KULTURLISTEN – Folketeatrets Robin Hood på turné, dansk udgivelse af Ithell Colquhouns debutroman Hermogenes’ gås, mesterlige noveller fra Asli Erdogan, koreanske Physical: 100, israelske Fauda og nigerianske Shanty Town, tju-bang og klassikeren Gangs of New York på Netflix. I denne uge om og med bl.a.: Christopher Læssø, Erol Flynn, Kevin Costner, Morgan Freeman, Ithell Colquhoun, Samuel Liddell MacGregor Mathers, John Fowles samt Asli Erdogan. Desuden også Squid Game, Lior Raz, Karen Gillian, Lena Headey, Doctor Who, Martin Scorsese, Liam Neeson og Aleister Crowley.
Robin Hood – til alle tider og for alle aldre
Nogle har læst eller fået læst historien. Nogle kender Disney-versionen, den med Erol Flynn eller den med Kevin Costner. Det er i virkeligheden nøglen til den Robin Hood, som Folketeatret sender på turné.
Min niårige ledsager kender ham, Robin Hood. Han kan huske Lille John, Broder Tuck og Sheriffen af Nottingham. Men det er stadig en spændende historie, hvor han ikke helt med sikkerhed kender slutningen. Han forlod teatret i fuld tilfredshed.
I bedste børneteatertradition (eller panto–stil) opfordres publikum til at give sit besyv med. Skuespillerne optræder til dels som skuespillere, og det er i hvert fald til ”at se snorene”. Større børn vil kunne gennemskue nogle de underforståede vittigheder. De voksne endnu flere (som Prins Johns hårde beskatning og afskaffelse af helligdage).
Det er karakteristisk, at legenden om Robin Hood er en kamæleon. Den tilpasser sig den tid, hvor den genfortælles. Kevin Costner havde Morgan Freeman som sin muslimske ledsager. Denne version har en Lady Marion, der er bedre end Robin både til at fægte og skyde med bue og pil.
Altså både et budskab om social retfærdighed og ligestilling.
Alt sammen i øvrigt akkompagneret af sange med alt fra Beatles til Bryan Adams på drejelire og andre middelalderinstrumenter.
Glemt magikers guldæg af en bog fejres med magisk bogfest
Selvfølgelig var du forbi Arken og se udstillingen om Leonora Carrington. Og hvis du ikke nåede det, bør du ikke fortvivle. Historien vrimler med talentfulde og oversete kvinder, som også har bidraget til feminisme, okkultur, kunst og litteratur.
En af dem er den engelske billedkunstner, surrealist og okkultist, Ithell Colquhoun, hvis debutroman fra 1961 nu udkommer i dansk oversættelse. Bogen er et slags mix mellem Christian Rosenkreutz’ Alkymiske bryllup og John Fowles’ Troldmanden og er en slags indvielsesrejse, hvor fortælleren skal finde udvejen – og indsigten hinsides tid og rum på sin sorte magiker-onkels mystiske ø.
Bogen er perfekt til højtlæsning i godt selskab og er pakket med esoteriske referencer. Den fejres på udgivelsesdagen, lørdag d. 28. med magisk bogfest på LiteraturHaus, hvor du også kan få læst tarot og skæbne af særligt inviterede synske.
Udgivelsen er smal og mainstream på samme tid. Og apropos tarot – Crowleys tarotkort, som egentlig ikke er for begyndere, flashes ivrigt på insta og kan lige nu ses på DR, hvor de flashes i satireserien, Hvorfor snakker vi ikke om mig.
Det siges, at Crowley engang forsøgte at score Ithell Colquhoun uden held. Det er klart, for hun var nemlig, modsat AC, trofast Golden Dawn discipel og skrev senere biografien Sword of Wisdom om ordenen og medstifteren S.L. McGregor Mathers.
Traumets virkelighed i intense noveller
Den tyrkiske, prisbelønnede forfatter Asli Erdogan vil dybere ind i traumets virkelighed, hvor voldsomt det er, både fysisk og mentalt. Hun tager smerten alvorligt i Stenbygningen. For hvordan føles indespærring og tortur? Hvad gør det ved personligheden? Det får mennesker til at leve på yderkanten, hvor de har svært ved at hale sig tilbage til det almindelige liv. Det gælder både de politiske flygtninge og de små fanger, børnene, lommetyvene.
Erdogan bruger urolige, barske billeder undervejs, som også kan være sært smukke, når hun skriver: ”Månen har et bleggyldent, prægtigt og kæmpestort hjerte”. Så det fjerne og normalt livløse kan sagtens være smukt i hendes magiske realisme. Men ellers er det især mørke, mudder og ensomhed, som spiller en rolle. I starten af bogen taler hun om ”sindets lange nat”, mens bogens slutning løfter sig i en høj bue, når en dreven, sikker skrivemåde kombineres med det udsatte, ret nøgne. Her graver Erdogan dybest, fordi hun måske også skriver allermest frit her? Hun når frem til en grundlæggende nøgternhed: ”Mine sår taler sjældent, og de lyver aldrig”.
Det allermest hårde i traumeerfaringen rammer det bløde: Engang bliver vi alle sammen væk i et stort hul, der er ”født af et endeløst skrig såvel som af en natlig englelatter”.
Det er på grund af sådanne øjeblikke, bogen skal læses.
Koreansk reality Squid Game, israelsk kaos og nigeriansk tju-bang på Netflix
De er der alle sammen. Fitnessinstruktørerne, MMA-kæmperne, bokserne, bryderne, gymnasterne, Instagram-trænerne og OL-vinderne. Brandmanden, elitesoldaten og bjergbestigeren er der. Udlændingene er der. Modellen er der. Danseren er der. Tykke, tynde, høje, lave, mænd og kvinder.
Der er 100 i alt, og fælles for dem er, at de er i absolut topform og i toppen af hver deres felt. I det koreanske realityshow Physical: 100 mødes de for at kappes om, hvem der er stærkest. Det er absolut ikke for børn, og i vanlig koreansk stil får det danske formater som fangerne på fortet og prøvelserne i Robinson-ekspeditionen til at ligne barnemad. Physical: 100 er den reality-udgave af Squid Game, som uundgåeligt måtte komme, og som vi måske også har ventet lidt på. Der er trods alt intet som en god gang gladiator-underholdning, mens bjergene skrider i havet, og verden går under udenfor stuevinduerne. We love it. De første to afsnit kan ses på Netflix nu.
Og når du alligevel er der, så tjek den israelske action-spion serie Fauda, hvor vi følger den plagede, men naturligvis hårdtslående effektive renegat af en antihelt, Doron (spillet af seriens skaber Lior Raz, som engang var Schwarzeneggers livvagt), og hans udsigtsløse kamp som undercover antiterror-soldat i en af den israelske hærs specialenheder. Fjerde sæson er netop lagt på Netflix, og den er absolut seværdig, så længe man ikke tænker for meget over repræsentation og autenticitet. Nogenlunde det samme kan siges om den nigerianske serie Shanty Town, som også er en politi-gangster-sexslave-alfons-tju-bang-historie, som bør ses præcis sådan. Som fiktion på film.
My milkshake brings alle drengene ud i skolegården …
Gunpowder milkshake, instrueret af Navot Papushado, er præcis så tåkrummende fyldt med klicheer vendt på hovedet, at det bliver både underholdende, absurd og lidt sjovt på den absolut letbenede måde. Hvordan kan det være anderledes, når hovedrollen spilles af tårnhøje Karen Gillian (kendt fra Doctor Who) som lejemordernes lejemorder og en rollebesætning, der i øvrigt også tæller Lena Headey (Cersei!!!), et lettere udtjent modelbureau af power-kvinder og ikke mindst – min personlige favorit – Carla Gugino?
Der er masser af nævekampe, antikvariske skydere med perlemorsskafter, intertekstuelle referencer, en enkelt tomahavk, en fortryllet skov, alt sammen selvfølgelig håndteret af disse hårdtslående kvinder, der i øvrigt også er bibliotekarer. Deres modstandere kommer tilsvarende omkring hele stereotypiens arsenal af hit-men, plottet er mere eller mindre New Yorker-bad boys får bøllebank.
Der er moder-datter-bindinger, svigt og tilgivelse – for hvor knytter man tættere bånd end over geværsigtet med en fælles fjende på kornet? Findes der overhovedet et mere charmerende selskab end riot-grrrls-slash-bibliotekarer? Jeg kom til at grine fjollet og lidt for højt flere gange – og det er da fedt, når man glemmer at have tjek på sig selv i eget selskab.
Blodig stammekrig på Manhattan
Netflix viser filmklassikere for tiden. Seneste er det Gangs of New York – Scorseses dunkelt-æstetiske mesterværk fra 2002 baseret på Herbert Asburys bog af samme navn fra 1927. Det er en vild og intens film, hvor gryende civilisation og hedensk stammekrig tørner sammen i en storby på vej til at blive det New York, vi kender i dag.
I det hårde Lower Manhattan-kvarter Five Points er hverdagen en kamp for overlevelse. Med gadens lov – ”alle skylder, alle betaler” – i baghovedet, er der hængning til morgenmad, dans og druk til langt ud på natten. Kvarteret kontrolleres af gadebander:
Native Americans anført af protestantiske William Cutting aka Bill the Butcher (Daniel Day-Lewis er formfuldendt som karismatisk, frygtspredende voldspsykopat) og Dead Rabbits ledet af katolske ’Priest’ Vallon (Liam Neeson) kæmper om slumherredømmet. Hvilken ’kirke’ vinder? Hvilken slags amerikaner vakler videre ind i historien?
I et episk gadeslag i bidende østkystkulde dræber Bill i 1846 Vallon for øjnene af dennes lille søn Amsterdam. I resten af filmen følger vi Amsterdams forsøg på, nu som ung mand (Leonardo DiCaprio), at hævne sin fars morder sekunderet af den elegante lommetyv Jenny Everdeane (Cameron Diaz), som giver Amsterdam kant og modspil.
Det er en voldsom og medrivende film med stærke, ikoniske scener i en underverden af vold, ild og hor, og hvor chancen for at dø ved kølle er overhængende. Alle slås mod alle, og man skal se sig over skulderen, når Slagter-Bill kaster kniven. I baggrunden lurer borgerkrigen, mens kampen om den amerikanske sjæl tager fart.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
