BØGER // ANMELDELSE – På trods af sine mangler, så er den nye oversættelse af Klaus Manns roman På flugt mod Nord en interessant fortælling om et ungt menneskes svære valg mellem nydelse og ansvar, skriver Jonas M. Hoeck.
Siden han som blot 17-årig var flyttet hjemmefra, havde Klaus Mann levet et vildt og glamourøst liv blandt Berlins kreative overklasse, og han var efterhånden blevet småkendt for sine kontroversielle beskrivelser af de brølende 20’eres fester, stoffer og homoseksualitet.
Derfor blev det også et mærkant vendepunkt for ham, da han i 1933 valgte at forlade det formørkede Nazi-Tyskland for at starte en ny eksiltilværelse i Paris. På flugt mod nord (1934) markerer derfor en overgangsperiode, hvor den unge Klaus Mann pludselig skulle finde en ny og svær balance mellem ungdommens sorgløse glæder og voksenlivets hårde realiteter – en kamp, som kom til at forfølge ham resten af hans liv.
Bogen spejler Klaus Manns interessante væsen og inspirerer til videre undersøgelse af hans historie, men også fordi romanen opsætter et relevant dilemma
Den næsten biografiske roman beskriver den unge tyske jøde Johannas første tid i det sommerferieagtige Finland. Johannas familie er stadig fanget i Tyskland, hendes broder og kæreste arbejder for modstandsbevægelsen i Paris, og det bliver hurtigt klart, at hun fra start af også selv ønsker at gøre noget for den store sag.
Problemet er bare, at det finske sommerland er fortryllende dejligt, og de finske fyre er charmerende og interessante. Som af et andet rusmiddel bliver hun derfor mere og mere bedøvet og beruset, jo længere mod nord hun rejser, og til sidst befinder hun sig så langt fra civilisationen, at Tyskland, nazisterne og den hårde virkelighed blot bliver et fjernt minde, fra en verden bag de dybe skove.
På flugt mod Nord handler således heller ikke om fattige og lidende flygtninge, men i stedet om noget så usympatisk som en overklasseflygtning, der danser, nøgenbader og tager på roadtrip, mens resten af verden brænder.
Manns dilemma
Præmissen for denne let læste bog er med andre ord provokerende og interessant, og med den drengede Johanna og de mange flamboyante indslag aner man tydeligt Klaus Manns tilstedeværelse, når man med accelererende fart bevæger sig hen over siderne.
Desværre brugte Klaus Mann dog kun et halvt år på at skrive denne bog, og som den tyske Mann-ekspert Tilmann Lahme har konstateret, så blev teksten derfor aldrig ordentligt gennemarbejdet. Det betyder, at man som læser må bære over med, at der er en grov overgang mellem bogens tre dele.
Især første del, som omhandler Johannas ankomst og møde med den finske familie, som hun skal bo hos, indeholder nogle meget lange og kludrede stedsbeskrivelser, som ikke rigtig bidrager med noget positivt til læseoplevelsen. Dertil bliver kærlighedsfortællingen mellem Johanna og godsejersønnen Ragnar til tider lidt for kitsch og melodramatisk, og for mange scener og dialoger kommer til at virke som fyld.
Kan man leve med disse skønhedsfejl, så skal man dog stadig købe og læse denne nye oversættelse af Klaus Manns Flucht In den Norden.
Romanen spejler Klaus Manns interessante væsen og inspirerer til videre undersøgelse af hans historie, men opsætter også et relevant dilemma, som minder os om, at vi ofte selv også bare ønsker at nyde sommerens glæder og flygte lidt fra virkelighedens mange problemer.
Klaus Mann: På flugt mod nord
Oversat fra tysk efter »Flucht in den Norden« af Inge Nissen
290 sider. 250 kr
Forlaget Silkefyret.
Foto: Creative Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
