Kulturnat reddet af kongelig macaron

i Kultur & Medier/Kunst af

REPORTAGE – Der var alt fra postmoderne korsang med sølvfolieliggeunderlag til politisk korrekt chili con carne i Østre Landsret og fremragende macarons fra det kongelige køkken, da Lars Arne Christensen besøgte Kulturnatten i sidste uge. Langt fra alt faldt i den konservative folketingskandidats smag, og han giver her et liberalkonservativt stemningsindtryk fra en (om ikke andet) meget begivenhedsrig aften. 

“Sig mig – slår han Marmorkirken med et viskestykke”, hvisker Lilian spørgende til mig. “Ja ja”, må jeg hviske tilbage. “Der foregår lidt af hvert på Kulturnatten”. Hvorefter den nydelige unge mand fra det postmoderne kor Ars Nova fortsætter opførelsen af en tur i New York’s subway med at blafre med et sølvfolieliggeunderlag, hvorefter et falskt blæsende blokfløjteensemble sætter ind.

Her havde vi ellers lige glædet os, efter jeg nærmest indgav en officiel klage til en 22-årig receptionist på Charlottenborg over en kunstpumpet reklameudstilling med installationer fra vores førende hr. Arkitekt Bjarke Ingels’ særligt udvalgte leverandører. “Men så I så ikke udstillingen til venstre?” spørger den unge receptionist prøvende. “Nu ser jeg af princip ikke venstreorienterede udstillinger…”, men havde i dagens anledning gjort en undtagelse. “Du mener den med en betonvæg og to grene?”

Vi drøfter kort, om Københavns kulturborgmester Niko Grünfeld har brugt Kulturnattens app-budget på sin egen 130.000 kr. kontorindretning, eller om det mon ligger på en hvidvasket Danske Bank-konto hos en forsvunden fuldmægtig fra Kulturministeriet

Vi tænker, vi kan flygte fra alt det postmoderne og kæmper os gennem spejdere og andre snobrødsbagende ved Nyhavn. “Gospelkor i Jerusalemskirken”, udbryder Lilian entusiastisk, efter at vi endelig får kontakt med Kulturnattens program på vores iPhones Safari-browser.

Vi har nemlig først undersøgt kulturprogrammet på en app til Kulturnatten – i Nuuk. For Nuuk har en kulturnats-app ligesom alle byer i Sverige. Men sjovt nok ikke København. Vi drøfter kort, om Københavns kulturborgmester Niko Grünfeld har brugt Kulturnattens app-budget på sin egen 130.000 kr. kontorindretning, eller om det mon ligger på en hvidvasket Danske Bank-konto hos en forsvunden fuldmægtig fra Kulturministeriet. Men vi lader det ligge, vi skal hygge os.

Politisk korrekt mexicansk køkken

Den lange march til Jerusalemskirken bliver afbrudt af et af Kulturnattens højdepunkter: Chili con carne i Østre Landsret. Lidt nede i kælderen med varme speltboller og økologiske øl. Nå ja, vi er jo på Østerbro, og det er som altid vanvittigt hyggeligt at sidde bænket ved lange borde med folk, man ikke rigtig kender.

Således opløftet af et politisk korrekt mexicansk køkken vil vi lige træde af på det lille hus. Og så er den der igen. Det postmoderne toilet. Jeg må simpelthen tilslutte mig Børsens særligt udsendte Niels Lunde, der forleden rapporterede fra Bella Sky, at han ikke kunne slukke for vandet i håndvasken. I øvrigt en funktion de åbenbart har kendt til længe i Danske Bank. Men anyway – træk og slip – det er dømt ude i Østre Landsret.

“Vi holder lydprøve”, siger den flinke østerbromand, da vi endelig hiver i det, der viser sig at være en lukket kirkedør. En lukket kirkedør er altid en rigtig dårlig start. Jeg hader lukkede kirkedøre. Guds hus bør være åbent ligesom 7-Eleven

Dømt ude, det er gospelkoncerten også i Jerusalemskirken, da vi langt om længe når frem til fods. Vi har et kort øjeblik overvejet bycyklerne. Men da jeg er liberalkonservativ og derfor solidarisk med markedet, så kan vi ikke bruge sådanne offentlige markedsforvridende løsninger.

“Vi holder lydprøve”, siger den flinke østerbromand, da vi endelig hiver i det, der viser sig at være en lukket kirkedør. En lukket kirkedør er altid en rigtig dårlig start. Jeg hader lukkede kirkedøre. Guds hus bør være åbent ligesom 7-Eleven, eller også bør man indrette kirkerum i 7-Eleven. “Lydprøve” – angsten lyser ud af vores ansigter – “Det har vi lige været til”.

Majestæten fejler aldrig

Vi må videre, men nu er der ansats til krise. Lilians fod begynder at gøre ondt. Netop som vi har brug for, at det effektive marked udbyder en markedsdrevet bycykel, så er den der ikke. Kulturnatsprogrammets mærkelige webløsning spiller ikke med vores Safari-browser, og det arrangement, vi finder, er lukket. Lidt tysk disciplin mener vi nok, vi kan forvente for vores 2 x 95 kroners kulturnatsemblem. Men åbenbart ikke.

Gode råd er dyre, men således belært sætter vi retningen mod De Kongelige Stalde. Majestæten fejler aldrig.

Straks løfter Kulturnatten sig. Vi kommer på vejen forbi Odd Fellow Palæet, hvor en flink logebror i fuldt ornat tager sig yderst belevent af os i Storsalen. Her er smukke munkestole, bonede gulve, insignier på væggene og historiens vingesus. De har gullasch i underetagen til 75 kr. Lidt dyrere end Østre Landsret og sikkert en ungarsk model.

“Næh, vi lukker her 22.30”, siger damen, der stopper os. “Jamen, Kulturnatten har åbent til 24.00”, forsøger vi. Men hun er statsansat, så sådanne overvejelser preller helt af

Vi føler os trygge, men må videre. En afstikker til Det Kongelige Teater besværliggøres af en lind strøm af folk ud. Men vi er ikke sådan at stoppe. Vi er nu nattens ustoppelige kultunauter. Nok mest jeg, da Lilian stadig klager over foden. “Næh, vi lukker her 22.30”, siger damen, der stopper os. “Jamen, Kulturnatten har åbent til 24.00”, forsøger vi. Men hun er statsansat, så sådanne overvejelser preller helt af.

Retningen er stadig mod De Kongelige stalde, og vi følger strømmen af folk forbi et nordisk område ved Gammel Strand, som allerede er ved at blive pillet ned. Vi overvejer, hvor tidligt de mon er startet, for på vores ur er det stadig Kulturnat. Men vi er positive og glade, så vi triller videre, og jeg tænker lige, at vi smutter ind i den smukke Christiansborgs Slotskirke. “Heldet forfølger de flittige”, plejer jeg at sige.

Og her får vi så langt om længe vores gospelkoncert. ”Halleluja!” De er ikke super dygtige. Men de er bare så glade og synger med energi og Gud i hver en tone og hvert et hjerte. En mørk gentleman træder frem og giver en 60 sekunders solo med så smukt et vibrato, at jeg overvejer om hele Ars Nova-koret og Bjarke Ingels kunstpumpede korps af leverandører burde tvangsindlægges til sangtimer hos ham. Men da jeg stadig er liberalkonservativ og går ind for det frie valg, så er det desværre ikke muligt.

Vi er nu ganske kort fra De Kongelige Stalde. Men da vi ser, at det kongelige køkken er åbent, så tager vi lige kobbergryderne i besigtigelse. Nu stimulerer et godt køkken altid appetitten, men vi er nu mest kaffetørstige. Formedelst 40 kr. får vi to kopper kaffe og to aldeles fortrinlige macarons, dels med æble-ingefær og dels med citron. Vi er ret enige om, at kaffen ikke vil blive serveret på Amalienborg, men sender alligevel en venlig tanke til Hendes Majestæt Dronningen for også at tænke på os her på Kulturnatten.

En trist hestehistorie

Som hestesportsinteresseret er det altid stort at komme ind i en flot stald. Her er der kongeligt seletøj gennem århundrederne, den fornemste perlebesatte marokkanske saddel og fortællingen om Fredensborghesten. Vi læser med vantro om væddemålet med en engelsk gesandt om, hvorvidt en Fredensborghest kunne løbe de 35 km til Hillerød på 45 minutter. Det kunne den – på 42 minutter hvorefter den faldt død om og blev udstoppet.

Vi er fyldt af den københavnske kulturnat. Vi har været har før. Det bliver ikke bedre. Men alligevel håber vi

Vi bliver enige om, at det minder os om den russiske rumhund Laika, som endte sine dage i en russisk rumkapsel. I det hele taget så sætter den lidt triste hestehistorie sig i os. Men så kommer vi til hestevognene – landaueren – og de hvide Kladrubere, som prinsgemalen har indført og de kongelige hestepassere i rødt ornat, og humøret løfter sig.

Vi lister ud gennem Christiansborg. Lilian lidt forsigtigt på den slagne fod. Det er midnat. Vi er fyldt af den københavnske kulturnat. Vi har været har før. Det bliver ikke bedre. Men alligevel håber vi. Vi er derfor også klar igen næste år til store og små kulturelle fejltagelser. Og succeser. Men få nu fundet den forsvundne fuldmægtige eller få solgt møblerne på Niko Grünfelds kontor og få lavet en ordentlig Kulturnatten-app. Hvem kan, Nuuk kan.

Topillustration: Astrid Maria B. Rasmussen / Sattrup & Høst

RETTELSE, 25.10.2018

Presseansvarlig for Kulturnatten Nicola Jackson har gjort redaktionen opmærksom på, at Københavns Kommune ikke, som man kan få indtryk af i Lars Arne Christensens tekst, er arrangør af Kulturnatten.

Kulturnatten er en non-profit forening, som består af en lang række kulturinstitutioner, der ikke modtager støtte fra stat eller kommune. Kulturnattens eneste indtægt er salg af Kulturpas, og eneste sponsor er DOT, der sikrer gratis transport under Kulturnatten for alle med et Kulturpas (+ evt. deres børn under 12 år, der ikke behøver Kulturpas).

Kulturnatten afskaffede app’en for flere år siden og valgte i stedet at gøre det muligt at lave sin egen rute og sammensætte et personligt program på hjemmesiden.

Lars Arne Christensen er Cand. Scient og MBA, Business Angel og konservativ folketingskandidat i Nordsjælland. Lars Arne har arbejdet med moderne teknologi i sine egne virksomheder i en lang række lande. Lars Arne er opvokset i et hjem med klaver, moderne kunst på væggene og kirkesang. Lars Arne har en stor interesse for hvordan vi i vores danske kultur balancerer vores gamle traditioner med de nye tider uden hverken at vælge det ene eller det andet fra.

Seneste artikler om Kultur & Medier