NYHED // OVERBLIK – CIA-direktør John Ratcliffe har været på et opsigtsvækkende besøg i Havana, hvor han torsdag mødtes med ledende repræsentanter for den cubanske regering og efterretningstjeneste. Besøget kommer midt i Cubas værste energikrise i årevis, hvor omfattende strømafbrydelser, mangel på diesel og voksende protester har kastet landet ud i en stadig dybere økonomisk og humanitær krise.
Ifølge både cubanske og amerikanske myndigheder blev der under mødet talt om sikkerhed, økonomi og efterretningssamarbejde. Samtidig brugte Trump-administrationen besøget til at sende et klart signal til Havana: USA er villig til at tale om økonomisk støtte og samarbejde – men kun hvis Cuba gennemfører “grundlæggende forandringer”.
Besøget er usædvanligt. Ifølge Reuters er det kun anden gang siden revolutionen i 1959, at en CIA-direktør besøger Cuba. Samtidig er det første gang siden 2016, at amerikanske regeringsfly uden tilknytning til Guantánamo-basen er landet på øen.
Ratcliffe mødtes blandt andet med Raúl Rodríguez Castro, barnebarn af den tidligere præsident Raúl Castro, indenrigsminister Lázaro Álvarez Casas samt ledelsen i Cubas efterretningstjeneste. Ifølge AP handlede mødet blandt andet om “efterretningssamarbejde, økonomisk stabilitet og sikkerhedsspørgsmål”.
Fra amerikansk side lyder budskabet, at Cuba ikke længere kan fungere som “sikkert tilflugtssted for modstandere i den vestlige hemisfære”. Samtidig gjorde CIA klart, at USA er parat til at “indlede seriøse drøftelser om økonomiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål”, hvis Havana gennemfører omfattende reformer.
Cubas regering fastholder omvendt, at landet ikke udgør nogen trussel mod USA, og opfordrede til øget samarbejde mellem de to landes myndigheder. Ifølge BBC understregede cubanske repræsentanter under mødet, at Havana ønsker bedre dialog med Washington.
Bag mødet ligger en dramatisk forværring af situationen på Cuba de seneste måneder. Donald Trump truede i januar med straftold mod lande, der eksporterer olie til Cuba, og siden har både Mexico og Venezuela kraftigt reduceret deres leverancer. Resultatet er, at Cuba nu er løbet tør for diesel og brændselsolie, oplyste landets energiminister torsdag.
Store dele af landet er ramt af daglige strømafbrydelser, som flere steder varer et døgn eller mere. Hospitaler fungerer kun delvist, skoler og offentlige institutioner har lukket periodisk ned, og fødevarer ødelægges, fordi kølesystemer bryder sammen. BBC beskriver situationen som kritisk, og onsdag udviklede frustrationen sig til protester i flere kvarterer i Havana, hvor demonstranter blokerede veje med brændende affald og råbte slagord mod regeringen.
Cubas præsident Miguel Díaz-Canel beskylder USA for at føre en “energiblokade” mod øen. På sociale medier skrev han torsdag, at den forværrede situation har “én eneste årsag”: de amerikanske sanktioner og trusler mod lande, der sælger brændstof til Cuba.
Trump-administrationen har samtidig tilbudt Cuba humanitær hjælp svarende til omkring 690 millioner kroner. Men tilbuddet er koblet til krav om reformer og distribution gennem uafhængige organisationer og den katolske kirke, uden om den cubanske stat.
Cubas udenrigsminister Bruno Rodríguez siger, at regeringen er villig til at høre nærmere om tilbuddet, men advarer mod “politisk manøvrering” og forsøg på at udnytte den humanitære krise. Ifølge Reuters mener Havana, at den hurtigste måde at hjælpe Cuba på vil være at ophæve sanktionerne og genåbne for olieimport.
Ifølge DRs Latinamerika-korrespondent Kristian Almblad kan CIA-besøget være et tegn på, at Washington og Havana trods den skærpede konflikt forsøger at holde forhandlingerne i live. Han peger på, at USA på den ene side øger presset gennem olieblokaden, men samtidig åbner for drøftelser om humanitær hjælp og økonomisk støtte. “Når vi ser en så højtstående repræsentant fra Washington i Havana, tyder det måske på, at man nærmer sig en form for aftale”, siger han til DR.
Almblad vurderer samtidig, at Trump-administrationen forsøger at presse styret maksimalt ved at begrænse Cubas adgang til olie og brændstof. Ifølge korrespondenten håber Washington, at det økonomiske pres kan svække regeringen indefra og tvinge Havana til indrømmelser.
FN advarede allerede sidste måned om, at den humanitære situation på Cuba er blevet “markant forværret” som følge af energikrisen og følgerne efter orkanen Melissa sidste år. Ifølge FN mangler omkring en million mennesker stabil adgang til vand, fordi dieselmangel har ramt vandforsyningen, mens sundhedsvæsenet har opbygget en kø på mere end 96.000 operationer, heraf 11.000 til børn.
FN vurderer samtidig, at næsten 300.000 ældre cubanere, som bor alene, er særligt udsatte. Organisationen forsøger nu blandt andet at skaffe nødstrøm til hospitaler, skoler og vandforsyning gennem solcelleprojekter og internationale donationer. Men der mangler fortsat finansiering svarende til omkring 470 millioner kroner for at kunne gennemføre hjælpearbejdet fuldt ud.
Læs mere hos AP, Reuters, BBC, DR og FN
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og