Brügger og Bertelsens stråmænd og det yderste højres nationalisme

Steffen Groth 17.08.2016

Efter en kronik i Politiken fra cand.mag. Steffen Groth med titlen ” Radio24syv sender grænseløs demagogi,” hvor samfundsdebattøren beskyldte Radio24syv for med sommerprogrammet Je suis Jalving at have skabt “det mest demagogiske, alarmistiske og højrepopulistiske radioprogram i nyere danmarkshistorie”, der også fungerede som “en perfekt platform for månedlang effektfuld propaganda for Nye Borgerliges udlændingepolitik,” svarede programcheferne Mads Brügger og Michael Bertelsen tilbage i denne uge. Men deres svar er en karikatur og konstruerer stråmand på stråmand, svarer Groth i dette nye indlæg:

Mads Brügger og Mikael Bertelsen diverterede onsdag i denne uge læserne med et indlæg i Politiken, der angiveligt handler om min kronik i samme avis. I indlægget, der har titlen “Radio24syv er nok det mest mangfoldige forsamlingshus i danmarkshistorien,” skriver de fantasifulde programchefer, at jeg tilsyneladende har en antagelse om ”at Radio24syv rummer et hemmeligt kontrolcenter, der arbejder med at sende højrepopulistisk propaganda forklædt som debatprogrammer”. Det har jeg naturligvis ikke, og det står der heller intet om i min kronik.

Bertelsen og Brügger har jeg altid værdsat for deres underfundige ironi, opfindsomme indslag og originale vinkler, men det var alligevel lidt surrealistisk at se den vrede, kulørte tegneseriefigur, de havde omskabt mig til i deres indlæg – som fjernede sig fuldstændig fra kronikken og skabte sin helt egen fiktion

En lidt mere tekstnær læsning ville være at foretrække en anden gang. Det er selvfølgelig også åbenlys fiktion, når Bertelsen og Brügger skriver, at “Steffen Groth” ”grundlæggende ikke bryder sig om, at den brede befolkning kommer til orde”. De har vist glemt, at jeg gladelig har deltaget i debatten på Facebook, som er det mest mangfoldige forsamlingshus i verdenshistorien. Bertelsen og Brügger har jeg altid værdsat for deres underfundige ironi, opfindsomme indslag og originale vinkler, men det var alligevel lidt surrealistisk at se den vrede, kulørte tegneseriefigur, de havde omskabt mig til i deres indlæg – som fjernede sig fuldstændig fra kronikken og skabte sin helt egen fiktion. “Steffen Groth” anskuet gennem Bertelsen og Brüggers mangfoldige kalejdoskop fuld af farverige mønstre.

Fordrejede spørgsmål leder til undren

Et par punkter, som ud over de to åbenlyse stråmænd, jeg lige har nævnt, ikke helt stemmer i deres indlæg:

1) Medierne lyver: Bertelsen og Brügger skriver i deres forsvar for Je suis Jalving i Politiken: ”et af demokratiets helt store problemer er en voksende mistanke om at medierne lyver for folk…” (enig). Den mistanke mener de to modarbejdes med “Je suis Jalving.” Men det var jo netop den mistanke, der systematisk blev kolporteret og gentaget i et utal af variationer af værter og professionelle meningsdannere i programmet. Hvordan hænger det sammen?

2) Trads og Jalving sidestilles.

Bertelsen og Brügger fremhæver samme sted programet “Tradsalderen” som en venstreorienteret pendant til Je suis Jalving: Ligger Trads til venstre for Enhedslisten, som Jalving ligger til højre for DF? Havde Trads mobiliseret alt, hvad der kunne kravle og gå af intellektuelle fra den yderste venstrefløj (overvintrede munkemarxister, autonome talsmænd og venstresnoede universitære multikultiforskere) til at underbygge sit budskab? Havde Trads indkaldt en række partifæller, ligesom Jalving havde mobiliseret Lars Hedegaard, Pernille Vermund, næstformanden for Nye Borgerliges ungdom m.fl.? Det tvivler jeg på.

3) Tesen om indavl som forklaring på problemerne med muslimer: B. og B. skriver, at jeg er ”vred over, at der kommer en lytter igennem, som lufter en ubehagelig mening om, at problemerne med muslimer skyldes indavl.” Det er en fordrejning af mine ord; jeg understreger med al ønskelig tydelighed, at jeg er fortørnet over, at Jalving giver lytteren medløb, og udlægger og forklarer hans indavls-tese uden nogen form for kritisk distance. Hvorfor udelader de den væsentligste del af min anke?

