POV BUSINESS // BOGUDDRAG – Pernille Wahlgreen og Jane Bækgaard er mor og datter, psykolog og etnolog. I deres nye bog fortæller de om, hvordan alle – også selvom man kun har et par hundrede kroner til overs om måneden – kan lære at investere. Og når man først forstår hvordan, kan man blive en hel del rigere. Eller rettere: friere. Læs uddraget nedenfor. Bogen indeholder både refleksioner om forbrug og metode og en helt konkret vejledning og komplet guide til aktieinvestering fra idé til køb.
Inden du går i gang med at investere dine nye frifundne midler, bliver du nødt til at finde ud af, om det måske var allerbedst at komme af med noget gæld først.
Skal man altid afbetale på sin gæld, eller kan det bedre betale sig at investere?
Det spørgsmål møder jeg ofte, når jeg er ude til foredrag eller har private konsultationer. Hvor er pengene bedst placeret? Skal jeg investere det, jeg kan lægge til side, eller skal jeg betale af på min gæld?
Min grundholdning er, at man aldrig skal investere penge, man ikke har, men enhver situation er unik, og nedenstående vil være et bud på min generelle og lidt mere nuancerede holdning. Du kan se på tre ting, når du skal beslutte dig:
Hvad kan du forvente af afkast på investeringen? Hvad er chancen for at få et stort afkast? Hvilken type gæld er der tale om?
Investerer du din opsparing, vil det kunne give dig et fint afkast, men du vil aldrig med sikkerhed kunne vide, hvornår du vil opnå et givent afkast. Investering kræver oftest både tid og tålmodighed, og du skal ikke forvente et afkast med det samme.
Du skal minimum regne med fem år, før du skal bruge pengene, og allerhelst længere tid. Generelt kan du regne med, at jo længere tid du investerer over, desto større er muligheden for et godt afkast.
Vi har efter finanskrisen i 2008 været igennem en fantastisk aktieperiode med generelle kursstigninger, hvor nogle ”superaktier” har løftet aktiemarkederne og givet dem ekstra meget medvind, men hvad bringer fremtiden?
Det er realistisk at forvente, at en portefølje af investeringer, der for eksempel følger det danske C25-indeks, på den lange bane kan give et afkast på omkring 7 % årligt, men der er ingen garanti.
Det er der aldrig med aktier. En ny finanskrise eller anden kæmpekrise kan komme i år eller måske om 10 år. Vi ved det simpelthen ikke. Det kan de kommende år blive højere, men det kan bestemt også blive lavere.
Det skal sammenholdes med, at gevinsten ved at betale af på dyr gæld er fuldstændig sikker. Ved at overføre nogle ekstra penge til afbetaling af et kviklån med eksempelvis 10 % i rente, er du fuldstændig sikker på at forbedre din økonomiske situation.
I alle tilfælde med den lave inflation, der har været de sidste 30 år. Med denne sikre gevinst in mente er det åbenlyst, at du bør vælge at betale gæld med høje renter af, inden du overfører de ekstra penge til din investeringskonto.
Når du kan få en sikker gevinst, som måske endda er større end eller lige så høj som det forventede og langsigtede afkast på din investering, så er det ikke noget, du behøver at tænke længe over. Kom af med den gæld.
Betal gælden og spar renterne. Oftest er de samlede omkostninger på din gæld højere end selv et rigtig godt aktieafkast.
Afbetaler du på din gæld, får du altså flere penge til rådighed med det samme, og på den måde sikrer du dig selv og opnår mere frihed.
Fornemmelsen af at være gældfri kan i øvrigt resultere i samme lettelse og frihedsfølelse som aktieinvestering, og den kan give dig yderligere motivation til at spare mere sammen.
Afbetal den dyreste gæld først. Der er stor forskel på gæld. Mit råd, før du går i gang med at investere, er, at du i alle tilfælde kommer af med den dyreste gæld først. Hvis ens gæld er meget billig og sikret i form af eksempelvis faste renter, kan det måske godt tænkes at være en god idé at investere, selv om man har gæld.
Med dyr gæld mener jeg lån som forbrugslån, kviklån og afbetalingsordninger, som ofte er karakteriseret ved meget høje renter. Billån kan det også godt betale sig at indfri, da renten også kan være relativt høj, og bilen falder i værdi, samtidig med at lånet tilbagebetales.
Mellemkategorien
Her tænker jeg for eksempel på SU-lån og andelsboliglån, og der er argumenter både for og imod. SU-lån har ofte en meget lav rente sammenlignet med renterne på eksempelvis forbrugslån, og renterne følger med et lille tillæg statens renter, som næsten altid vil være de lavest tænkelige.
Når man er færdig med at studere, er der også helt faste tilbagebetalingsordninger med faste beløb. Så hvis man blot har SU-gæld, kan jeg sagtens se det fornuftige i at investere nogle af de frie midler, man har til rådighed, i stedet for den hurtigst mulige tilbagebetaling.
