TYRKIET // ANALYSE – Tyrkiet har det sidste år øget sin tilstedeværelse i Irak i kampen mod kurdiske grupperinger, og selvom det er en krænkelse af irakisk suverænitet, kan det samtidig være en måde at holde andre grupper på afstand – heriblandt ISIS, der igen er begyndt at vise sig i området.
Tyrkisk militær har gennem de seneste måneder intensiveret kampen mod kurdiske grupperinger i både Syrien og Irak. Alene mellem januar og juli i år, har Tyrkiet gennemført næsten 1100 angreb mod landsbyer i det kurdiske område i Irak.
Udover den intense bombning er Tyrkiet i gang med at etablere checkpoints og egentlige militærbaser i Irak. Med over 2000 bombninger mod over 600 landsbyer er der tale om en særdeles intens og fokuseret militærindsats.
Det er i sig selv en tydelig eskalering af en mangeårig konflikt, Tyrkiet har haft med kurdiske grupperinger i Irak. Men hvor irakiske myndigheder tidligere har protesteret kraftigt over tyrkisk tilstedeværelse i landet, har den nuværende premierminister, Mohammed Shia al-Sudani, indtaget en bemærkelsesværdigt tavs position.
Der er nemlig en lang række andre forhold, der spiller ind i det samlede puslespil i grænseområdet mellem Tyrkiet, Irak og Syrien. Ikke mindst et kommende irakisk valg til næste år samt den evige geopolitiske kamp mellem en lang række politiske aktører, herunder ikke mindst Iran og ISIS, der tilsyneladende er ved at komme tilbage igen.
Tyrkiets fjende nummer 1
Det kurdiske arbejderparti, PKK, betragtes som en terrorbevægelse i Tyrkiet og har siden 1997 været på ikke mindst USA’s liste over terrororganisationer. EU har siden 2002 ligeledes kategoriseret partiet som en terrorbevægelse.
Det er en mangeårig konflikt, som i sit udgangspunkt blev ført på tyrkisk jord. Men siden 2015 har bevægelsen flyttet og slået rod i Sinjar-provinsen i det nordlige Irak. I første omgang for at beskytte den lokale yazidi-befolkning mod Islamisk Stat.
Men derudover har PKK naturligvis ikke været uvidende om den strategisk særdeles vigtige beliggenhed, Sinjar har i det større geopolitiske spil om regionen. For Sinjar ligger tæt på både den syriske og tyrkiske grænse og kan ganske belejligt bruges som korridor mellem det nordlige Irak og det nordøstlige Syrien, hvor PKK-støtter – ikke mindst det amerikansk støttede kurdiske parti YPG – allerede har slået sig ned, og har en ganske fremtrædende tilstedeværelse.
Selvom Sinjar er en lille fjernt beliggende bjergtop gemt i det nordlige Irak, er det ikke desto mindre et knudepunkt for en transnational konflikt, der går fra Tyrkiet gennem Irak til Syrien og Iran
Fra et tyrkisk perspektiv udgør denne korridor en sikkerhedspolitisk trussel mod tyrkisk territorium.
En yderligere konsolidering af kurdisk tilstedeværelse ikke blot i Sinjar i Irak, men tillige i det nordøstlige Syrien ses i tyrkisk optik som en trussel om styrkelsen af kurdiske ambitioner om en selvstændig stat.
Konflikten med PKK er med andre ord gået fra at være et indenrigspolitisk anliggende til at få en mere regional og sikkerhedspolitisk dimension.
Dansen om Sinjar
Sinjar-provinsen er selve omdrejningspunktet for den intense militære eskalering fra tyrkisk hold. Den er samtidig hjemsted for den etniske gruppe yazidi, der var udsat for massiv forfølgelse og etnisk udrensning fra ISIS, da bevægelsen havde kontrollen over området i 2014.
