
De kan ikke forstå det, hverken i det roterende Løkkehjul, vi har som regering, eller i den amputerede danske underafdeling af PostMord. Hvordan kan det dog være, at det danske postvæsen giver større og større underskud, mens f.eks. det britiske postvæsen fungerer fint, og postvæsenet i Hongkong og Singapore stortrives?
Jamen, de har da ellers gjort alt, hvad de kunne finde på. Danmark har gennemført en tvangsdigitalisering, så vi ikke bare er længst fremme i skoene, men forlængst gået gennem skosnuderne.
Digitaliseringen har lammet sundhedsvæsenet og smadret skattevæsenet og destrueret kommunikationen mellem det offentlige og borgerne og som bivirkning ført til, at pakker bliver sendt til fjerntliggende butikker og beskeder fra det offentlige til et e-boks-system, mange ikke kan finde ud af, mens post til de hundredetusinder, der er hægtet af den digitale vidunderverden, enten går tabt undervejs eller finder frem længe efter, at man skulle have mødt op på sygehuset eller haft møde med forvaltningen.
Digitaliseringen har lammet sundhedsvæsenet og smadret skattevæsenet og destrueret kommunikationen mellem det offentlige og borgerne
De har lænket det danske postvæsen til det svenske og gavmildt givet svenskerne aktiemajoritet og fuld råderet, så svenskerne har suget milliarder ud af det danske postvæsen og forkrøblet det yderligere.
De har gennemført den ene reform efter den anden med det formål at gøre deres service dyrere og dårligere.
De gav alle påbud om at bekoste brevkasser ud til vejen og gjorde det dyrt og vanskeligt at sende breve.
De har lukket alle posthuse og pillet postkasser ned. Og alligevel kom folk ikke strømmende i jublende skarer.
Da de afskaffede udbringningen af post fra dag til dag, indførte de quickbreve, der kan komme frem på en dag, forudsat de bliver sendt fra en butik inden klokken ni. Hvilket i udkantsområderne kan betyde, at man f.eks. skal tage en bus klokken halv syv for at nå ind til en butik inden ni (for busserne går kun med timers mellemrum), hvor man så ser, at butikken først åbner klokken ti, så brevet alligevel ikke når frem dagen efter, og så er man hjemme igen ud på eftermiddagen.
Alt det har de gjort. De har siddet med forhammeren og tampet løst på det fire hundredeårige postvæsen, og alligevel er folk ikke tilfredse.
Nå, men så er der kun én ting at gøre. Post skal udbringes én gang om ugen. Så er man da helt sikker på, at alle laboratorieprøver rådner undervejs. Og hjælper det ikke, så én gang om året. Og det skal koste en ugeløn at sende et brev.
Så må folk da begynde at bruge postvæsenet igen. Og gør de ikke det, de utaknemmelige skarn, så man kan heldigvis lukke hele butikken og sidde og surmule, og de breve og pakker, der kommer fra udlandet, kan man bare køre ud i havnen, hvor de kan danne fundament for nybyggeri til de rigeste.
Skal pindsvin lægge æg
Overordnet set skyldes krisen for undervisning, sundhedsvæsen, skattevæsen, post og andre dele af den offentlige sektor det meningsløse rollespil, der går ud på, at alle offentlige virksomheder skal lade, som om de er privatejede selskaber, der skal give profit til aktionærerne.
Det er derfor, unge under uddannelse skal skynde sig igennem studiet, uanset om de lærer noget undervejs eller ej.
Det er derfor, det hele bryder sammen.
At give offentlige virksomheder ordre til at betragte sig selv som profitgivende forretninger er som at give pindsvin ordre til at betragte sig selv som høns og forvente, at de så lægger æg
For offentlige virksomheder er ikke private forretninger. Bibliotekerne skal ikke kun tænke på flere kunder i butikken, men også på oplysning og udbredelse af kundskab og viden. Skoler og universiteter er ikke pølsefabrikker, der skal frembringe ensartede varemærkestemplede produkter, men kundskabstempler, hvor man lærer for livet og ikke for skolen. Formålet med et sygehus er at gøre syge menensker raske, ikke at få så mange patientenheder gennem systemet så hurtigt som muligt, så man kan sætte produktionen i vejret og få indtægtstaxameteret til at tikke hurtigere.
At give offentlige virksomheder ordre til at betragte sig selv som profitgivende forretninger er som at give pindsvin ordre til at betragte sig selv som høns og forvente, at de så lægger æg.
Offentlige virksomheder skal tage sig af alt det, de private virksomheder ikke gør, netop fordi de ikke kan tjene på det. Alle de væsentlige funktioner, der får et samfund til at trives.
Disse offentlige virksomheder betaler vi så over skatten. Hvilket kan lade sig gøre, hvis skattevæsenet fungerer, og det gør det ikke, hvis også det skal spille komedie og lege købmand.
Hovedfoto: Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her