KOMMENTAR – Hvis Dansk Folkeparti skulle til eksamen i historie og menneskerettigheder, ville partiet formentlig dumpe, skriver journalist Lotte Ladegaard. Partiets kontroversielle forslag til folketingsbeslutning om at skrive den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lov er præget af misforståelser, fejlfortolkninger og selvmodsigelser.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en udfordring for det danske folkestyre, mener Dansk Folkeparti. Derfor har partiet netop fremsat beslutningsforslag nr. B 22 til Folketinget. Ifølge forslaget skal den Europæiske Menneskerettighedskonvention skrives ud af dansk lov. Begrundelsen er, at kun dansk lov bør gælde i Danmark.
Hvad Dansk Folkeparti ikke helt har styr på, er, at dansk lovgivning jo netop relativt systematisk afspejler ikke bare den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men en række andre internationale konventioner, som langt hen ad vejen er grundlaget for både dansk og europæisk lovgivning.
Menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er for eksempel blandt EU’s centrale værdier, og vi kan slet ikke være medlem af Europarådet, hvis vi ikke også bekender os til den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Diskriminerende alderskrav til konventioner
Dansk Folkeparti fastslår desuden, at ”Diverse konventioner, hvoraf de fleste er omkring 70 år gamle og fra en verden, som så meget anderledes ud, står alt for ofte i vejen for en fair og rimelig politik overfor hadprædikanter, moskeer, kriminelle udlændinge, barnebrude, osv.”
Det er rigtigt, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention har 67 år og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder 69 år på bagen. FN’s Konvention om Barnets Rettigheder er til gengæld stadig en yngling på 28 år og dermed kun syv år ældre end Dansk Folkeparti selv.
Konvention om Afskaffelse af alle Former for Diskrimination mod Kvinder er 38 år, mens Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap er bare 11 år. Alle sammen er konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953, men i sine hovedtræk er lovteksten stadig den oprindelige fra 1849
Alderskravet for konventioner forekommer også en anelse diskriminerende, når man læser videre i lovforslaget, hvor Dansk Folkeparti fastslår, at ”Selv om vi skriver den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lov, vil man stadig blive behandlet ordentlig i Danmark. Det sikrer Danmarks Riges Grundlov og den øvrige danske lovgivning, som sikrer en menneskeretslig beskyttelse på et tilstrækkeligt niveau.”
Grundloven er i sin oprindelige form hele 168 år gammel. Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953, men i sine hovedtræk er lovteksten stadig den oprindelige fra 1849. I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme for den enkelte borger. Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark har ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed. Og så handler grundloven rigtig meget om kongen.
Grundloven er vigtig men ikke nok i sig selv
Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig. Det vil sige, at hvis en konvention er imod vores grundlov, ja, så kan konventionen overhovedet ikke tiltrædes af Danmark og skrives ind i dansk lovgivning.
Til gengæld er grundloven ikke specielt detaljeret og forholder sig for eksempel ikke til racisme og forskelsbehandling. I grundloven står heller ikke skrevet, at man har ret til retfærdig rettergang, og der er ikke et forbud mod tortur, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder til JydskeVestkysten.
Det var netop fokuseringen på det enkelte menneskes værdi og behov for beskyttelse, der i 1948 førte til, at FN’s Generalforsamling enstemmigt vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Overgrebene begået under Anden Verdenskrig synliggjorde behovet for mere end blot fredelige relationer mellem stater. Borgerne skulle også beskyttes mod overgreb fra deres egen stat.
Grundloven blev revideret for at beskytte mennesker mod at blive straffet for deres politiske holdninger, deres tro eller deres afstamning
Den seneste revidering af grundloven skete også i kølvandet på Anden Verdenskrig, og revideringen var stærkt inspireret af, hvad der skete under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45.
Her fængslede det danske politi landets kommunister, inklusive dem, der sad i Folketinget. Samtidig forfulgte tyskerne jøder i Danmark, så mange af den grund måtte flygte til Sverige. Grundloven blev revideret for at beskytte mennesker mod at blive straffet for deres politiske holdninger, deres tro eller deres afstamning.
