POV SPORT // KLUMME – Christian Eriksens skifte til storklubben Manchester United og Drømmenes Teater er en realitet. Hvem havde lige troet det for et år siden?
Da Christian Eriksen for to et halvt år siden skiftede til Inter Milan i den italienske Serie A, var jeg lidt loren ved det. Men når det nu ikke kunne blive Barcelona eller Real Madrid, var det vel okay al den stund, at han ville prøve noget nyt, selvom jeg gerne havde set ham blive i Tottenham resten af sin karriere.
Hans sidste år tid på White Hart Lane, Wembley og Tottenham Hotspur Stadium sled på ham selv, på fansene og udviskede lidt af den dominerende figur, han igennem så mange sæsoner havde været i det nordvestlige London.
Skiftet til sydlige himmelstrøg endte i noget af en blandet fornøjelse, om end han var med til endelig at vinde en mesterskabstitel, som han ikke havde prøvet siden sin fjerne Ajax Amsterdam-tid.
Scudettoen havde bare ikke det bastante Eriksen-aftryk på sig, som både han selv og omgivelserne havde håbet på. Danskeren havde svært ved at bide sig fast i træner Antonio Contes foretrukne opstilling, om end de mod slutningen af mesterskabssæsonen var ved at finde hinanden. De fik så ikke mulighed for at fuldbyrde deres indbyrdes forståelse sådan for alvor. Af to nok så væsentlige grunde:
Antonio Conte skred eller blev sparket ud på trods af Inters første mesterskab i 11 år. Christian Eriksen døde.
Som en evighed
Heldigvis for sidstnævnte kun i et kort øjeblik en måneds tid senere. Men hele nationen holdt vejret i et kollektivt chok den 12. juni-aften i Parken, da Danmark spillede EM-åbningskamp mod Finland og Christian Eriksen helt umotiveret og umærkeligt efter et tæmmet indkast faldt forover med hovedet direkte i græsset.
Og ja, DR var hurtige til at gå i helikopterperspektiv, men kamerazoomet holdt længe nok til, at vi alle kunne se, at den danske kreatør vendte det hvide ud af øjnene og lå livløs på banen.
Med sine landsholdskammerater i grådkvalt og beskyttende rundkreds om Eriksen, fik tililende læger bragt ham hurtigt til live igen. Det føltes som en evighed, et mareridt for åben skærm, inden Christian Eriksen blev ført bort, og i øvrigt et par timers tid senere kunne høre larmen fra Parken og følge sine holdkammerater spille kampen mod Finland færdig på skærmen fra sin sygeseng på Rigshospitalet.
Konsekvensen af Eriksens kollaps i Parken blev en pacemaker. Eller Roll Royce-udgaven af den, en såkaldt ICD-enhed, der holder styr på hjerterytmen. En anden umiddelbar og definitiv sportslig konsekvens var et farvel til Serie A, fordi man ikke tillader spillere at løbe rundt med en ICD-enhed i brystkassen. For god ordens skyld er ICD på engelsk: Implantable Cardioverter Defibrillator.
Det må man til gengæld godt i engelsk fodbold, og også i hollandsk og dansk fodbold i øvrigt. Som så også blev den modsatte rækkefølge for Christian Eriksens comeback til topfodbold. Han var naturligvis en tur i Støvlelandet også. Ikke for at snøre dem, men for at få styr på sine kontraktlige forhold. Efterfulgt af en længere rekonvalescens sammen med familien i deres hus i Odense.
Christian Eriksen er og bliver ren Ajax-skole i sin omgang med en fodbold. Han kom derned i en meget tidlig alder
En dag blev Eriksen observeret i selvtræningens determination på OB’s anlæg i Ådalen i Odense. Senere igen tog han ned til sit andet hjem, som den historiske danskerklub, Ajax Amsterdam, også har udgjort for ham, og trænede med U23-mandskabet eller Jong Ajax, som Ajax-cheftræner Erik ten Hag også havde det overordnede ansvar for.
Christian Eriksen er og bliver ren Ajax-skole i sin omgang med en fodbold. Han kom derned i en meget tidlig alder fra Middelfart og OB som 16-årig, inden han syv år senere skiftede til Tottenham og igen syv år derpå altså til Inter.
Oprykkerbrumbasserne
Med en landsholdskarriere, der i virkeligheden på trods af masser af spilletid og en udtagelse til VM-slutrunden i Sydafrika i 2010 af Morten Olsen, først efter Olsens exit for alvor blev forløst. Og han var i raketfart sammen med Simon Kjær på vej til at udslette både Peter Schmeichels 129 og Dennis Rommedahls 126 kampe i rødt og hvidt. Det kapløb havde man set for sig forsvinde ud i den lune juninat for et år siden.
