MILJØ, ARKITEKTUR & HISTORIE // BOGANMELDELSE – ”I en tid, der lider af en vis historieløshed samt en fragmentering af befolkningen i virtuelle meningssiloer, falder bogen Kulturmiljø på et tørt sted,” skriver POV’s Poul Arnedal. Han har selv som barn boet ved cementfabrikken Dania ved Mariager Fjord, som (til hans overraskelse) er med i bogen. Så han ved lidt om, hvad det handler om – nemlig at bevare en række uerstattelige kulturmiljøer, så de både nu og i fremtiden kan skabe værdi for os mennesker.
Jeg er født ved Mariager Fjord, hvor min far var toldassistent. Her lå Danmarks første cementfabrikker, hvoraf den sidste, der var grundlagt i 1887, var i funktion helt frem til 1975. Dania hed den, og fra havnen blev der udskibet cement til hele Norden, og der kom kul ind fra England til at brænde cementen i de store ovne.
Udover selve fabrikken var der arbejder- og funktionærboliger, marketenderi og købmandshandel. I en stor, hvid palævilla ud mod vandet boede direktøren, hvis privatchauffør havde en søn, som var min bedste lejekammerat.
Bogen er et eksempel på, hvordan videnskabelig forskning kan gøres alment tilgængeligt og blive en øjenåbner og oplevelse for mange mennesker uden for det akademiske forskningsmiljø
Og i øvrigt foregår Hans Kirks to romaner Daglejerne og De nye tider lige netop her og fortæller om udviklingen fra bonde- til industrisamfund, hvor daglejerne blev industriarbejdere.
At forbinde fortid og fremtid
Hans Kirk og hans bøger talte man dog ikke om i mit barndomshjem, for han var jo kommunist., og han er heller ikke nævnt i den nyligt udkomne bog Kulturmiljø. Det er dog næppe på grund af hans samfundskritiske forfatterskab, men fordi bogværket først og fremmest beskriver 35 fysiske miljøer i Danmark, som har overlevet de ”tankeløse nedrivninger [der] sletter spor af vores historie,” som det hedder i forlaget Strandbergs pressemateriale.
Men lidt mere ”fortælling” om stedernes fortid set i et nutidigt perspektiv ville garanteret have kunnet give bogen endnu større udbredelse og indflydelse på, hvordan vi passer på vores historiske miljøer og forbinder fortiden og fremtiden.
Kulturmiljø har undertitlen Stedets fortælling mellem fortid og fremtid. Den er resultatet af videnskabelig forskning foretaget af forskere fra Aarhus Arkitektskole. I en tid, hvor historiske og bevaringsværdige huse nedrives, og fysiske miljøer jævnes med jorden for at give plads til nye bebyggelser, der sjældent er særlig langtidsholdbare eller en positiv æstetisk tilføjelse til omgivelserne, så er bogen ikke blot et vigtigt indlæg i debatten om, hvordan vi skal ”bevare og udvikle i stedet for at bygge nyt”.
Siden kommunalreformen i 2007 er langt størstedelen af bevaringsarbejdet med at sikre de historiske fysiske miljøer overladt til landets kommuner. Hverken de folkevalgte eller de kommunale administrationer er nødvendigvis gearet til at tage dette ansvar på sig – hvis de overhovedet ønsker det?
Den er også et eksempel på, hvordan videnskabelig forskning kan gøres alment tilgængeligt og blive en øjenåbner og oplevelse for mange mennesker uden for det akademiske forskningsmiljø.
Er kommunerne gearet til opgaven?
Den burde være pligtlæsning for ethvert kommunalbestyrelsesmedlem i Danmark. Siden kommunalreformen i 2007 er langt størstedelen af bevaringsarbejdet med at sikre de historiske fysiske miljøer nemlig overladt til landets kommuner. Og her er hverken de folkevalgte eller de kommunale administrationer nødvendigvis gearet til at tage dette ansvar på sig – hvis de overhovedet ønsker det?
Hovedindholdet af bogen er eksemplet på, hvordan det trods alt er lykkedes at bevare en række ”kulturmiljøer” lige fra historiske bykerner over industrimiljøer som det ved Dania til historiske landsbymiljøer og meget andet.
