POV SPORT // IDENTITET OG NATIONALITET: Eileen Gu er dygtigere end de fleste til at stå på ski. Fuld af sprængstof på freestyle-banerne, men også uden for, fordi hun personificerer så mange ting. Især stormagtsspændingerne mellem USA og Kina.
Kært barn har mange navne. Også ukære betegnelser som utaknemmelig og forræder. Skældsordene tager den 18-årige kinesisk-amerikanske stjerne, Eileen Gu, der blev født i San Francisco og opdraget alene af sin kinesiske mor og mormor sig ikke så nært. Hun glider nogenlunde lige så behændigt af dem, som hun kører på ski.
Det er hun rigtig, rigtig dygtig til. Hun har allerede vundet sin første guldmedalje i freestyle skiing i disciplinen Big Air i begyndelsen af legene. Natten til tirsdag dansk tid kan hun vinde sin anden, da hun i den udsatte kvalifikation i slopestyle mandag sluttede på tredjepladsen inden tirsdagens tre finaleforsøg.
Stormagternes figur
Og på fredag får Eileen Gu en tredje chance for medalje, når der er finaler i halfpipe på ski. Hun har velsagtens allerede indfriet forventningerne, men ender det med hele tre medaljer, bliver hun i endnu højere grad den unge kvinde, som det kinesiske styre kan holde ud i strakt nationalbegejstret arm som udtryk for nationens succes ved vinter-OL.
Den kvindelige, unge udgave af nyligt pensionerede snow- og skateboarder Shaun White. Måske endda endnu større på ski, fordi hun mestrer så mange discipliner. Både freestyle, slopestyle og halfpipe.
Og så er hun allerede i berømmelse og kommerciel forstand langt større end Shaun White var, da han var på hendes alder, selvom han på den tid vandt sin første OL-guldmedalje i halfpipen på snowboard og fortsatte på toppen det næste halvandet årti.
Hun et intet mindre end et fænomen. En slags koldkriger på sit køns og pigers vegne eller måske snarere en woke stormagts-peacemaker på ski, fordi hun foretrækker at forene i stedet for at splitte
Eileen Gu optræder som model for de største brands som Louis Vuitton og Gucci. Har både Red Bull, Victoria Secret, Bank of China og Oakley som sponsorer og er såkaldt brand ambassadør for juvelfirmaet Tiffany og Co. Samt har indtaget adskillige covers på blandt andre de kinesiske udgaver af Vogue og Elle.
Hun et intet mindre end et fænomen. En slags stormagts-kriger på sit køns og pigers vegne eller måske snarere en woke stormagts-peacemaker på ski, fordi hun foretrækker at forene i stedet for at splitte. En ny generations udtryk for, at hun ikke giver en pind for, om man er det ene eller andet. Amerikaner eller kineser, who cares, hun er et individuelt og inkluderende menneske, der træffer sine egne valg.
Igen og igen
Hun bliver i sagens natur i disse dage stillet spørgsmålet igen og igen, men som den stilsikre skiakrobat, hun er, glider hun som oftes forbi dem uden at vælge side. Eller det har hun gjort i skiforstand, da hun stiller op for Kina ved Vinter-OL, som hun for tre år siden annoncerede, hun ville.
Fordi hun er vokset op i Californien, har kinesisk mor og amerikansk far, men har boet sammen med moderen og sin mormor, og faderen angivelig ikke har været en stor del af hendes opvækst. Offentligheden kender ikke så meget til ham, udover han er hvid amerikaner og dimitteret fra Harvard. Eileen Gu selv er immatrikuleret på Stanford University i Palo Alto tæt på San Francisco.
Helt så enkelt ser man ikke nødvendigvis på hende i nationalpolitisk forstand. Det kinesiske styre og OL-arrangørerne slår i sagens natur på alle forhåndenværende stortrommer for deres nye stjernes navn, som stadig kan gøre sig på Instagram eller Facebook, fordi hun har skaffet sig VPN-adgang til sociale medier, der ikke er tilladt for almindelige kinesere.
Og selvom hun er voldsom populær på det kinesiske, sociale medie, Weibo, hvor hun har flere end 2.5 millioner følgere, fik hun også på puklen af flere følgere, da hun forleden gav udtryk for, hvor let det var at downloade en VPN og gå på Instragram. I den sammenhæng er Den Kinesiske Mur ikke blot fysisk, men også netbaseret, og på trods af, at arrangørerne havde lovet fri adgang, som man ifølge den internationale olympiske komite, IOC, skal, så har flere journalister under legene klaget over, at de ikke kan tilgå store amerikanske medie-sites.
