I have a dream – hvilke fælles samfundsdrømme har vi i Danmark i dag?

af i Civilsamfund/Liv & Mennesker

DAGENS POV // SOCIALT UDSATTE – For et par år siden lavede det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, en fællesskabsmåling, der viser, at en femtedel af danskerne ikke oplever at være en del af fællesskabet. De er udsatte eller i risiko for at blive det.

Nu er det snart 56 år siden. 28. august 1963 holdt Martin Luther King Jr. den tale ved Lincoln Memorial, som er gået over i historien som en af de største taler nogensinde: ”I have a dream…

Talens tilblivelseshistorie er interessant. Tilsyneladende fraveg taleren sit manuskript. Talen var anlagt på ikke at være for følelsesfuld og ikke for ”prædikenagtig”. Men så trådte han ud af manuskriptet og over i den personlige og appellerende, retorisk stærke form, som løftede talen ud over den konkrete dag og anledning og ind i historien.

”Fortæl os om din drøm, Martin”, råbte Mahalia Jackson til ham. Og det gjorde han, så de tilstedeværende 250.000 mennesker lyttede og højlydt gav deres tilslutning til kende, og så millioner og atter millioner af mennesker siden da har fået håb og inspiration til forandring. I have a dream today, gentog han og udfoldede sin drøm om fællesskab mellem alle uanset baggrund.

Hvilke fælles samfundsdrømme har vi i Danmark i dag? Kommer vi ofte til at tale om økonomi som mål i stedet for som et af midlerne til at virkeliggøre vores drømme?

Drømmen om fællesskab

”Fortæl os om din drøm.” Det er en stor tillidserklæring at blive spurgt om det. Forudsætningen er jo, at den anden anser ens drøm for vigtig og betydningsfuld for mere end en selv. At den anden tilkendegiver ønsket om at blive inddraget i drømmen som deltager eller rådgiver.

At være et samfund er at have del i den samme drøm om fællesskab. Derfor skal vi være bedre til at spørge, lytte og lade os inddrage i hinandens drømme. Det styrker den enkelte, men også fællesskabet. Fællesskabet, både det nære og det samfundsmæssige, har brug for al den styrke, det kan få.

Det er en drøm, at hjemløshed kan afskaffes. Og drømmen kan gøres til virkelighed. Vi ved, hvad der virker

For et par år siden lavede det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, en fællesskabsmåling.

Heraf fremgår, at en femtedel af danskerne ikke oplever at være en del af fællesskabet. De er udsatte eller i risiko for at blive det.

Konklusionen lyder:

”Omkring en femtedel af danskerne mellem 18 og 70 år oplever i større eller mindre grad, at de står på kanten af de fællesskaber, hvor andre mødes. Det er mennesker, der har problemer med fx helbred, økonomi, psyke eller arbejdsliv – og som ofte føler sig ensomme, ikke værdsat og holdt uden for i samfundet.” 

Hos denne gruppe mennesker er der en gennemtrængende oplevelse af at være udenfor.

”Følelsen af at stå uden for de fælles­skaber, hvor andre mødes, er meget voldsom blandt udsatte danskere. Over halvdelen af de socialt udsatte føler sig holdt uden for i samfundet. Fire ud af ti føler sig ikke værdsat og anerkendt af andre i hverdagen, og to tredjedele føler, at andre ser ned på dem på grund af deres indkomst eller jobsituation.

Risikogruppen har de samme oplevel­ser i mindre omfang. Blandt dem føler hver tredje, at de bliver holdt uden for i samfundet, og hver tiende føler sig ikke værdsat og anerkendt af andre.

Denne følelse sætter sig dybe spor i livs­tilfredsheden. De mest udsatte danskere er langt mindre glade for deres liv, og mange føler sig magtesløse og savner mening i tilværelsen.”

Hvem lytter til deres drømme? Hvem tager del i deres opfyldelse?

