BØGER // ANMELDELSE – De Radikales leder, Martin Lidegaard, har skrevet en ny bog. Det skal han have ros for. Bøger skrevet af de folkevalgte er en markant mangelvare, og derfor skal det naturligvis give point, når en politiker undtagelsesvist farer i blækhuset, skriver Frank Korsholm.
Martin Lidegaard har været på hugst i den konservative ordbog for at finde en dækkende titel til sin bog, som har fået navnet Generationskontrakten.
Heri ligger, at den fornemmeste opgave for politikerne er at give et samfund videre til de næste generationer – børn og børnebørn – som er bedre end det, de selv overtog fra deres fædre og mødre.
Så bliver det næsten ikke mere højstemt eller mere dystopisk. Det er faktisk ret træls, og i længden er bogen da også en direkte lidelse at komme igennem.
Der er som sådan ikke noget galt i Martin Lidegaards analyser, men der er som sådan heller ikke noget nyt i dem
Tre jordskælv
Martin Lidegaard slår den dybe tone an fra bogens start. Vi står over for tre jordskælv. Intet mindre. Det er ikke bare udfordringer eller kriser. Nej, de tektoniske plader er simpelthen ved at forrykke sig i disse år, så hele jorden skælver. Så er tonen slået an for, hvad der venter læseren de næste små 300 sider.
De tre jordskælv, der altså danner rammen om hele bogen er:
– Kollaps i klima, miljø og natur
– Den rasende og utæmmede teknologi
– Geopolitikkens tektoniske plader er i opbrud
Der er som sådan ikke noget galt i Martin Lidegaards analyser, men der er som sådan heller ikke noget nyt i dem. De er velbelyste gennem talrige bøger, rapporter, FN-udtalelser, Deadlines og P1 debatter.
Martin Lidegaard lægger da heller ikke skjul på, at han ikke pludselig har set lyset, men i stor stil fået hjælp til at udfolde de mange samfundsrystelser fra partiets dygtige folk i det radikale sekretariat, der altid er leveringsdygtige i kloge taler og debatindlæg i Politiken for de folkevalgte.
Det er bestemt ingen skam at have fået akademisk hjælp til bogen, men det forklarer måske, hvorfor den er så tør og kedelig. Politikeren Martin Lidegaard er simpelthen ikke til stede i bogen.
Hvor er anekdoterne og de politiske analyser af, hvorfor alle ansvarlige politikere ikke bare sætter sig ned og løser alle de problemer, som lige nu er ved at forårsage jordens undergang? De er fraværende ligesom Det Radikale Venstre også er det i den SVM-regering, der faktisk er skabt på den præmis, at de vil lave reformer og træffe upopulære beslutninger, der er nødvendige for at skabe et bedre samfund.
Det burde være sød musik dybt inde i den radikale sjæl, hvor popularitet og populisme anses som skældsord, men som bekendt lykkedes det tilbage i december Lidegaard & Co. at finde et hår i suppen, så de til sidst trak sig fra regeringsforhandlingerne og overlod reform-ansvaret til Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Eller måske er sandheden i stedet, at De Radikale fik døren smækket i ansigtet, fordi deres forfængelighed og krav om ekstra ministerposter stod i vejen for, at de ville bidrage til de store reformer. Den historie må nok vente, til Martin Lidegaard engang skriver sine erindringer. Helt sikkert er det dog, at den bliver mere underholdende end den aktuelle.
Lidegaards mange bekymringer
I Generationskontrakten udtrykker Martin Lidegaard sig mere end almindeligt bekymret for jordens og Danmarks fremtid.
Han er i tilfældig rækkefølge bekymret for klimaforandringerne, arternes udryddelse, rovdrift på naturen, børns mistrivsel, ældrebyrden, arbejdsudbuddet, integrationen, dårlige folkeskoler, manglen på faglærte og optaget på erhvervsskolerne, forholdet mellem land og by, presset på velfærdssamfundet, den nye sikkerhedspolitiske situation, børns tidsforbrug på internettet og de sociale medier, kunstig intelligens osv.
Man taber simpelthen pusten, og ens kvote for dårligdomme bliver opbrugt omtrent halvvejs igennem
Ikke noget at sige til, at man som læser bliver mere og mere træt, som bogen skrider frem. Der synes således ingen ende på de kriser, vi står midt i, eller som venter lige omkring hjørnet, og har Martin Lidegaard overset en krise, er der næppe tvivl om, at den kommer med andet oplag, hvis det kommer dertil.
Vigtig bog – trods alt det kedelige
Tag ikke fejl. Generationskontrakten er en vigtig bog. De nævnte problemstillinger, jordskælvene, er alvorlige, men de er også velkendte af alle partier og de fleste gymnasieelever. For en stor dels vedkommende er de indskrevet i regeringsgrundlaget, og der er nedsat kommissioner til at komme med løsningsforslag.
I betragtning af de alvorlige problemstillinger er det blot lidt ærgerligt at konstatere, at det er en bog, som er meget tung at komme helt igennem. Man taber simpelthen pusten, og ens kvote for dårligdomme bliver opbrugt omtrent halvvejs igennem. Det er ærgerligt.
Martin Lidegaard burde have prioriteret og stillet skarpt på færre problemer i stedet for at ville løse hele verdens problemer på en gang. Det er lige et nummer for radikalt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