Historisk set har Sinjar ikke kun været hjemsted for de iraksiske yazidier. Området har altid været et etnisk kludetæppe bestående af en lang række forskellige etniske og multisekteriske grupperinger. Det er stadig tilfældet i dag. Udover at PKK har slået sig ned her, er der tillige væbnede yazidi-grupper, som støtter PKK, ligesom der er iransk støttede shiamuslimske grupperinger tilstede.
Selvom den tyrkiske tilstedeværelse i Irak på mange måder er en krænkelse af irakisk suverænitet, er den samtidig en måde at holde andre udefrakommende aktører stangen
Og selvom Sinjar er en lille fjernt beliggende bjergtop gemt i det nordlige Irak, er det ikke desto mindre et knudepunkt for en transnational konflikt, der går fra Tyrkiet gennem Irak til Syrien og Iran.
Kurdiske grupper af både tyrkisk og irakisk herkomst spillede en afgørende rolle i kampen mod Islamisk Stat i 2014. En kamp som Islamisk Stat tabte, hvorefter de kurdiske grupper sammen med de allierede bragte Sinjar tilbage under irakisk herredømme.
To do or not to do?
Den massive tilstedeværelse af tyrkisk militær efterlader den irakiske regering i en noget prekær situation. For hvor irakiske myndigheder tidligere har protesteret højlydt over tyrkiske troppers tilstedeværelse på irakisk jord, er der bemærkelsesværdigt stille og ingen protester fra Bagdad.
For selvom den tyrkiske tilstedeværelse i Irak på mange måder er en krænkelse af irakisk suverænitet, er den samtidig en måde at holde andre udefrakommende aktører stangen – ikke mindst ISIS, som efter alt at dømme er ved at vende tilbage til området, og shiamuslimske grupper, der alle er støttet af Iran.
Den påfaldende tavshed fra Bagdad skyldes formentlig først og fremmest, at Tyrkiets præsident Recep Tayip Erdogan besøgte Irak i april i år. For første gang siden 2011. Ved besøget blev landene enige om et samarbejde om at bekæmpe PKK. Et samarbejde med stor betydning for Tyrkiets Erdogan.
Hvad der formentlig var af endnu større betydning for Iraks premierminister var underskrivelsen af en aftale om et memorandum indgået mellem Tyrkiet, Irak, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Aftalen til en værdi af 17 mia USD går ud på at bygge en 1200 kilometer lang vej, som potentielt vil kunne gøre Irak til et egentligt centralt transit-knudepunkt for hele regionen. Vejnettet vil forbinde Asien med Europa, og med link fra Tyrkiet hele vejen til det energi-rige Basra i det sydlige Irak.
Det må forventes, at Iran vil stille sig på bagbenene overfor et så gigantisk projekt, der vil kunne føre Irak ind i midten af et transregionalt netværk og dermed ud af den evigt tilstedeværende iranske skygge
Det er med andre ord et prestigeprojekt af en dimension, der formentlig vil kunne sikre den irakiske premierministers genvalg til næste år.
Derudover har det ambitiøse projekt tillige den lille finurlighed, at vejnettet vil kunne gå udenom de PKK-kontrollerede områder, som derved vil risikere at blive marginaliseret i det større regionale magtspil. Et forhold, som både Tyrkiet og Irak er ganske bevidste om.
Om projektet i sidste ende bliver realiseret er imidlertid det store spørgsmål. Indtil videre er i hvert fald PKK i Irak og YPG i Syrien i bedste fald skeptiske overfor projektet. Samtidig må det forventes, at Iran vil stille sig på bagbenene overfor et så gigantisk projekt, der vil kunne føre Irak ind i midten af et transregionalt netværk og dermed ud af den evigt tilstedeværende iranske skygge over landet.
Der er dermed mange forskelligartede politiske – det være sig indenrigspolitiske som udenrigspolitiske og regionale – dagsordner i spil. Alle synes de at have Sinjar som omdrejningspunkt.
I 10-året for befrielsen af Sinjar fra Islamisk Stat, er den lille bjergtop endnu engang knudepunktet for en potentiel konflikt af transnational karakter.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
