EFTERKOMMERRAPPORTEN // KOMMENTAR – I en kronik i Berlingske 11/1 forskyder professor Torben Tranæs præmissen for hele debatten om efterkommerrapporten, og forbigår den omstændighed, at han, som den eneste ekspertkilde i Berlingskes oprindelige dækning af rapporten, var med til at give den fejlagtige fortælling medvind. Det sker efter, at den forhenværende overvismand, Christen Sørensen, 10/1 har kritiseret Tranæs for at medvirke til manipulation og fejlinformation.
Professor Torben Tranæs var Berlingskes videnskabelige figenblad i deres oprindelige dækning af efterkommerrapporten 17. december. Han var den eneste ekspertkilde og kastede i sin egenskab af forskningsdirektør for VIVE et skær af soliditet over rapporten og over Berlingskes hovedartikel d. 17. december. Det var den artikel, hvor det blandt andet lød:
”Ny undersøgelse hamrer pæl igennem årtiers dansk integrationspolitik”. Og ”ny undersøgelse viser for første gang, at tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end anden generation i skolen og på arbejdsmarkedet.”
Tranæs forbigår den omstændighed, at han selv – med hele sin videnskabelige pondus – var med til give den fejlagtige fortælling medvind
I hovedartiklen d. 17. december, som først og fremmest er et ukritisk dobbeltinterview med Inger Støjberg og Merete Riisager, præsenteres Torben Tranæs med sin vifte af titler: ”forskningsdirektør og professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og økonomisk vismand”, hvorefter det konstateres, at han har sagt god for rapportens soliditet. Desuden citeres han for følgende:
”Tredje generation har trods alt haft et stærkere udgangspunkt for at få udbytte af den danske folkeskole end deres forældre. Og man vil forvente, at de klarer sig bedre. Det gør undersøgelsens resultat ekstra bekymrende”.
Altså underforstået tredje generation klarer sig ifølge undersøgelsen ikke bedre.
Forhenværende overvismand kritiserer Tranæs
I går 10/1 bragte Berlingske en kronik af forhenværende overvismand Christen Sørensen. Han slog fast, at “rapporten kan ikke bruges til at drage de konklusioner, som det gøres i den pressemeddelelse fra ministerierne med overskriften »Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation,« som ledsagede offentliggørelsen af rapporten.”
Derefter pegede han på et faktum, som også kan udledes af det bilag, vi tidligere har fremhævet i POV:
”Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse klarer sig således bedre ved prøverne i 2. klasse (dansk) og ved prøverne i 3. klasse (matematik) end efterkommer-forældre, når der blot korrigeres for indvandrerland…”
Og samme tendens kan iagttages i forhold til prøvekarakterer i 9. klasse (hvad POV har beskrevet her og her):
”Pressemeddelelsen holder heller ikke for prøvekaraktererne i 9. klasse. Dette fremgår også, når der igen blot korrigeres for indvandrerland [samme bilag]. Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse klarer sig således bedre end efterkommere med ikke-vestlig oprindelse ved 9. klasse-prøverne…”
Christen Sørensen inddrager afslutningsvis et mere overordnet perspektiv om tilskæring, politisering og manipulation i ministerielle sammenhænge, og så retter han et kritisk blik mod Torben Tranæs:
”Desværre er det ikke nyt, at ministerier gerne vil konkludere det, som vurderes at være politisk opportunt. Det er der alt for mange eksempler på i blot Jesper Tynells fremragende bog »Mørkelygten«. Men det er overraskende og bekymrende, at en fagøkonom [Torben Tranæs] – ligefrem en vismand – bidrager til fejlinformation og ligefrem fastholder dette.”
Tilbagetog og tågeslør fra forskningsdirektøren
I dag (11/1) bringer Berlingske en kronik af Torben Tranæs. Forskningsdirektøren skriver indledningsvis:
”Integrationen er gået i stå og kan i øvrigt slet ikke lade sig gøre. Det var i store træk den historie, der før jul voksede frem i kølvandet på to ministres lancering af en rapport om børn af efterkommere. En historie, der ikke er dækning for i hverken den aktuelle rapport eller i den øvrige viden, vi har.”
