Kan en uerfaren Ellemann samle og løfte hele blå blok?

af i Danmark/Politik & Samfund

ANALYSE – Der venter et kæmpe arbejde for den nye leder af Venstre, der ikke kun skal samle sit eget parti men hele den kriseramte ”blå blok”, skriver POV’s politiske redaktør, Bjarke Larsen, der  ser Jakob Ellemann-Jensen som fremtidens mand for de borgerlige.

Det ligger i kortene, at det bliver Jakob Ellemann-Jensen, der bliver ny formand for Venstre. Der venter ham en enorm opgave med ikke blot at klinke skårene i Venstre og udstikke en kurs, der kan samle partiet frem mod det næste valg.

Han skal også påtage sig rollen som leder af hele den kriseramte blå blok. Dels fordi det er den naturlige forventning til lederen af det største parti, dels fordi ingen andre af de borgerlige ledere kan.

Jakob Ellemann-Jensen har meget lidt politisk erfaring i forhold til denne kæmpe opgave. Han har  været medlem af Folketinget i 8 år, men han har kun været minister i 1 år og 2 måneder, og han har ikke produceret mange visionære, politiske oplæg i den tid. Ingen faktisk.

I tiden som miljø- og fødevareminister var han ikke udsat for nogen større kriser, så vi ved ikke, hvordan han agerer og reagerer, når han er under pres. Faktisk er det, man husker bedst fra hans tid som minister hans tiltrædelsestale, hvor han sagde, at ”nu overtager jeg posten som minister for miljø. Og fødevarer. Og i den rækkefølge” og en kæk bemærkning til et medlem fra Veganerpartiet om, at han simpelthen ikke kunne udtrykke med ord, hvor meget han elsker bacon.

Ud over at klinke de personlige skår (og det kan være svært nok i sig selv), handler det også om at udstikke en ny, fremadrettet kurs for Venstre og hele det borgerlige Danmark

På den anden side er det også bemærkelsesværdigt, at det lykkedes ham at skaffe ro omkring ministeriet, der havde været ude i det ene stormvejr efter det andet under hans forgænger, Esben Lunde Larsen. Det vidner om en hel del politisk tæft.

Evnen til at fyre kække bemærkninger af har han tydeligvis arvet efter sin far, forhenværende udenrigsminister og formand for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen. For Uffe Ellemann-Jensen var det et tveægget sværd, der nok kunne lukke munden på en politisk modstander, mens alle andre sad og smågrinede, men som også delte vandene i dem, der elskede det, og dem der gjorde det modsatte.

Det samme bliver nok tilfældet for sønnen, der da også har sagt, at han fortrød sin bemærkning om baconen.

Mange gode i ny generation af Venstre-folk

Jakob Ellemann-Jensen har den fordel, at der er mange gode folk i den generation, der står på spring til at tage over. Den tidligere erhvervsmand Tommy Ahler, formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose og flere andre, der både kan tænke nyt og utraditionelt. Som Malte Frøslev Ibsen skrev på Facebook:

”Løkke og hans håndlangere har reelt ikke fået én ny substantiel politisk idé i et årti – det har været pragmatisme, frækhed og strategi det hele. Venstre bliver måske et mindre farverigt parti fremover – især for de af os, der elsker dygtige machiavelliske manøvrer og en gedigen politisk showdown.

Men det kan også blive et ganske formidabelt oppositionsparti, hvis en ny ledelse evner at genopfinde partiet med udgangspunkt i et troværdigt og tidssvarende borgerligt projekt, der flagrer langt mindre i vinden, end Løkkes Venstre har gjort.”

Redaktør og kommentator Anna Libak, der fra folketingskandidat for Venstre ved valget i juni, men som ikke blev valgt, var inde på det samme i en ætsende ond og meget præcis analyse af Lars Løkkes ageren som formand for Venstre. Efter hendes og mange andres mening er det endt med, at der mere er tale om en formand med et parti end et parti med en formand – Løkke ville være statsminister og formand for enhver pris, selv om han sagde det modsatte.

En moderne borgerlighed

Men det ligger også i disse analyser, at der er nok at tage fat på. Ud over at klinke de personlige skår (og det kan være svært nok i sig selv), handler det også om at udstikke en ny, fremadrettet kurs for Venstre og hele det borgerlige Danmark.

En borgerlighed, der tager klimakrisen alvorligt.

En borgerlighed, der fokuserer på at løse de reelle problemer omkring indvandring og integration frem for kage-fejringer og øde øer.

En borgerlighed, der bekæmper skattesnyd og skattely og medvirker til at genoprette tilliden til Skat.

En borgerlighed, der vil tæmme tech-giganternes snagen i vores privatliv og bryde deres monopolstatus op.

En borgerlighed, der ser et stærkt og tæt EU-samarbejde som en naturlig forudsætning for at løse de fleste af de globale udfordringer.

En borgerlighed, der tager de voksende problemer omkring stress og angst alvorligt.

En borgerlighed, der kort sagt har det som mål at generobre en række af de vigtige dagsordner, regeringen og dens støttepartier i øjeblikket sidder på.

Blå blok i ruiner

Ingen andre end Venstres kommende leder kan stå i spidsen for dette projekt, der ikke kun skal genrejse Venstre, men som også skal genetablere sammenholdet i blå blok, som Lars Løkke Rasmussen lagde ruiner med sine forslag i valgkampen om et SV-samarbejde, sit løfte om at bruge 69 milliarder på velfærd over de kommende år og andet i samme dur.

Med al respekt for den konservative leder, Søren Pape Poulsen, så har han ikke vist evnerne til det i den tid, han har været politisk leder og minister, og trods fremgangen ved valget står hans parti ikke i en position, hvor det kan påtage sig lederopgaven.

Liberal Alliance ligger i ruiner efter valget, og godt nok har de valgt en ny, ung og dynamisk leder med medietække, men den lille folketingsgruppe på kun fire mænd er splittet i to blokke repræsenteret af henholdsvis Henrik Dahl og Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Og Dansk Folkeparti – hvor står det efter nedsmeltningen ved valget og den mislykkede flirt med Socialdemokratiet? Ingen ved det, for der har stort set været radiotavshed fra partitoppen siden valget – bortset fra, at Morten Messerschmidt noget utroværdigt er sprunget ud som klimakrise-bekæmper.

Og så er der hele problemet med den nye, yderste højrefløj i form af Nye Borgerlige og Stram Kurs. Sidstnævnte får dog svært ved at samle underskrifter nok til at kunne genopstille, men de repræsenterer en strømning i folkehavet, der skal tages alvorligt og bekæmpes for ikke at vokse sig større.

En epoke slutter

Med Løkkes afgang slutter endegyldigt en gylden epoke for det borgerlige Danmark, der har regeret landet i 14 af de seneste 18 år. Samtidig har Mette Frederiksen fået en drømmestart som statsminister; dels fordi al fokus har været på krisen i Venstre, dels fordi hun blev rost i høje toner både i Danmark og i udlandet for sin håndtering af Donald Trumps ønske om at købe Grønland.

Bliver de næste to-tre valgperioder en gylden, socialdemokratisk periode, eller vil det lykkes Jakob Ellemann-Jensen at gøre Venstre og blå blok til troværdige og værdige modstandere, der har en reel chance for at vinde nøglerne til statsministeriet tilbage?


Foto: FT.dk/Steen Brogaard.

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.