Men akkurat som opholdet hos Jong Ajax, det spektakulære comeback i Premier League hos oprykkerbrumbasserne fra Brentford, der for alvor fik flyvehøjde med træner Thomas Frank ved rorpinden på sidelinjen og Christian Eriksen med dirigentstokken på midtbanen som en udslagsgivende faktor for, at Brentford tidligt på foråret sikrede sin forbliven i den bedste engelske række, så vendte Eriksen også tilbage på landsholdet med succes og 10-tallet sad igen på rette sted.
Eriksen havde kun skrevet under på en halvårskontrakt med Brentford ude ved Heathrow-lufthavnen for at se om græsset kunne bære. Da det viste sig at være tilfældet, tog spekulationerne om alverdens klubber, minus italienske, og først og fremmest engelske fart.
Også hans tidligere klub, Tottenham, der i mellemtiden havde fået Antonio Conte som træner. Var det pludselig et match made in heaven? Eller var det kunsten ikke at gå tilbage til en fuser. Manchester United havde tidligere i karrieren udvist interesse for Christian Eriksen, men han og familien foretrak angiveligt at bo i London.
Drømmenes teater
Mon ikke også det ville være afgørende denne gang, hvor følehornene igen var noget nær synlige fra byen højere mod nord. Klubben med stolte traditioner, verdens største klub, som den ofte bliver tituleret, og Theatre of Dreams som hjemmebane. Hvem kunne sige nej til at have selveste Old Trafford som hjemmebane?
Brentford havde håbet til sidste, at Christian Eriksen ville blive, og man kan snildt forestille sig danskerens samvittighedskvaler i forhold til Thomas Frank og klubben, der gav ham comeback-muligheden. Men med en lang restitutionspause, kun lige på den anden side af 30 år, spillede de sportslige ambitioner i sagens natur også en rolle i det frie transfervalg. Sikkert også pengene, selvom han har nok af dem.
Tottenham med landsholdsmidtbanemotoren Pierre Emile Højbjerg stod af ræset, eller også var det omvendt. Den slags ved vi sjældent, ligegyldigt hvad det ene eller andet medie måtte mene at have af troværdige kilder.
Hvis noget skulle kunne trække Christian Eriksen til Manchester United, var det helt åbenlyst Ajax-faktoren. Og den havde man på forhånd importeret fra Holland i skikkelse af Ajax-træner Erik ten Hag. Flere i agent- og transfersnushanemiljøet har slået på, at Eriksen ville have sikkerhed for spilletid tilføjet en eventuel kontrakt med Manchester United. Det behøver han nu næppe med Erik ten Hag i trænersædet.
Jeg har stadig virkelig store ambitioner i fodbold, og der er en stor del af dem, jeg ved, jeg kan opnå, og det er det perfekte sted at fortsætte min rejse
Og når klubben så ovenikøbet henter den argentinske midterforsvarer, Lisandro Martinez, fra Ajax, og en anden midtbanemand med Ajax-fortid og nutid i Barcelona, Frenkie de Jong, spøger i United, så ligner fredagens offentliggørelse af en treårig kontrakt med Christian Eriksen i Manchester United-trøjen noget af et drømmeskifte. Som han selv udtalte til Manchester Uniteds hjemmeside:
”Jeg har set Eriks arbejde i Ajax og kender hans niveau for både detalje og forberedelse, som han og hans stab lægger for dagen. Det er evident, at han er en fantastisk træner. Efter at have talt med ham og hørt mere om hans visioner og måden, han ønsker, holdet skal spille på, er jeg endnu mere spændt på fremtiden. Jeg har stadig virkelig store ambitioner i fodbold, og der er en stor del af dem, jeg ved, jeg kan opnå, og det er det perfekte sted at fortsætte min rejse.”
Giv mig et nummer
Og ja, jeg er sådan en af de troløse, der shopper lidt rundt blandt de udenlandske klubber, jeg holder med. Vejle Boldklub og landsholdet slipper jeg ikke. Men for første gang i mit liv har jeg tænkt mig at gå kommercielt til værks og erhverve mig en engelsk klubtrøje. Det bliver den hvide udebane-udgave, den nye hjemmebanetrøje med Cantona-kraven er simpelthen for grim.
Der skal lige sættes et nummer på først. For nok er det officielt, men det er rygnummeret endnu ikke. Sikken et eventyr. Fra mareridt i Parken til Drømmenes Teater…
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