DF vil af med beskyttelsen af familielivet
I den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det især Artikel 8, som Dansk Folkeparti er utilfreds med, fordi partiet mener, at artiklen spænder ben for udvisning af flygtninge på tålt ophold. Artikel 8 siger, at ”Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.”
Det forekommer dog lidt selvmodsigende, at Dansk Folkeparti gerne vil af med beskyttelsen af familielivet, eftersom partiet mener, at familien er kernen i det danske samfund. De danske folkepolitikere er også trætte af, at Højesteret har afgjort, at Danmark ifølge artikel 3 ikke kan udvise udlændinge, hvis de risikerer tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Partiet mener ifølge beslutningsforlaget også, at ”Konventionen bør have en status svarende til de øvrige menneskeretlige konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. De udgør et fortolkningsbidrag, men kan ikke tilsidesætte dansk lovgivning. Dermed er det udelukkende dansk lovgivning, der er gældende.”
Det er rigtigt, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder ikke er retligt bindende for staterne. Det er andre konventioner, som Danmark har underskrevet og ratificeret til gengæld, for eksempel FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Som Danmark i øvrigt langt fra lever op til.
Herefter hopper kæden helt af for forslagsstillerne: ”Hvis det vurderes hensigtsmæssigt at tilpasse dansk lovgivning til en menneskeretlig standard, skal det være regeringen og Folketingets beslutning at tilpasse dansk lovgivning gennem en lovændring.” Det er jo lige præcis det, regeringen og Folketinget gør, hver eneste gang, de vurderer, om de skal underskrive og ratificere flere konventioner.
Dansk Folkeparti afrunder sig forslag med at konstatere, at ”Konventioner handler om at beskytte mennesker. I konventionernes tidlige start manglede verdensordenen nogle retningslinjer, som landene kunne sigte efter. Disse retningslinjer er til rigelighed implementeret i danskernes bevidsthed, og netop derfor er det tid til at tage et opgør med konventionerne – for ikke at forringe menneskers rettigheder, men for at sikre, at der bliver spillet efter rimelige regler for alle, og så Folketinget kan føre den politik, danskerne ønsker.”
Nu var det jo trods alt kun godt hver femte vælger, det satte kryds ved Dansk Folkeparti til det seneste Folketingsvalg i 2015, så helt i tråd med alle danskeres ønsker er forslaget formentlig ikke.
Principielt standpunkt eller ønske om at krænke rettigheder?
I den praktiske virkelighed er menneskerettighederne fundamentalt vigtige, fordi det er dem, der beskytter os borgere mod politikernes indgreb i vores grundlæggende rettigheder.
”Medmindre udmeldelsen bare er et principielt standpunkt – hvor man vil stå frit bare for at stå frit – så må det være fordi, man gerne vil krænke nogle rettigheder, man ellers ikke må krænke, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Hvad vil Dansk Folkeparti for eksempel stille op den dag, der kommer en regering til magten, som ikke bryder sig om et parti som Dansk Folkeparti?
Hvis man forestiller sig, at det faktisk lykkes Dansk Folkeparti at få os ud af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, må man håbe, at Dansk Folkeparti er bedre til konsekvensberegninger, end partiets politikere er til at formulere forslag til folketingsbeslutning.
Hvad vil Dansk Folkeparti for eksempel stille op den dag, der kommer en regering til magten, som ikke bryder sig om et parti som Dansk Folkeparti? Det kunne – rent hypotetisk, selvfølgelig – være en regering, der opfatter nogle af Dansk Folkepartis medlemmer som hadprædikanter.
Hvis vi ikke længere er del af den Europæiske Menneskerettighedskonvention er spørgsmålet, hvem der så skal sikre medlemmerne af partiet retfærdig rettergang uden brug af tortur?
Jeg modtager ikke honorar for at skrive for POV. Derfor bliver jeg mere end lykkelig for selv det mindste bidrag på MobilePay: 27 30 17 89.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
