ESSAY – Vi er i udgangspunktet blot den jord, vi er taget af. Fra det udgangspunkt kan meningsfuldheder komme dumpende i sand og klar form og helt af sig selv.
“Life is hard. Then you die. Then they throw dirt on your face. Then the worms eat you. Be grateful it happens in that order”.
Jeg tror, at mange kender de to første sætninger i citatet. Det er først for nylig, at jeg selv opdagede de tre sidste. Det er den amerikanske forfatter David Gerrold (født 1944), der er ophavsmanden. Der er noget velgørende og katarsisk i den beske tone. En opremsning af følelser som frygt og medlidenhed og en bremse i forhold til sentimentalitet.
Gerrolds ord skærer som en machete gennem det filtrede mønster af forklaringer og overbevisninger om mening, som jeg understøtter mit liv med. Her er det nøgne liv – fra kamp til død, jord, orm. Jeg mærker, at når først livet er skåret så skånselsløst og nøgternt til, så melder der sig en mulighed for at forny mit livssyn, genoprette fornemmelsen af mening. Jeg står på bunden, og med jord i munden kan jeg bygges op igen, klart og sandt.
En svær kamp i mit liv er kampen om mening. Med mellemrum og sommetider i lange perioder har oplevelsen af meningsløshed været meget påtrængende. Som regel er følelsen ledsaget af skam, for jeg har jo så meget. Mit liv er lykkedes på utallige måder. Men der er tilsyneladende ingen direkte sammenhæng mellem mængden af held og lykke og oplevelse af mening.
Der er dem, der siger, at meningsløshed kommer af mangel på ånd og fordybelse, men jeg melder pas – der er ikke mangel på noget af det i mit liv. Eller de siger, at meningsløshed springer ud af mangel på kærlighed, men der er masser af kærlighed i mit liv. Det er, som om meningsløsheden ikke har en reel form eller en defineret årsag. Den er ikke nødvendigvis forbundet med bestemte livssituationer eller betingelser. Som om meningsløsheden melder sig som et vilkår, der ikke lader sig besnakke af begrundelser eller fjerner sig på grund af bevisets magt. Jeg kan ikke lade mig overbevise af bevisførelse for livets mening. Meningsløshed er, eller den er ikke.
I forhold til truslen fra meningsløsheden og kampen for at finde mening, så er det helende for mig at tænke livet så basalt som muligt. Begynde der, hvor der næsten ingenting er.
Men jeg finder en form for trøst i David Gerrolds ord. Et startpunkt. Jeg føler en befrielse fra at skulle stable en masse op, der på de dårligste dage blot virker som bortforklaringer, pynt og forfængelighed. Her er bare liv, kamp, død, jord, orm. Sådan er det. Og lige der, hvor jeg formår at samle mit liv om de fem ord; lige der hvor jeg står på det mest nøgne sted, jeg overhovedet kan stå, lige der oplever jeg taknemmeligheden for, at ”it happens in that order”. For der er dog liv før jord og orme. Der er et liv at leve, en gave at modtage, en opgave at løse før ormene tager over.
I forhold til truslen fra meningsløsheden og kampen for at finde mening, så er det helende for mig at tænke livet så basalt som muligt. Begynde der, hvor der næsten ingenting er. Begynde med den jord, den bibelske myte siger, at vi er taget af. Det er en både voldsom og befriende tanke: Vi er i udgangspunktet blot den jord, vi er taget af. Fra det udgangspunkt kan meningsfuldheder komme dumpende i sand og klar form og helt af sig selv.
Sådan en øvelse – at tænke sig helt ned til skabelsens grundlag og vilkår – laver man ikke én gang for alle. Den skal gentages. “Life is hard. Then you die. Then they throw dirt on your face. Then the worms eat you. Be grateful it happens in that order”. Vær taknemmelig.
Foto: Needpix
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
