KINA // ANALYSE – Det nye Kinas første 75 år skal fejres med manér, paradepladsen i Beijing funkler, og Kinas enevældige Kommunistparti gør sig umage for at minde kineserne om partiets store bedrifter for at vise at magthaverne skam er opgaven værdig – også til at regere, når Folkerepublikken fylder 100 år og endnu længere, ja faktisk i al evighed.
中国万岁, 中国共产党万岁 (Zhōngguó wànsuì, Zhōngguó gòngchǎndǎng wànsuì). Længe leve Kina, Længe leve Kinas Kommunistparti.
’Det tilstundende jubilæum lokker forventningsfuldt. Byen Beijing bliver udsmykket. På Den himmelske Freds Plads er en kæmpe blomsterkurv yndefuldt vokset frem, mens arbejdere har vævet et farverigt tæppe af blomster langs Chang’an (Den evige Freds) Boulevard til at byde besøgende fra hele Kina og hele verden velkommen,’ skriver den statslige internationale avis Global Times. Det minder mig om gamle dage i Beijing, da gartnere vitterligt blev sat til at male græsset grønt med vaskeægte grøn maling, når byen dannede ramme om vigtige begivenheder.
Global Times fortæller også, hvordan ’børnenes glade latter fylder luften, mens voksne fanger de værdifulde øjeblikke med deres skudklare kameraer og sender hjertelige velsignelser til deres hjemstavn.’
Store fremskridt
Uomtvisteligt er det, at Kina og kineserne har oplevet enorme fremskridt i de forgangne 75 år, levefoden er steget fra kummerlig til anstændig og for nogle endda gevaldig overflod, siden Mao Zedong i spidsen for Folkets Befrielseshær sendte nationalisterne på flugt og tog roret efter et halvt århundredes krig og kaos i Kina.
Også den generelle sundhedstilstand og den gennemsnitlige levetid er forbedret enormt. Den dengang udbredte analfabetisme er så godt som udslettet. Så Kina har meget at være stolt af. Fra at være ganske uanselig for 75 år siden er Kinas økonomi vokset 277 gange, så den i dag udgør 17 pct. af verdensøkonomien, hvilket stemmer fint overens med, at kineserne udgør ca. 17 pct. af klodens befolkning.
Xi Jinping har, siden han kom til magten i 2012, opbygget en personkult omkring sig, hvis lige ikke er set siden Mao Zedong
Og resten, det taler man ikke om i denne festtid. De tilbagevendende blodige og indgribende politiske og ideologiske samfundsomvæltninger, der kostede dyrt i både menneskeliv og menneskelighed er gemt væk i Kinas store Glemmebog. I stedet er der løfter om en lys og lykkelig fremtid, der lover Kina magt og ære ved 100-året i 2049.
Partichefen, der tillige er præsident, Xi Jinping, har, siden han kom til magten i 2012, opbygget en personkult omkring sig, hvis lige ikke er set siden Mao Zedong. Og så har han lanceret sin Kinesiske Drøm, der skal bringe Kina tilbage til fordums storhed og anseelse og gøre op med de seneste små 200 års – set med kinesiske øjne – ydmygelser fra den omgivende verden, Vesten i særdeleshed.
Den Kinesiske Drøm er lidt vagt formuleret som vejen til foryngelse og fornyelse af Kina, hvor kinesere fra alle (55) etniske grupper ved fælles indsats kan lægge sig i selen for at opnå velstand for alle. Herunder hører et stærkt forsvar, avanceret forskning og videnskabelige fremskridt. I det hele taget en slags global førertrøje, sådan som Kina i egen optik oplevede det frem til år 1800 eller så.
Indiskutabelt i drømmen ligger, at Kommunistpartiet med Xi Jinping som kernen står i spidsen for det hele.
Kineserne har fx fået fornyet forsikring om, at Kina kan forsvare sine grænser; det må der ikke herske tvivl om, så forleden affyrede Folkets Befrielseshær en meget langtrækkende ballistisk raket (ICBM) i Stillehavet, DF-41, som med sin rækkevidde på 12.000-15.000 km let kan ramme fx USA. DF-41’s rækkevidde er to-tre gange længere end normalt for den slags. Prøveaffyringen var uden sprængstof, men raketten er designet til atombevæbning.
