
SPININDUSTRI M.M.M. // RISTERIET – Så er det allerede tid til sjette udgave af POVcasten RISTERIET. POVs husdigter Claus Ankersen roaster ugens begivenheder i Danmark. Det er forrygende spoken comedy – skarpt, kritisk og det skåner ingen. Med sit skarpe blik rettet mod tidens absurditeter og urimeligheder i det, der sker omkring os, skruer husdigteren helt op for satiren og helt ned for selvcensuren. RISTERIET er podcasten, der flår tøjet af ugens kejsere, mens de andre apperatchiks drikker Aperol Spritz, tæller penge, bader i arbejderblod og lefler for spinindustrien og bankuvæsenet. Og denne gang har husdigteren besøg af ingen ringere end Dansk Spindustris meget talende talsmand Numismaticus Jeppesen. Og så kan du høre, hvad der kommer til ske, når RISTERIET bliver kejser af Nordeuropa.

- RISTERIET opfandt et nyt begreb, ’praktikendte’ – mennesker, der er kendte uden, at nogen kan huske hvorfor, men som alle læser om bare, det står i overskriften, at de skal skilles.
- og ellers var det ugen, hvor den svenske statsminister Stefan Löfven fik et mistillidsvotum af de 58 partier i hans koalition.
- selvfede studenter sprang ud.
- en batalje involverede et britisk og et russisk fly ved Krim.
- lille Aarhus ville have et højhus, som RISTERIET forventer kommer til at ligne et erigeret lem med regnbuefarvet klunketaske i speedo-stil.
- det kom frem, at hvert tredje barn i indvandrerfamilier får tæv – og ”det må I godt holde op med, tak!!!”
- det ikke ligefrem kom bag på RISTERIET, at Cocid-19 efter alt at dømme skyldes nogle forsøg i et laboratorium i Wuhan i Kina.
- strejkende sygeplejersker fik det danske folks støtte – på den betingelse, at den er gratis.
- der var folkemøde på Bornholm. Og var folket i øvrigt overhovedet til stede – altså deltagere, der selv skulle betale?
- der endnu en gang viste sig adskillige eksempler på, at woke/cancelkulturen er gået bersærk. Denne gang er den gal med en latinofilm, hvor latinoerne ikke er latino nok.
- en vanvidsbilists far undskyldte sin søn med, at han da bare ville prale, da han tidligere på året uddybede, hvor afstumpet han opfører sig bag rattet i sin bil.
- det viste sig, at nogle vagtlæger har tjent op til 20.000 kr. om dagen på at lade patienter potentielt ligge og dø.
- Drew Sycamore besteg en mandebastion i dansk musik.
Montage af pr-fotos, bl.a. af Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her