Der er en kløft mellem den Torben Tranæs, der eftertrykkeligt dementerer historien om, at ”integrationen er gået i stå” og den Torben Tranæs, der agerede eneste ekspertkilde og garant for soliditeten
Men Tranæs forbigår den omstændighed, at han selv – med hele sin videnskabelige pondus – var med til give den fejlagtige fortælling medvind. Da kritikken rejste sig, svarede redaktørerne på Berlingske samstemmende, at forskningsdirektør fra VIVE, Torben Tranæs, havde blåstemplet konklusionerne. Og Torben Tranæs har da heller ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at han var fejlciteret, forkert refereret eller forkert iscenesat i Berlingskes indledende artikel.
Der er en kløft mellem den Torben Tranæs, der eftertrykkeligt dementerer historien om, at ”integrationen er gået i stå” og den Torben Tranæs, der agerede eneste ekspertkilde og garant for soliditeten i en historie, der hævdede, at ”ny undersøgelse hamrer pæl igennem årtiers dansk integrationspolitik” og ”viser for første gang, at tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end anden generation i skolen og på arbejdsmarkedet.”
Forskydning af præmissen
Tranæs vælger i kronikken at forskyde præmissen for debatten. Diskussionen har på grund af præsentationen i Berlingske og i ministeriernes pressemeddelelse, handlet om hvorvidt det går fremad fra generation til generation eller fra efterkommere til børn af efterkommere. Det er på det punkt, ministerierne har misinformeret, en misinformation Tranæs desværre har medvirket til. Men Tranæs forholder sig ikke til den misinformation, han drejer i stedet perspektivet til at handle om noget andet, nemlig hvorvidt der er opnået ”fuld integration”.
”Et sådant øjebliksbillede [som rapporten giver] gør det muligt at sammenligne indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere med børn og unge med dansk baggrund på samme alderstrin. Betragtningen er særlig relevant i forhold til den traditionelle målsætning om »fuld integration«”
“Fuld integration” defineres af professoren som, at indvandrere gennemsnitligt er på samme niveau som danskere, ”når der ikke korrigeres for forskelle i økonomiske og sociale levevilkår”.
Lad os håbe, at de kommende uger – hvor blandt andet en række ministerspørgsmål skal besvares – giver mere lys og mindre manipulation
En forestilling om, at den særlige gruppe af børn af efterkommere med den etniske, socioøkonomiske og aldersmæssige profil, de har, skulle være på niveau med den danske befolkning generelt er helt urealistisk. Og med den definition, der er valgt i rapporten, hvor man skiller dem, der sandsynligvis er bedst integreret fra, er det også en social umulighed. Selve selektionen i undersøgelsen umuliggør med andre ord, at rapporten skulle give et billede at ”fuld integration”.
Men Tranæs har fundet en ny grundpræmis for debatten, og den skal forfølges – ad absurdum:
”Det er imidlertid den overordnede forskel mellem gruppernes præstationer, der fortæller, hvor langt vi er kommet i retning af fuld integration. Derfor er det relevant at sammenligne efterkommere og (evt. også) børn af efterkommere med børn af dansk oprindelse generelt – ikke med børn af danskere med samme socioøkonomiske baggrund – så længe målet er fuld integration, eller blot at vi bevæger os i den retning.”
Det lille parentetiske ”evt. også” er i lyset af, at hele debatten har handlet om børn af efterkommere, meget afslørende. Det viser en indre modsigelse i Tranæs’ position. Og det er samtidig et eksempel på de indskudte småord, der danner smørelsen i en retorisk strategi, der først og fremmest tjener til at tildække fejl – ministerielle, journalistiske og professorale – og undgå at begå flere af dem.
Mere lys
Det er meget fantasifuldt at hævde, at en lille, snæver gruppe børn med en særlig etnisk og socioøkonomisk baggrund – efter at man har frasorteret de sandsynligvis bedst integrerede – kan sammenlignes med alle jævnaldrende børn af dansk oprindelse, og at det skulle give et retvisende billede af, hvor langt, der er til det professoren kalder ”fuld integration”.
Ligesom det er en fejlslutning af dimensioner at hævde, at sammenligningerne, uden en eneste korrektion, af jævnaldrende efterkommere og børn af efterkommere kan sige noget generelt om, hvordan det går fra generation til generation. Det sidste har Tranæs delvis erkendt i sin kronik.
Når man læser Undervisningsministeriets kommentar til forløbet 9. januar møder man en prosa, der på én gang oplyser og fordunkler. Samme dobbelthed præger kronikken fra Torben Tranæs. Lad os håbe, at de kommende uger – hvor blandt andet en række ministerspørgsmål skal besvares – giver mere lys og mindre manipulation.
POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans MobilePay på 31902272
Topfoto: Vive (Viden til velfærd)
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
