
NYHED // POV OVERBLIK – Der har været heftige angreb overalt i Mellemøsten i nat. Der er tale om nogle af de mest voldsomme i de 12 dage, konflikten foreløbig har varet. USA og Israel har bombet mål i Libanon og Iran. Iranerne har svaret igen ved at angribe mål flere steder i Mellemøsten.
Al Jazeera skriver, at der har været et utal af eksplosioner i Teheran i nat. Iranerne oplyser, at Israel og USA nu har ramt næsten 10.000 civile mål i landet og dræbt over 1.300 mennesker.
Iranerne har sendt missiler og angrebsdroner mod Kuwait, Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater samt Israel, hvor der har været luftalarmer i Tel Aviv og den centrale del af landet. Konflikten hindrer fortsat skibstrafik gennem Hormuzstrædet, som er det relativt smalle stræde, der løber syd for det iranske fastland. Hormuz forbinder Den persiske Golf med Det indiske Ocean, og en femtedel af verdens olie skal gennem strædet for at nå ud til aftagerne.
Iranerne har truet med at angribe enhver olietanker, som forsøger at sejle igennem. Det har ført til stigende oliepriser og uro på aktiemarkedet. CNN skriver, at Iranerne de sidste par dage har lagt miner ud i Hormuzstrædet, og at de har kapacitet til hurtigt at gøre det endnu farligere at sejle igennem. For eksempel kan mindre fartøjer mineres og bruges i direkte angreb ligesom der angiveligt er placeret missiler langs kysten.
Amerikansk militær skrev i går på X, at dets styrker har tilintetgjort adskillige iranske fartøjer, herunder skibe som lægger miner ud.
Ifølge The New York Times viser Irans vilje til at angribe olietrafikken, at USA har fejlvurderet, hvordan iranernes ville reagere på en konflikt, som præstestyret opfatter som en eksistentiel trussel. Foreløbig har den amerikanske regering kun tøvende forholdt sig til konsekvenserne af konflikten såsom de stigende oliepriser og en truende økonomisk krise, som har sendt benzin-priserne i vejret i USA.
“Iran har reageret langt mere aggressivt end under den 12-dages lange krig i juni sidste år og har affyret byger af missiler og droner mod amerikanske militærbaser, byer i arabiske lande i Mellemøsten og mod israelske befolkningscentre”, skriver avisen.
Der er et stigende antal personer i regeringsapparatet som er skeptiske overfor, hvordan krigen skal bliver afsluttet. Men de færreste tør ifølge New York Times sige noget til præsidenten.
Præstestyrets vilje til at slås for at overleve blive bestyrket af trusler mod befolkningen. Regeringen siger ifølge Reuters, at landets sikkerhedsstyrker har “fingeren på aftrækkeren”, hvis befolkningen skulle få den ide at gå på gaden og demonstrere for at støtte USA’s krig for at fjerne regimet.
POV udenrigsredaktør og korrespondent i Mellemøsten, Hans Henrik Fafner, har netop skrevet en analyse af situationen. Find den her
Læs Al Jazeera, Reuters, CNN og New York Times,
Al Jazeera registrerer løbende angreb og dødstal. Følge med her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og