Fra brutalisme til landsby
Men hvad er et ”kulturmiljø” så egentlig for en størrelse?
Jo, det handler netop noget om størrelsen, hvor miljøer skal ses ”i en større skala” og som en helhed, hvorved den adskiller sig fra fredningen af enkelte bygninger og fortidsminder.
Udover min overraskelse ved at se min tidligste barndomsegn beskrevet, så er der blandt bogens 35 velillustrerede eksempler andre overraskelser, som er med til at give en forståelse for, hvad et kulturmiljø er, og hvorfor det er så vigtigt at bevare dem.
I flæng kan fx nævnes Svenskerhusene i Rønne og Nexø, som består af 300 træhuse leveret fra Sverige og blev doneret fra vores naboland for at give husly til familier, der blev gjort hjemløse efter russernes bombardementer samme dag, som resten af Danmark var blevet befriet fra den tyske besættelse den 5. Maj 1945 (Vidste du, at de eksisterede? Jeg gjorde i hvert fald ikke).
Eller henholdsvis herregårdsmiljøet Corselitze og fiskerlejet Hesnæs på Nordøstfalster; Vestergadekvarteret i Aarhus; Sandvig by og badehoteller; Boesdals Kalkbrud på Stevns; Eigil Fishers Ferieby og Molskroen på Mols; Lillebæltsbroen; det brutalistisk inspirerede Skjoldhøjkollegiet ved Barbrand; samt landsbyen Nyord på øen af samme navn ud for Ulfshale på Møn. For blot at nævne nogle.
”… en værdi for mennesker i dag”
Det handler således ikke (ja, nærmest slet ikke) om landsbyidyl og bonderomantik. For forfatterne defineres et kulturmiljø generelt som ”et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk i den samfundsmæssige udvikling. Og dets værdi er ikke alene afhængig af ”miljøets alder og fysiske tilstand, men især den fortællekraft, som kulturmiljøet rummer”.
Derfor er forfatternes ærinde ikke en blind bevaring af fortiden. Stederne skal også have ”en værdi for mennesker i dag.” De skal ”understøtte kvaliteten i byudviklingen, sociale fællesskaber og den lokale identitet.”
Fremtidsperspektiver ved bevarelsen af disse kulturmiljøer og deres ”fortællekraft” er, at de både kan styrke det lokale erhvervsliv, tiltrække nye beboere samt turister og på den måde skabe liv og fremgang i deres lokalområde.
‘Kulturmiljø’ falder på et tørt sted
Netop i en tid, der lider af en vis historieløshed samt en fragmentering af befolkningen i virtuelle meningssiloer, falder Kulturmiljø på et tørt sted. Den er smækfyldt med helt aktuelle billeder, der anskueliggør dens formål. Der er masser af faktuelt og lovgivningsmæssigt stof for fagfolk (og kommunal- og landspolitikere), og som er gjort let tilgængelig. Men den bør få en langt større udbredelse end til disse segmenter.
Her ville en udbygning af det nærværende og anekdotiske fortællestof have været til bogens fordel. Det samme kan man sige om bogens stramt grafisk opbyggede forside. Den er smuk i sig selv. Men den har ikke lige den masseappel, som dens formål fortjener. Men det kunne jo eventuelt komme i en ny ombæring og revideret udgave af bogen med hovedvægten lagt på emnets og stedernes fortællekraft. Det forhindrer dog ikke den nysgerrige læser i selv at finde udbyggende fortællinger om de bekrevne kulturmiljøer. For alt andet lige, så kan bogen også fungere som en udmærket rejseguide til de nysgerrige læsere, som kunne have lyst til at stifte nærmere bekendtskab med de 35 nedslag i bevarede kulturmiljøer, som forfatterne præsenterer.
Jeg fik i hvert fald lyst til ikke blot at genbesøge mit barndomsland ved den tidligere cementfabrik, som jeg fraflyttede allerede som femårig, men også tage på en opdagelsesrejse til flere af de andre steder, som er blevet beskrevet i bogen.
Læs flere anmeldelser, reportager og interviews af POV’s portrætredaktør, Poul Arnedal her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her