Andelsboliglån er også i min mellemkategori. Men her anbefaler jeg ikke at investere i aktier, medmindre det er et fastforrentet lån.
Andelsboliglån er stort set altid med variable renter, der måske ikke er høje her og nu, men som kan skifte, og det tilmed hurtigt.
Da der samtidig kan være tale om meget store gældsposter på grund af støt stigende priser på andelsboliger, kan man risikere virkelig at havne i alvorlige gældsproblemer ved stigende renter.
Hvis man så vælger at satse hele butikken, altså at investere maksimalt og afbetale minimalt, så vil man blive dobbelt ramt under en krise, hvor aktiemarkedet falder voldsomt, samtidig med at renterne stiger.
Al aktieinvestering er risikofyldt, og generelt skal du jo kun investere for det, du kan tåle at tabe. Med baggrund i de store stigninger på aktiemarkederne i de seneste år har mange nye investorer urealistiske forventninger til aktieafkast, specielt på kort sigt.
Det er er absolut ikke uden risiko at investere for lånte midler, da det ikke er givet, at man kan få det igen, som lånet koster, også selv om det er til en lav rente.
Den gode gæld eller realkreditlån
Realkreditlån har i en lang årrække været billige lån, og de kan falde ind under kategorien ”god gæld” eller gode lån. Men før jeg vil placere realkreditlånet i den gode kategori, skal det være fastforrentede lån, hvor man kan føle sig sikker på, hvad ens udgifter til at vedligeholde lånet er og vedbliver at være.
Er man på den måde sikker på, hvad ens udgifter er, så kan det jo give fin mening at investere sine penge i stedet for at afbetale. Har du for eksempel et fastforrentet lån på 2 %, som du har 30 år til at afvikle, så taler alt for, at du kan få meget mere ud af at investere end ved at ekstraafdrage på lånet.
Og hvis du har penge til at tilbagebetale et ”godt” lån, så skal du så også lige være opmærksom på, om det kan betale sig at indfri lånet her og nu.
Her har kursen på dit realkreditlån betydning. Skal du indfri lånet til for eksempel kurs 102, betaler du et højere beløb for at indfri lånet, end du skylder. Undersøg derfor prisen på din gæld og betingelserne for at indfri gælden, før du beslutter dig.
Det korte svar er – det er godt at komme i gang med at investere, hvis du har et realkreditlån med fast rente. Selv om der ikke er noget rigtigt svar for alle, så er det generelt sådan, at du skal betale al forbrugs- og overforbrugsrelateret gæld af og så begynde at investere, når du kun har den gode gæld og eventuelt SU-lånet tilbage, hvorimod andelslånet er lidt sværere at udtale sig generelt om, da det kommer an på størrelsen på lånet, og om det er fastforrentet.
Uden opsparing kan du få brug for at låne. Hvis du bruger al din opsparing på at afdrage gæld, kan det blive nødvendigt at tage et nyt lån, hvis du akut og uforudset får brug for penge, og derfor anbefaler jeg også, at man har lagt en sum til side til det uforudsete, inden man begynder at investere.
Formlen for at komme ud af gæld er i øvrigt ikke raketvidenskab. Det handler om at skære overforbruget væk og sende sine besparelser imod gælden for at få den ned i et stille og roligt tempo. Til sidst får du betalt det hele af. På mange måder kan det at betale gæld af sammenlignes med at tabe sig. Få færre kalorier ind, bevæg dig en smule mere, vær konsekvent, og voila.
Lev og tænk enkelt-filosofien
Jeg siger ikke, at det er let at komme af med gæld. Jeg ved, at mange mennesker uforvarende sidder i svære situationer og virkelig må vende hver en øre.
Det kan være en virkelig lang proces, særligt hvis man er havnet i meget dyr gæld. Mange folk kæmper sig igennem, og det er hårdt arbejde.
Men det er det værd, og jo før du kommer i gang, jo bedre, for der er jo ingen vej udenom. Gæld har det i øvrigt med at vokse, med renters rente, ligesom når vi investerer, men bare negativt. Så selv om det kan synes svært eller uoverskueligt, så skal du bare i gang.
Det kan for eksempel være ved at sælge de ting, som du ikke længere bruger, eller måske give den en ekstra skalle på arbejdet i en periode, måske ved at tjene mere med et ekstra job ved siden af eller at leve ekstra sparsommeligt i en periode.
Mærk efter, hvad der giver mening for dig, men prøv at få skabt bevægelse, også i din tankegang, med fokus på at det bliver nemmere og nemmere, og at du er på rette vej.
Og har du meget gæld og lange udsigter til at blive investor, så håber vi, at du vil støtte dig til Lev & tænk enkelt-filosofien alligevel, for du skal til at have fokus på de gode og gratis glæder i livet – alt det, du rummer, uanset din praktiske livssituation.
Det er aldrig for sent at ændre kurs, og man skal opsøge heldet.
Hvem ved, hvad der kan ske?
Topillustration: Fra bogen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
