
GLOBAL MAGTKAMP // ANALYSE – Rusland har fået følgeskab af Kina i Vestens klapjagt på Rusland og Kina, men kineserne har på en helt anden måde kontrol over situationen. Hvad er det, Kina kan, som Rusland ikke kan?
Ved en tidligere lejlighed har jeg peget på, at Kina kan få hvad som helst vedtaget i FN eller blokere for hvad som helst.
Det gælder FN’s Generalforsamling og andre FN-organer, dog med visse modifikationer, når det gælder FN’s Sikkerhedsråd. Her kan Kina blokere for resolutioner, fordi Kina i Sikkerhedsrådet er forsynet med en vetoret, men Kina kan ikke få hvad som helst vedtaget i Sikkerhedsrådet, fordi andre også har vetoret, nemlig USA, Rusland, Storbritannien og Frankrig. Men disse andre lande er dog meget tilbageholdende med at bruge vetoretten. Dog har Rusland gjort det på det seneste.
Putin og Xi Jinping mødtes den 4. februar i Beijing i forbindelse med åbningen af Vinter-OL. Hvad talte de om? Det er refleksioner værd taget i betragtning, hvad der senere er sket. Fortalte Putin, at han planlagde en annektering af Ukraine? Sikrede han sig, at Kina ville have forståelse for det? Bad han Kina om at hjælpe, når de forventede vestlige sanktioner ramte? Kunne Kina – helt eller delvis – kompensere for den manglende eksport til de vestlige lande?
Eller indgik de en noget-for-noget-aftale om, at Rusland kunne annektere Ukraine og Kina Taiwan, mod gensidig bistand i det stille? Putin sagde selv, at Rusland støtter Kinas krav på Taiwan. Og de to, Rusland og Kina, indgik en aftale om venskab og samarbejde ”på alle områder”.
Øget samarbejde
Der er mange spørgsmål, men hvad talte de to egentlig om? Måske kan vi se et mønster i det, som herefter skete.
Rusland gik ind i Ukraine den 24. februar. Først så det godt ud for russerne, senere viste det sig, at det russiske militær ikke er så stærkt, som Putin troede. Men Vestens sanktioner faldt med det samme. Derefter er Kinas import fra Rusland steget med en tredjedel, Kina køber fx flere våben lavet i Rusland.
De to lande arbejder mere eller mindre synligt sammen på det militære og økonomiske plan. Men hvad med det politiske? Hvordan stiller Vesten sig til udviklingen i Rusland og Kina, og hvor stiller det Rusland og Kina i verdenssamfundet, fx i FN?
Rusland har her i begyndelsen af oktober måned brugt vetoretten til at blokere for en Sikkerhedsrådsresolution om fordømmelse af Ruslands intervention i Ukraine og navnlig de afholdte folkeafstemninger i ukrainske provinser. Det skete igen den 10. oktober, da debatten om et nyt resolutionsforslag blev præsenteret. I februar måned nedlagde Rusland også veto mod en resolution om fordømmelse af invasionen i Ukraine. Men det har naturligvis en pris at nedlægge veto mod sådanne resolutioner, dog ikke meget oven i Vestens fordømmelse af selve handlingen.
Verden blev bundet sammen af kinesiske investeringer i veje, jernbaner og sø-ruter (havnebyggerier mv.). Langs disse forbindelser har kineserne investeret gigantisk i ca. 150 lande
I sager, hvor det på forhånd er klart, at der vil blive nedlagt veto i Sikkerhedsrådet, er det langt mere effektivt at gå til FN’s Generalforsamling. Her er chancen for at vise bredt sammenhold i verdenssamfundet til stede, og det skete fx, da Rusland i 2014 annekterede Krim. 100 lande stemte dengang for en resolution, der erklærede folkeafstemningen om Krims status ugyldig. En sådan resolution er ikke bindende, men viser klart, hvordan verden ser på sagen. At Vesten kort tid derefter ”glemte” sagen om Krim, er noget andet, for reelt fandt Vesten sig i, at det nu var sket. Sanktionspolitikken var alt for vag.
Efter Ruslands invasion i Ukraine den 24. februar blev FN’s Generalforsamling hasteindkaldt til møde onsdag den 2. marts. Ud af FN’s 193 medlemslande stemte 141 for en resolution, som fordømte Ruslands invasion og krævede, at Rusland ”straks” trækker alle styrker ud af Ukraine. Foruden Rusland stemte Putins venner imod resolutionen, et kønt selskab: Syrien, Hviderusland, Eritrea og Nordkorea. Kina var et af 35 lande, som undlod at stemme.
En resolution vedtaget af Generalforsamlingen er ikke bindende, men resolutioner vedtaget af Sikkerhedsrådet er bindende. Men hvis det pågældende land blæser på en sådan resolution, er verdenssamfundet ikke i stand til at gøre noget ved det, så der er reelt ikke nogen forskel.
I slutningen af september annoncerede Putin, at Rusland nu ville iværksætte en ”delvis mobilisering”. Hvad er det? Vi ved nu, at mænd indkaldes til militærtjeneste, nogle er i slutningen af 50’erne, og mange er 40 år+. Nogle har slet ikke været soldater, og andre har ”rustne” soldatererfaringer. Det er med til at vise Ruslands svage position i forhold til krigen i Ukraine.
Nu har Rusland fået følgeskab af Kina i Vestens klapjagt på Rusland og Kina. Kina har i FN’s Menneskerettighedsråd fået nedstemt en resolution, som fordømte Kinas behandling af de muslimske uighurer i Xinjiang-provinsen i Kina. Afstemningen handlede om, hvorvidt forslaget overhovedet skulle sendes til debat i Rådet. Men hvad er det, Kina kan, som Rusland ikke kan?
Kinas gigantiske investeringer
Afstemningen fandt sted den 6. oktober 2022. 19 stemte imod, 17 stemte for, og 11 medlemslande undlod at stemme! Det var en gyser, givetvis også for Kina.
Hvem stemte ”nej” sammen med Kina? Det er besynderligt, at der blandt 17 muslimske lande kun var ét land, nemlig Somalia, som stemte for, at resolutionen skulle sættes til debat i Rådet, 13 muslimske lande stemte imod sammen med Kina, og 3 undlod at stemme.
Kineserne har styr på det! Hvem stemte imod sammen med Kina? Det gjorde Bolivia, Gabon, Cameroun, Forenede Arabiske Emirater, Kasakhstan, Usbekistan, Pakistan, Namibien, Indonesien, Mauritanien, Cuba, Nepal, Qatar, Gabon, Venezuela, Elfenbenskysten og Sudan.

Hvordan hænger det sammen? Jo, Kinas store projekt ”road and belt” fra 2013 og frem har ført til gigantiske kinesiske investeringer igennem stan-landene og videre til Afrika, og andre ”veje” til asiatiske lande og endnu andre ”veje” til Sydamerika. Verden blev bundet sammen af kinesiske investeringer i veje, jernbaner og sø-ruter (havnebyggerier mv.).
Langs disse forbindelser har kineserne investeret gigantisk i ca. 150 lande, stort set hele verdenssamfundet, dog minus Nordamerika, Europa og Australien/New Zealand. I Europa har dog Bulgarien, Tjekkiet, Polen og Grækenland nydt godt af kinesiske investeringer.
Derfor ved alle de mere eller mindre fattige lande i Asien, Afrika og Latinamerika, som har nydt godt af de massive kinesiske investeringer, hvordan de skal stemme. Nemlig som Kina.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her