Også indadtil kan kineserne se frem til tryghed – i hvert fald økonomisk, er budskabet. For på et ekstraordinært møde i Kommunistpartiets politbureau lovede de øverste ansvarlige med Xi Jinping i spidsen at redde kinesernes privatøkonomi og stabilisere det kollapsede byggemarked, hvor småsparere ifølge Bloomberg har 18 billioner (18.000.000.000.000) US-dollars i klemme og derfor er utilbøjelige til at bruge penge.
Pandaer vs. pressefrihed
Tiden kalder på begejstring – ægte eller påtvungen. Hårdtprøvede Hong Kong, der har set sine frihedsrettigheder stadig mere stækket, er nu – som Danmark – i anledningen af Kinas 75-årsdag de lykkelige værter for et pandapar.
Mens centralmagten i Beijing med den ene hånd ekspederer pandaer til Hong Kong, fængsler den journalister med den anden
For Kina er pandadiplomatiet, hvor særligt begunstigede lande eller enklaver låner et pandapar, stærkt symbolsk ladet og tegn på venskab – og en kostbar affære at beværte. Spørg blot Københavns Zoo. Og magthaverne håber, at An An og Ke Kes flytning til Hong Kong fra Sichuan vil styrke centralmagtens anseelse, hvilket nok er tvivlsomt efter de seneste fem års hårdhændende indskrænkning af Hong Kong-boernes frihed.
For mens centralmagten i Beijing med den ene hånd ekspederer pandaer til Hong Kong, fængsler den journalister med den anden – endda efter en sjældent anvendt lov mod tilskyndelse til oprør fra 1938, da Hong Kong stadig var britisk kronkoloni. Da Storbritannien efter 156 år overdrog magten over den gamle koloni til Kina i 1997, kunne området bryste sig af den frieste presse i Asien. I 2002 lå Hong Kong nr. 18, i 2024 nr. 135 (ud af 180) på Reportere uden Grænsers indeks over pressefrihed i verden. Kina ligger nr. 172.
Chung Pui-kuen og Patrick Lam Shiu-tung var hhv. chefredaktør og stedfortrædende chefredaktør på den respekterede, uafhængige demokratisk orienterede nyhedstjeneste Stand News, der blev oprettet i 2014 og havde over en million daglige læsere, da centralmagten i Beijing i 2019 blæste til endeligt opgør mod de sidste rester af demokrati og rettigheder i Hong Kong.
Nu er der ikke frie valg i Kina, så det er ikke et spørgsmål om at tækkes vælgere, men om at opfylde den uskrevne kontrakt mellem magthavere og masserne
Anklagen mod de to lød bl.a. på, at 11 af nyhedstjenestens flere end 200.000 artikler tilskyndede til oprør, og at den var en trussel mod rigets sikkerhed. Chung og Lam blev anholdt i 2021 under en storstilet razzia mod redaktionen. Sagen, der kun skulle have varet små tre uger, blev indledt i 2022, men strakte sig helt til 26. september i år. Chung blev idømt 21 måneders fængsel, Lam 11 måneder. Kun Chung skal tilbage i fængsel, eftersom begge i forvejen har afsonet godt et år.
Så mens myndighederne skrider hårdt ind mod kritik, bestræber de sig samtidig på at stille kineserne økonomisk og materielt tilfreds her op til jubilæet – måske i håb om, at de så vil slå en streg over de senere års fortrædeligheder som fx kampen mod kritik, de endog meget barske covid-foranstaltninger og stor arbejdsløshed, især blandt de unge.
Optimisme er den korrekte indstilling
Nu er der ikke frie valg i Kina, så det er ikke et spørgsmål om at tækkes vælgere, men om at opfylde den uskrevne kontrakt mellem magthavere og masserne, om at Partiet får lov at regere og forvalte mod, at kineserne får stadig stigende levefod – og holder næsen fra politik.
I det hele taget gør magthaverne sig umage for at indskærpe kineserne, hvad der er rigtigt og forkert. Alle medier får jævnligt sms fra øverste sted om, hvad de skal formidle og hvad de ikke må formidle. Studerende har siden den store opstand for medindflydelse i Beijing og andre storbyer i 1989 haft fire timers ugentlig moralsk opbygning i form af undervisning i loyalitet over for Partiet, forståelse for samfundsproblemer som netop ungdomsarbejdsløshed og vaklende økonomi og de seneste 10 år også Xi Jinpings tanker.
Medarbejdere i Kinas finanssektor fortæller også om overvågning og intimidering – og prompte reaktion, hvis de har været for kritiske
Nu viser det sig ifølge Financial Times, at de studerende finder den tvungne politiske undervisning kedelig, kalder den tidsspilde og laver andre lektier imens, mens omkring en fjerdedel af de studerende ganske enkelt sover.
Det er selvfølgelig ugleset, men har tilsyneladende endnu ikke haft de store konsekvenser, sådan som det fik, da en fremtrædende økonom formastede sig til i en privat besked i en gruppe på WeChat (Kinas pendant til WhatsApp) at kritisere Xi Jinpings økonomiske politik.
Zhu Hengpeng blev øjeblikkelig fjernet fra posten som vicedirektør i Kinas velanskrevne Samfundsvidenskabelige Akademis Institut for Økonomi. Medarbejdere i Kinas finanssektor fortæller også om overvågning og intimidering – og prompte reaktion, hvis de har været for kritiske i deres kommentarer og ikke givet udtryk for den optimisme, som Partiet forlanger.
Frafald af ansvar og straf
Det forhindrede dog ikke Xi Jinping i på det ekstraordinære møde i politbureauet forleden at opfordre embedsfolk til at være dristige i bestræbelserne på at styrke økonomien uden at bekymre sig om konsekvenserne af at begå fejl. ’Det store flertal af partimedlemmer og kadrer må vise mod til at påtage sig ansvar og turde forny’, hed det i gengivelsen af mødet.
Tre undtagelser blev bekendtgjort: ’velmenende embedsfolk, der begår fejl som følge af manglende erfaring, de, der begår fejl under eksperimenter – især på nye områder uden klare afgrænsninger – og de, der uforvarende fejler, når de fremmer udvikling’, slipper for konsekvenser af deres fejltagelser, hed det. Ærgerligt for Zhu Hengpeng, at han tilsyneladende ikke omfattes af dette ’frafald af ansvar og straf’.
Forsyningssikkerhed
I sin tid tilstræbte Mao Zedong et selvtilstrækkeligt Kina, der var selvforsynende og kunne klare sig uden resten af verden. Den tanke gjorde efterfølgeren (når man fraregner overgangsfiguren Hua Guofeng), Deng Xiaoping, op med efter Det nye Kinas første 30 år; han åbnede Kina for omverdenen, og på det område har Dengs efterfølgere fulgt hans kurs.
Det ville også være helt umuligt at brødføde og i det hele taget forsyne kineserne med deres daglige fornødenheder, øgede forbrug og voksende forventninger til den generelle levefod uden betydelig import af rå- og forarbejdede varer samt samkvem og udveksling med andre lande.
I den anledning har Xi Jinping lanceret sit vældige verdensomspændende infrastrukturprojekt, ofte kaldet Den nye Silkevej, der forbinder Kina med resten af verden til havs og over land. Ganske fikst i den forbindelse sørger Kina også for lånefinansiering og opførelse af langt størsteparten af projekterne med kinesiske kræfter. Dermed bliver hjulene også holdt i gang derhjemme.
På ét område genopliver Xi dog Maos tanke om selvtilstrækkelighed i en kritisk omverden, nemlig i forskning, udvikling og fremstilling af avanceret teknologi som fx kvanteteknologi, halvledere og kunstig intelligens.
Det nye Kina i verden
Xi Jinping ser det også som sin opgave at øge Kinas anseelse i omverdenen. Det sker bl.a. gennem handel og udviklingsbistand, og mens Folkerepublikken i de første små 40 år som fast medlem af FN’s Sikkerhedsråd gik stille med dørene, er Kina i dag blevet en af de største bidragydere som også gør sin stemme gældende i Sikkerhedsrådet, især med at nedlægge veto, når det drejer sig om landes suverænitet, integritet og indblanding i Kinas meget brede tolkning af indre anliggender. Til gengæld afviser Kina blankt FN’s Havretskommission, fordi den kritiserer Folkerepublikkens ekspansion i Det sydkinesiske Hav.
Kinas medvirken til verdens vedtagelse af Klimaaftalen i Paris i 2015 såvel som indgåelsen af atomaftalen med Iran samme år var afgørende. Det var en snæver lille lomme i historien, hvor Kina og USA, dvs. hhv. Xi og præsident Barack Obama, forstod, at nok har de mange modsætninger, men de har også store fælles interesser, ikke mindst i at bekæmpe klimaforandringerne. Det spirende fælles fodslag sluttede brat, da Donald Trump blev præsident i USA, og de to mægtige lande fokuserer nu mest på deres ofte drastiske modsætninger, fx samhandelen og Taiwan, og ikke på deres fælles interesser.
Masserne skal klemme på, stræbe fremad og opad, gøre sig umage og ikke gøre sig ud til bens, så vil Kina længe leve
Xi Jinping ser gerne Kina som storspiller på verdensscenen, hvor USA hidtil har været førende, hvilket næppe overraskende byder USA imod. Kina kom med et lidet vellykket forslag til en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine i 2023 på årsdagen for den russiske invasion. Det var en løjerlig 12-punktsplan, som man end ikke havde gjort sig den umage at tale med Ukraine om, den nævnte ikke ordet ’krig’, indbefattede ikke Ruslands tilbagetrækning fra alle besatte områder, og planen kritiserede i det hele taget ikke russisk aggression. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde da også tidligere i år, at den kinesiske plan var det hidtil bedste fredsforslag.
Så gik det bedre, da det en martsdag i 2023 stod klart, at Kina havde formidlet en aftale om genoptagelse af de diplomatiske mellem Iran og Saudi Arabien, hvis modsætninger først og fremmest og frygteligst kom til udtryk gennem de to landes destruktive stedfortræderkrig i Yemen.
Som Kina ser det, er der meget at være stolt af her i 75-året for Folkerepublikkens oprettelse, og blandt de mange fejringer var uddelingen af medaljer lørdag til bl.a. fremragende videnskabsfolk inden for rumforskning, lægevidenskab, genteknologi samt en meget ældre herre i kørestol, veteran fra både borgerkrigen frem til 1949 og Korea-krigen 1950-53.
Xi Jinping formanede de forsamlede honoratiores ved medaljeoverrækkelserne i Folkets Store Hal i Beijing: ’Hele nationen bør se rollemodeller som det gode eksempel, forenes, stræbe fremad og samle en mægtig styrke for i fællesskab at fremme et stærkt lands storslåede sag. Vi bør udføre ekstraordinære bedrifter i almindelige stillinger og fortsat gøre fremskridt i løsningen af udfordringer i udviklingen, overkomme vanskeligheder i reformerne og fastholde social harmoni og stabilitet.’ Med andre ord, masserne skal klemme på, stræbe fremad og opad, gøre sig umage og ikke gøre sig ud til bens, så vil Kina længe leve.
Hvis man vil følge yderligere op på Folkerepublikkens jubilæum, vil jeg varmt anbefale Cinematekets festival i København i den anledning. Fra 3. oktober til 9. november vises et mageløst udvalg af gamle og nye, fremragende, forbløffende, korte og lange dokumentarer og fiktionsfilm fra og om Kina.
Jeg holder oplæg om Mao Zedong ved den første forevisning den 3. oktober: en dansk hyldestfilm til Mao Zedong fra 1972.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
