STORPOLITIK // BAGGRUND – I november sagde den tidligere russiske præsident Dmitriv Medvedev, at Vesten fører en ”hybridkrig” mod Rusland på grund af levering af materiel og økonomisk støtte til Ukraine, sanktioner og cyberangreb. Det kan føre til en verdenskrig, tilføjede han.
Den 14. november 2022 mødtes præsident Joe Biden og Kinas præsident, Xi Jinping, i Doha, hvor de begge efterfølgende skulle deltage i G20-topmødet. Pressen skrev, at det var første gang, de to gav hinanden hånden. Det er ikke helt rigtigt. Det var første gang, de gjorde det som præsidenter. Men de havde allerede givet hinanden hånden, da Joe Biden i 2011 og 2013 besøgte Kina som vicepræsident i Barack Obamas administration.
Mødet fandt sted i Doha, i ørkenstaten Qatar, verdens rigeste land, hvor i øvrigt VM i fodbold afvikles i disse uger. Emiratet Qatar har rigeligt råd til at ”købe” et VM og finansiere et værtskab for G20, et møde mellem verdens 20 største økonomier, hvor Qatar slet ikke er blandt dem.
Den store taber var Putin
Mødet mellem Joe Biden og Xi Jinping var et vigtigt møde, og de to vigtigste emner var de aktuelle brændpunkter i de internationale relationer netop nu, Ruslands angreb på Ukraine og den højspændte situation omkring Taiwan. Begge dele fører an i udviklingen af spændingerne mellem USA og Kina, som til stadighed vokser. Hertil kommer konkurrencen om at være størst i verden, hurtigst med teknologisk udvikling osv. Konkurrencen med USA var også et hovedtema under Kommunistpartiets kongres i oktober måned.
Vladimir Putin havde meldt afbud til G20-mødet. Og tilnærmelserne mellem USA og Kina gjorde Putin til den store taber.
Allerede i oktober kom Bidens nationale sikkerhedsplan. Russerne skal holdes uden for indflydelse, og kineserne skal udkonkurreres
Senere samme dag mødte Xi Jinping præsident Emmanuel Macron, men dagen efter blev et planlagt møde mellem Xi og den britiske premierminister Rishi Sunak aflyst. Den tyske kansler Olaf Scholz besøgte Xi Jinping i Beijing allerede den 4. november.
I Doha havde Xi Jinping en hel stribe bilaterale møder, bl.a. med asiatiske lande som fx Filippinerne, Indonesien og Singapore og med den canadiske premierminister Justin Trudeau.
Det havde Joe Biden ikke tid til. Han skyndte sig hjem, formentlig for at sætte gang i den nye situation efter midtvejsvalget i USA den 8. november, hvor Demokraterne klarede sig overraskende godt i både Senatet og Repræsentanternes Hus, og dermed Bidens muligheder for at regere landet. Valgresultatet var endnu ikke gjort endeligt op, men i dag ved vi, at Republikanerne vandt Repræsentanternes Hus.
De store spørgsmål
Der er kort sagt møder nok, hvilket vel er et godt tegn, for dialog er – trods uenigheder – bedre end tavshed. Sandheden er vel, at de vestlige lande, USA, Tyskland, Frankrig m.fl. er nogenlunde enige om de store spørgsmål, og at det er Kina og Rusland, som stikker ud.
Allerede i oktober kom Bidens nationale sikkerhedsplan. Russerne skal holdes uden for indflydelse, og kineserne skal udkonkurreres.
Tidligere i år mødtes Xi og Putin i Beijing i forbindelse med åbningen af Vinter-OL. Hvad talte de om? