogmedarbejder tager kunstig intelligens seriøst. Det kunne aldrig falde os ind at lade en bot lægge os ordene i munden. Alene tanken herom har ingen gang på jorden.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
