BØGER // INTERVIEW – Hvis Knud Romers nye julekalender kommer til at ligge under juletræet eller bliver givet som mandelgave i mange år fremover, har han opnået det ypperste, man kan opnå som forfatter. Kristina Parkov har mødt forfatteren for at tale om hans seneste udgivelse, julen, om tilværelsens største klichéer og meningen med det hele.
Knud Romer forklarer undskyldende, at han har tømmermænd, da han tager imod mig i sin lejlighed i Toldbodgade lige ved Nyhavn.
Aftenen før holdt han julefrokost for sine venner, og han er stadig medtaget af festlighederne.
Julefrokosten som ritual er sat lidt op på en piedestal for den danske forfatter. Faktisk har han hele sit liv drømt om at blive inviteret til julefrokoster. For som han på romersk vis siger: ”Hvis du ikke bliver inviteret med til nogen julefrokoster, så er du fucked.”
Han uddyber:
”Hvis du ikke har nogen at fejre juleaften med, og hvis du ikke har nogen at fejre nytår med, og hvis du ikke er med til julefrokoster, så er du en af de 300.000 klinisk ensomme mennesker i Danmark, der dør 10-15 år før os andre. Af druk og stoffer og misbrug og ulykke og klinisk depression. Det er jo ret vildt, at din tilværelse på den måde hænger i en meget tynd tråd.”
Knud Romers nye bog
Anledningen for mit besøg er forfatterens seneste udgivelse; den visuelt smukt opsatte bog 24 dage med rim i december, som er et samarbejde mellem Knud Romer og kunstneren Karin Rytter, der har lagt illustrationer til julerimene. Rim og remser der på musikalsk vis rummer både lys og mørke, sentimentalitet og melankoli. Men også klejner, kristtjørn, juletræer, mistelten og stjerneskud. Og så har bogen en lille solsort trykt i guld på bagsiden. For Knud Romer elsker solsorten.
”Solsorten er det smukkeste, jeg ved. Det er Falsters nationalfugl. Den åbner mine ører. Den stødløse falsterske dialekt er en solsort. Dialekter er det sungne dansk, der viser, hvor du hører til. Solsorten skal stå på min gravsten,” konstaterer han på klingende falstersk.
Indimellem lyder der opdateringer fra hans telefon, når tekstbeskeder læses op af en Siri-lignende stemme.
”Det er fordi, jeg er blind,” forklarer han.
‒ Helt blind?
”Jeg kan næsten ikke se mere,” siger han, og ser så næsten glad ud:
”Det som er det fantastiske ved det er, at det er er den eneste måde, du kan komme i Familie Journal på: hvis du er kongelig eller krøbling.”
Julen er den største kliché
Et af rimene i 24 dage med rim i december bevæger sig ud i et særligt farligt territorium for en forfatter, da det balancerer på en knivsæg mellem velklingende lyrik og ren kliché. Det vover nemlig at tage noget så fortærsket som julehjerter op og sætte dem på vers. Det var også det af rimene, der var sværest for Knud Romer at ramme rent.
”Min kæreste var efterhånden ret træt af mig, fordi jeg kæmpede så meget med det. Så råbte hun ude fra køkkenet: ’Knud! Psykoseklokken bimler!’ Da det endelig lykkedes mig at skrive det rigtigt, var det fordi, det er ren lyd. Det er fonetisk eufori. Jeg synger.”
Han reciterer syngende det farlige rim: ”Er det dit hjerte, flettet i mit? Ja da, det er det, nu er det dit.”
Knud Romer taler om at opløse sproget til enslydende sætninger, til homofonier. At freestyle rap og det at skrive lyrik er det samme i hans optik.
Hvad er der med Knud Romer og julen?
Han tænker sig om, inden han svarer, at julen er det smukkeste og fineste og dejligste, der findes. Men det smukkeste og fineste og dejligste der findes, kan omvendt blive til det værste, der findes. At det, som er så fedt ved julen, er, at den gentager sig, ligesom nytår og julefrokoster, år efter år efter år. Den samme mønstergentagelse. I al evighed.
Knud Romer har ofte givet udtryk for en stor social indignation og optagethed af retfærdighed og mangel på samme
”Det er ligesom med klichéen. Her hvor jeg bor, står der hver dag hundredvis af mennesker fra hele verden og tager det samme fotografi af Nyhavn. Kliché er jo bare et nedladende ord for ritual, for det der er fælles. Hvorfor fanden er det største der findes, også det, som vi ser mest ned på?” spørger han.
‒ Men hvorfor en julebog?
