SUNDHED & TRO // KOMMENTAR – Er vi nu – i 2021 – kommet tilbage i det rette spor igen, spørger sognepræst Kirsten Jørgensen. Et spor, hvor vi anerkender, at det, der flytter verden og mennesker ikke kun er penge, krige, sociale bevægelser og psykologiske mekanismer. Men at der i kunst og religion, musik og tekster, teater og ritualer ligger en stærk kraft, der kan have samfundsændrende betydning.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I går tikkede der en mail fra Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, ind i min e-boks. Forskerne ville gerne have mig til at udfylde et spørgeskema om mening, værdier og helbred. Det stod ingen steder direkte, men jeg kan godt regne ud, at det handler om at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem at tro på noget og mit helbred, både det fysiske og mentale.
Automatpiloten grynter. Jeg er skeptisk i forhold til faren for at instrumentalisere tro. Og så alligevel. Den slags undersøgelser er en del af en post-sekulær bevægelse i forskningen, der anerkender, at religion og kultur ej blot er til lyst og trøst. Så er jeg med.
Forskerne bag undersøgelsen er to læger og en teolog. Vinklen er altså sundhedsfaglig. Jeg kan som sagt godt være lidt sart, når det gælder om at afgøre nytteværdien af min tro. Og jeg kan ikke lade være med at smile, når de beder mig om at svare på spørgsmålet, om hvordan jeg vil beskrive min tilfredshed med ”støtten fra Gud/en højere magt”, og jeg skal tikke af i boksene ved meget utilfreds – utilfreds – overvejende utilfreds – hverken/eller – overvejende tilfreds – meget tilfreds – ikke relevant.
Tro og narrativ medicin
Jeg har allerede glemt, hvor jeg satte krydset. Men som jeg arbejdede mig igennem spørgeskemaet, så blev jeg mere og mere tilfreds. Tilfreds med at vi er kommet til et andet sted end der, hvor alt, der har at gøre med religion og tro, enten anses for en privat fritidsbeskæftigelse for særligt skrøbelige eller dumme mennesker eller som et buldrende fundamentalistisk og enøjet korstog fra gale muslimers side.
Vi er faktisk nået til, at religiøse overbevisninger, sans for det åndelige og troens former anerkendes som noget, der har betydning for alt det, vi har haft tilbøjelighed til at betragte som den virkelige verden; politik, økonomi, sociale strukturer, psykologiske mekanismer.
Det handler om det, som præster har vidst i umindelige tider: at man kan hjælpe mennesker med at være i deres liv ved at lade dem fortælle og ved at give dem mulighed for at tage bolig i andre fortællinger, fx biblens
På Region Hovedstadens hjemmeside fandt jeg et kursus, der var beskrevet sådan her: ”På kurset arbejder du med nærlæsning af skønlitteratur og kreativ skrivning som metoder til at opnå større lydhørhed over for patientfortællinger. Skønlitteraturen tilbyder et rum, hvor man kan udforske og skærpe sit blik for flertydig kommunikation og ligeledes træne øret for alt det, der ikke bliver sagt. Kurset afsluttes med en diskussion af, hvordan sundhedsprofessionelle kan bruge narrative kompetencer til at styrke indføling og dialog med patienter/borgere og deres pårørende”.
Ja tak. Det hedder narrativ medicin, og det forsker de også i ovre i Odense. Men det handler om det, som præster har vidst i umindelige tider: at man kan hjælpe mennesker med at være i deres liv ved at lade dem fortælle og ved at give dem mulighed for at tage bolig i andre fortællinger, fx biblens.
Tanker, følelser, ånd, overbevisning
Jeg har været meget optaget af konflikter i Mellemøsten, især Israel/Palæstina. Også der er der bevægelser i forskningen. En benhård modernistisk forskning afskriver religionens rolle fuldstændig og mener, at den kun er glasur eller bortforklaringer af faktiske økonomiske og politiske forhold. Og så er der den forskning, der begrunder alt med islam.
Mellem de to ekstremer vokser der nye tanker frem om, at det jo er muligt, at religion faktisk spiller en rolle i politik, selvom religionen ikke definerer alt. At man ikke kan se bort fra menneskers religiøse og kulturelle overbevisninger og udtryksformer, når man skal forstå, hvorfor de gør, som de gør og agerer politisk på den måde, det er tilfældet.
Set i det store perspektiv, så var moderniteten måske kun en parentes i verdenshistorien. En kort periode hvor vi troede, at verden kun bygges af hårde fakta og ting og ikke af tanker, følelser, ånd, overbevisninger. Måske er vi nu – i 2021 – bare kommet tilbage i det rette spor igen. Et spor, hvor vi anerkender, at det, der flytter verden og mennesker ikke kun er penge, krige, sociale bevægelser og psykologiske mekanismer. Men at der i kunst og religion, musik og tekster, teater og ritualer ligger en stærk kraft, der kan have samfundsændrende betydning.
Det er ikke tilrådeligt at trække på smilebåndet af mennesker, der tror. Tro er ikke kun en krykke, en trøst, en god historie. Tro har kraft til at bevæge.
Jeg tror, jeg satte krydset i boksen ”meget tilfreds”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