Det gør i hvert fald kreative og samvittighedsløse udbydere og lån til høje renter. For der kan spindes guld på andres drømme. Varer turen i bussen eller lokaltoget mere end 5 minutter, er man garanteret blevet præsenteret for kviklånsmuligheden på skærmen. ”Hvorfor vente med at realisere din drøm?” står der, mens billeder af alt godt fra sandstrande til IPads varmer drømmen op. Men når virkningen af quick fix’et klinger af, gnaver gældsfælden dybe sår i sjæl og drøm.

Fra drøm til virkelighed

At begynde forfra er en drøm for mange. Stærkt udtrykt i en høring, Rådet for Socialt Udsatte havde i 2012 med et sigende citat som overskrift: ”Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt!”

Det er en drøm, at hjemløshed kan afskaffes. Og drømmen kan gøres til virkelighed. Vi ved, hvad der virker. Hovedingredienserne er god og sammenhængende behandling for psykisk/fysisk sygdom og misbrug, boliger, der er til at betale, og hjælp og støtte til at være i egen bolig. Hjælpen skal indrettes, så den passer til mennesker frem for til systemer.

Kortlægningen i 2017 af hjemløshedens omfang i Danmark viste en stigning i antallet af hjemløse fra 6.138 i 2015 til 6.638 personer. Især rammes flere unge og kvinder.

Om få dage offentliggør Vive resultatet af tællingen i 2019. Vi kan håbe, at tallet for 2019 er lavere, men jeg tror det desværre ikke.

Martin Luther King Jr’s tale slutter med at minde om den fælles amerikanske drøm. En frihedsdrøm – ”Let Freedom Ring”, citerer han. Hvilke fælles samfundsdrømme har vi i Danmark i dag? Er vi blufærdige over for at give de store følelser fra vores drømme udtryk? Kommer vi ofte til at tale om økonomi som mål i stedet for som et af midlerne til at virkeliggøre vores drømme?

At sige drømmen højt er første skridt til at gøre drøm til virkelighed. Martin Luther King Jrs’ håb udsprang af hans kristne tro og dybe overbevisning om ethvert menneskes værdighed og ret til at udfolde sit gudskabte liv. En tale fuld af fortvivlelse over undertrykkelse og vold løftede sig op i protest og rakte frem i håb.

I have a dream today.


 

Helle Christiansen er født i 1957 og uddannet cand.theol. Opvokset på Sydsjælland og i Vendsyssel, har boet og arbejdet i mange egne af Danmark og hentet inspiration fra de forskellige måder at udfolde sig på i Danmark.

Præsteembeder i folkekirken 1985 – 2001; lektor på Præsteuddannelserne 2001-2006 Udgivet teologiske fagbøger om liturgik og embedsteologi i den periode.

Siden 2016 udviklingschef Kirkens Korshær og fra 2011 chef for Kirkens Korshær. Chef er den lederbetegnelse, Kirkens Korshær har brug siden begyndelsen i 1912, hvor Kirkens Korshær blev stiftet. Det svarer til, hvad andre foreninger kalder generalsekretær. Kirkens Korshærs varmestuer, hjemløseherberger, familiestøttende og rådgivende arbejde er tilbud til mennesker med behov for basal hjælp. Mad, bad, tøj, menneskeligt fællesskab er kerneydelser, og nærvær, omsorg, respekt er kerneord for det sociale arbejde, som Kirkens Korshær står for på basis af det kristne menneskesyn.

Gennem mange år aktiv i foreninger og bestyrelser, primært inden for kirke og socialt arbejde, bla. tidligere formand for præsternes faglige organisation, Præsteforeningen. Aktuelt formand for bestyrelsen for Sankt Lukas Stiftelsen, hvor børne- og voksenhospices, krisecenter og børne- og plejeinstitutioner drives med høj faglighed og stærk menneskekærlighed.

Udpeget fra 2018 som medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

Diverse artikler, bogredaktion, kronikker mv. gennem årene i relation til Kirkens Korshærs arbejde.

Foto: Iben Kauffmann

Seneste artikler om Civilsamfund

Død over hemmelighederne

KOMMENTAR – Dansk Frimurerorden holder på hemmelighederne og har derfor mediernes næsten