”Fordi jeg elsker julen og jeg elsker rim. Men man må ikke rime, for det er lidt ligesom lejlighedssange, det er ikke fint. Fordi idioterne tror, at de ikke selv skriver i klichéer og i genrer. Og en julekalender er jo også en kliché. Det er ikke første gang, jeg skriver rim og remser. Min ”ABC” blev til ved, at jeg tog en håndfuld svampe, drak mig fuld, og så talte jeg sproget efter munden.”
‒ Har du nemmere ved at lade kreativiteten komme til udtryk, når du er påvirket?
”Nej, det er jo i virkeligheden noget pis. Det, det handler om er at slippe kontrollen. Fordi du skal rable. Det er lyden, der gør det, for mig. Du skal fange den. Det er ligesom at rappe.”
Gud er en legoklods
For mange danskere er den religiøse ramme om julen nok mest det – en ramme. For Knud Romer er det religiøse ikke noget, han har meget tilovers for. For at sige det mildt. Han beskriver sig selv som en glad nihilist. Sagt på falstersk: ”Jeg tror ik’ på en ski’.”
”Så vågn dog op for helvede!” råber han. ”Det, som jeg kan lide, er mysteriet. Det er det simple faktum, det mirakel, at vi er til. Et kort øjeblik, og så er vi væk. Livet er en gave, pakket ind i uendeligt papir. Det er større end enhver religion, enhver teori, enhver forklaring.”
‒ Så ingen Gud?
Gud er en legoklods, forklarer Knud Romer. I hans julekalender synger engle kønt om Gud. Som engle nu gør. Men det er sprog, og som forfatter er han nødt til at bruge sproget.
Men flere af rimene i hans julekalender peger altså på et udtryk for eller fornemmelse af noget, der er større end os selv, påpeger jeg. Om ikke at kunne finde vej uden lyset i mørket. Om at mærke dem, der ikke længere er her, stå sammen med os om juletræet. Om at kun kærligheden står tilbage, når kalenderlyset brænder ned, og dine dage er talte.
‒ Har du i dit eget liv følt, at tilværelsen i perioder gav mere eller mindre mening?
”Jamen altså, hvilken mening? Hvis folk nu bare slappede lidt af, så ville de forstå, at vi står over for nattehimlen. Det at søge mening er et menneskeligt fænomen. Det findes ikke. Min julekalender er en hyldest til mysteriet.”
Knud Romer tager køkkentrappen
Knud Romer har ofte givet udtryk for en stor social indignation og optagethed af retfærdighed og mangel på samme. Sidste år skrev han en novelle i forbindelse med Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælps årlige julehjælpsindsamling. Han fortæller, at det berører ham dybt, at cirka 50.000 børn i Danmark opvokser i fattigdom. I familier, der blot har 1000 kroner til rådighed, når de faste udgifter er betalt hver måned.
”Hvordan tror du, det er at være en mor eller far, som ikke kan give sine børn gaver? Du har jo lyst til at hænge dig i juletræet. Og alligevel mener Christiansborg-politikerne endnu ikke, at det er nødvendigt med en officiel definition af fattigdomsgrænsen her i landet. Det er jo helt forfærdeligt.”
På trods af at han har opnået litterær anerkendelse her til lands og i 2007 modtog boghandlernes pris De Gyldne Laurbær for sin debutroman, Den som blinker er bange for døden, der blev en bestseller, anser Knud Romer stadig sig selv som værende en del af prekariatet. Altså den gruppe af mennesker, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet og arbejder under usikre, løse og ”prekære” forhold ansættelsesmæssigt og økonomisk. Et emne, som forfatteren Jeppe Krogsgaard Christensen også berører i sin seneste bog et år med læsning.
‒ Nogle vil nok mene, at du for længst er blevet en del af det finere litterære selskab?
”Jeg er gatecrasher. Jeg tager køkkenvejen. Jeg har aldrig været inviteret. Alle omkring mig tjener penge, men indholdsproducenterne, forfatterne, kunstnerne, vi tjener ikke noget. Der er intet, der giver penge.”
‒ Hvad er dit håb for din seneste bog?
”Evigheden. At den bliver en del af julen. Det ville være det ypperste. Hvis den bog bliver mandelgave. Hvis den ligger under juletræet. Min sjæl, hvad vil du mere? Den bog er lidt mit testamente, jeg tror ikke, jeg lever særlig længe endnu.”
Med de ord bevæger jeg mig igen ud i vintermørket og mødes af velkendte klichéer – et glimtende og overfyldt Nyhavn og København i juledragt.
Klik dig videre til meget mere bogstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