4) Bertelsen og Brügger undrer og ærgrer sig over, at der ikke var flere venligboere og venstreorienterede der ringede ind:
Programcheferne skriver, at venligboere ”foretrak at sidde på afstand og være forargede over programmet” frem for at ringe ind. Kunne man forestille sig at programmets ekstremt ensidige præmis og vinkel spillede ind på denne manglende lyst? Kunne man forestille sig at tanken om at blive udmanøvreret retorisk af Jalving og hans følge af retorisk begavede ligesindede, afholdt nogle fra at ringe ind?

5) Hvem opfordres til at ringe ind?
Jalving siger i første program: ”Ring ind hvis du vil være med til at redde Danmark fra progressivt kollaps og sammenbrud i din eller dine børns levetid”. Hvem mon det er henvendt til indvandringskritiske stemmer eller venligboere?

Dagens spørgsmål hos Thranholm 26. juli: ”Hvorfor tror I, at vores politikere bliver ved med at benægte, at der er et alvorligt problem med islam? Ring ind.” Dels præsupponeres det, at politikerne benægter problemet (misvisende påstand), dels er det et spørgsmål som naturligvis appellerer mest til lyttere med sympati for DF, Nye Borgerlige, Dansk Samling og Danskernes Parti.

Dagens spørgsmål 29. juli: ”Er der en kriger i dig? Ring ind.” Hvem mon det appellerer til?

Når jeg tog mod til mig og ringede ind efter Ayse Dudu Tepes opfordring, var det med stor nervøsitet og en fornemmelse af, at jeg bevægede mig ind i et stærkt højrenationalt ekkokammer.

En række af de medvirkende meningsdannere, som for langt hovedpartens vedkommende tilhører den yderste højrefløj, er ikke kendt af den almindelige lytter. Alligevel deklareres deres politiske ståsted ikke.

6) Islamkritisk ekkokammer:
Bertelsen og Brügger citerer min artikel “En advarsel mod polariseringens bål” fra POV International. Her slår jeg til lyd for, at vi bør modarbejde ekkokamre, unuancerede angreb og forsimplede fjendebilleder. De bakker tilsyneladende op om mit budskab i denne artikel og mener, det er det Radio24syv gør med “Je suis Jalving.”

Men for mig at se var programmet (jævnfør ovenstående) indbegrebet af et islamkritisk, højrenationalt ekkokammer. Næsten samtlige mobiliserede professionelle debattører var jo på linje med Jalving og flere tilhørte sågar det samme parti, nemlig Nye Borgerlige. Det er netop mit problem med programmet. Og så kan man altså ikke overlade det til vox populi at give den helt entydige præmis og vinkel modspil.

7) Manglende deklaration på kilder

En række af de medvirkende meningsdannere, som for langt hovedpartens vedkommende tilhører den yderste højrefløj, er ikke kendt af den almindelige lytter (jeg ved det, da jeg har talt med flere akademikervenner, som ikke kendte dem). Alligevel deklareres deres politiske ståsted ikke. Ole Hasselbalch præsenteres som ”juraprofessor og forfatter til bøger om indvandring” (ikke en lyd om formandskabet for Den Danske Forening). Morten Uhrskov introduceres ligeledes som forfatter til en række bøger om indvandring (men intet om hans formandskab for Dansk Samling). Tidhvervspræsterne Torben Bramming og Claus Thomas Nielsen, som løfter den kristne højrenationale arv efter Krarup og Langballe, præsenteres blot som ‘præster’ (etiske autoriteter). Osv. osv. De professionelle meningsdannere kommer for dem, der ikke har en særlig interesse for den alleryderste højrefløj til at fremstå som ekspertkilder ikke de ekstremt farvede partskilder, som de reelt er.

Indlægget er opdateret den 18 august kl. 12:27 med et nyt punkt 2 (de andre punkter har hereffter fået nyt nummer) og et nyt punkt 7.

Læs også POV Internationals Lars Luplaus indlæg i samme debat: “24syv er den besværlige fætter” samt det omdebatterede sommerprograms producer Ayse Dudu Tepes opdatering på Facebook om programmet og reaktionerne på det her.

Topfoto: Skærmbillede fra YouTube, “Interne Affærer” (2013).

Steffen Groth

Steffen Groth er cand.mag i dansk og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han er kandidat fra RUC og bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn.