GRØNLANDSFILM // CINEMATEKET – I år er det 300-året for den dansk/norske præst Hans Egedes ankomst til Grønland og dermed indlemmelsen af den store ø som dansk koloni – indtil 1953. I de seneste godt 100 år, har Grønland også været mål for danske etnografiske film, som i anledning af jubilæet vises i Cinemateket.
Fra 1908 kender man den første danske film med grønlandsk tema, Danmarksekspeditionens hjemkomst. Siden da har utallige ekspeditioner besøgt Grønland og mere end 100 film er blevet optaget.
I 1921 blev 200 året For Hans Egedes ankomst fejret og filmet med besøg af Kong Christian X og hundredvis af jublende Nuuk-borgere. Nu i 2021 er det 300 året for koloniseringen, og stemningen er knap så entusiastisk: Hans Egede statuerne i Nuuk og i København er blevet overhældt med rød maling.
Han skrev manuskriptet, men fordi tysk kulturfilm blev betragtet som verdens førende, sørgede han for, at alle teknikkerne var tyske og valgte Friedrich Dalsheim som instruktør
Cinemateket benytter i alle tilfælde chancen for at hylde de mange seje og modige filmskabere, der gennem mere end 100 år har kæmpet mod kulde og primitive forhold for at give os et indtryk af livet deroppe. Med 6 forestillinger præsenterer man de vigtigste personer, der har gjort en indsats for at oplyse os om livet og kulturen på verdens største ø.
Knud Rasmussen
Knud Rasmussen (1879-1933) hørte til på Grønland; hans mormor var inuit, og han tilbragte sin barndom i Ilulissat, hvor han far var præst. Han legede med de indfødte drenge og talte sproget, hvilket bidrog til hans succes som ekspeditionsleder. 7 Thuleekspeditioner blev det til.
Cinemateket viser dokumentarfilmene Knud Rasmussens anden Thuleekspedition (1916-18) fotograferet af den svenske botaniker Thorild Wulff, der desværre sammen med grønlænderen Henrik Olsen omkom på turen, og optagelser fra den 5. Thule-ekspedition, Fra Grønland til Sibirien 1921-24, fotograferet af Leo Hansen.
Knud Rasmussen står også bag spillefilmen Palos Brudefærd (1933). Han skrev manuskriptet, men fordi tysk kulturfilm blev betragtet som verdens førende, sørgede han for, at alle teknikkerne var tyske og valgte Friedrich Dalsheim som instruktør.
Filmen skildrer det prækoloniale Østgrønland og fortæller om kærlighed og jalousi i et fangersamfund. Som Flaherty valgte han sine skuespillere blandt lokalbefolkningen. Filmen fik premiere i Paladsbiografen i 1934, og vandt samme år Grand Prix i Venedig.
Det nye Grønland
Flagskibet blandt statslige Grønlandsfilm blev Hvor Bjergene sejler (1955 – altså 2 år efter, at Grønland blev et dansk amt) skrevet og instrueret af Bjarne Henning-Jensen og produceret af Ministeriets Filmudvalg.
Bjarne Henning-Jensen var en af den tids mest betydningsfulde instruktører med mange dokumentarfilm bag sig samt spillefilmsuccessen Ditte Menneskebarn. Den meget smukke film med musik af Herman D. Koppel mod tog Grand Prix i Venedig 1955 og blev nomineret til en Oscar.
Filmen beretter om drengen Mikisoq, der kommer fra et meget lille udsted, hvor man endnu bor i tørvehytter og lever af fangst. Da hans mor dør af tuberkulose, bliver Mikisoq indlagt på hospitalet i Jakobshavn, hvor han forundres over den moderne verdens mange underlige ting. Da klimaændringer har gjort fangsten ustabil, flytter familien i lejlighed i byen.
Hun blev godtaget og tilbragte 8 måneder med at rejse op og ned ad vestkysten og besøge de mange små udsteder for at opleve den endnu levende, traditionelle kultur
Dette dokudrama blev hårdt angrebet af medierne som propaganda for regeringens fornyelsespolitik. Instruktøren valgte mange år senere at fjerne drengens danske speak, indlægge grønlandsk dialog og forsyne filmen med forklarende fortekster.
Inuit
Dokumentarfilmen Inuit (1940) blev optaget i årene 1938-39 af Jette Bang. Som nyuddannet fotograf ansøgte hun i 1936 om tilladelse til at rejse til Grønland, der dengang på grund af den danske beskyttelsespolitik var lukket for uvedkommende.
Hun blev godtaget og tilbragte 8 måneder med at rejse op og ned ad vestkysten og besøge de mange små udsteder for at opleve den endnu levende, traditionelle kultur. Hun vendte hjem med 2600 vidunderlige fotografier. Hun besøgte landet 7 gange, skrev 4 bøger om livet deroppe og tog 11.000 fotografier.
Inuit er optaget med Kodacrome farvefilm og blev Danmarks første farvefilm. Filmen begynder med at skildre fåreavl i syd, bevæger sig op ad Vestkysten for at ende i Thule distriktet.
Dansk selvkritik
Jørgen Roos var den første danske filminstruktør, der forholdt sig kritisk til den danske grønlandspolitik. Se f.eks. Sisimiut, hvor den danske racisme tydeligt skinner igennem.
Jørgen Roos var en mester, og man kan ærgre sig over, at han ikke har fået mere plads i programmet
Roos var bidt af landet og menneskene og lavede i årene 1955 til 1983 mere end 14 dokumentarfilm om forholdene i Grønland. Hans mesterværk Knud (1965) er gribende smukt – en poetisk hyldest til den store grønlandsfarer. Filmen modtog Guldbjørnen i Berlin.
Ultima Thule (1968) skildrer den afmagt og vrede, som ramte udflytterne i Quaanaaq, hvis eksistens som en truet fangerminoritet blev truet af USA’s nedstyrtede atombombefly, der medførte jagtforbud i hele regionen.
Jørgen Roos var en mester, og man kan ærgre sig over, at han ikke har fået mere plads i programmet.
I anden halvdel af programmet til oktober-november vil Cinemateket fokusere på nutidens Grønland. Her handler det om global opvarmning, om mineraludvinding og forholdet til stormagterne og en eventuel uafhængighed.
LÆS FLERE INDLÆG AF KAREN HAMMER HER
Topfoto: Thuleekspeditionen, alle fotos: Cinemateket
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