Pianokvinde
Som 15-årig valgte hun at skifte side. Allerede dengang gav hun i videoer og interviews udtryk for, at hun også kæmpede for pigers ret til at vise sig frem i drenge- eller mandsdominerede sportsgrene og få lige så gode forhold at træner under som drengene og mændene.
Således har den amerikanske, konservative TV-station Fox News’ vært Will Cain i ”Tucker Carlson Tonight” direkte kaldt hende for ”utaknemmelig”. Mange amerikanere elsker hende også for sit ligefremme, familiære og dygtige væsen. Selv ved pianoet kan hun brillere, når hun sammen med sin mormor laver en blanding af amerikansk-kinesiske videoer, så der er lidt til alle fans.
Eileen Gu er er ret så amerikansk i sin YouTube-udlægning af X-Games-disciplinen slopestyle, som hun har kørt her mandag og altså finalen natten til søndag. Faglig og ikke til at tage fejl af sin dialekt. Den er klingende amerikansk, men naturligvis taler hun også flydende Mandarin. En konstant balancegang mellem to stormagter, som hun gerne bringer ned på jorden, når hun bliver spurgt til det.
Som hun utalte til The Olympic Channel, da hun var til ungdoms-OL i Lausanne for to år siden:
”Når jeg er i Kina, er jeg kineser, når jeg er i USA, er jeg amerikaner.”
En amerikansk ekspert på Kina er af den faste overbevisning, at Kina ikke tillader dobbelt statsborgerskab, og praktiserer det blandt de 18 af 25 naturaliserede spillere på det kinesiske ishockeylandshold. Andre eksperter igen, tror, at man i forbindelse med vinter-OL har blødt op på reglerne.
At styret måske alligevel i OL-sammenhæng har ladet canadiere og amerikanere, der stiller op for Kina beholde to pas. Ikke mindst i de her særlige celebritetstilfælde på Eileen Gus niveau, fordi propagandaværdien er så enorm.
Eileen Gu vil ikke kommentere på, hvorvidt det er tilfældet, at hun er blevet tildelt dobbelt statsborgerskab, men indtil videre er det Kina, der på statsniveau nyder mest af hende, mens konservative, amerikanske tv-værter hidser sig op.
I kommerciel forstand er hun nok mere udtryk for den globaliserede verden. Et brand, der rækker hele kloden rundt, og det bliver de naturligvis også sure over i kapitalismens eget land, mens det er som om, der er trukket et total tysthedscover ned over Eileen Gus holdning til Kinas undertrykkelse af visse samfundsgrupper og overtrædelse af menneskerettighederne mod blandt andre de muslimske uighurer
I sportslig forstand er hun mest af alt en vinder. Ej blot et talent, men en atlet helt i top af sin metier som 18-årig. Guldvinder ved de olympiske lege, X-Games og på sponsorkontoen.
I politisk forstand er Eileen Gu en forener eller en deler. Eller måske mest af alt 20’ernes ansigt på en global og moderne kvinde, der ser hele verden som sit hjem…
SØLV
UPDATE: Når man nu er begyndt, man man jo følge den til dørs og holde sig vågen, så her tirsdag morgen ved 04-tiden fik Eileen Gu ikke opfyldt sin ultimative gulddrøm på “hjemmebane”, men sølvmedaljen i et tæt felt var nu nok også lige til at bære om halsen, og den fik hun
Hun kørte safety i første gennemløb, styrtede i sit andet og måtte satse stort på sit sidste gennemløb. Den tredobbelt gulddrøm bristede, selvom hun kørte et flot tredje gennemløb, nåede scoren kun op på 86,23 og de bedste ligger ofte i 90’erne.
På den vis var finalen lidt en skuffelse på niveauet, ingen af løberne nåede over 90 point. Den estiske stjerne Kelly Sildaru har været med helt fremme siden hun var 13 år. Nu er hun 19 og bronzevinder i Beijing. Den 21-årge schewizer Mathilde Gremaud løb med guldmedaljen med sin pointscore på andet gennemløb på 86,56 som finalens bedste, mens Eileen Gu, fire tiendedele efter, altså fik sølv.
I halfpipe-finalen på fredag, hvis hun ellers kvalificerer sig til den torsdag, er Eileen Gu storfavorit, og skulle det ende med to guld og en bronze, er der fri adgang igennem lufthavnen i Beijing, når hun vender hjem til USA. Mon ikke også til en rimelige overkommelig paskontrol i Californien?
Se resultater og stillinger fra vinter-OL her
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her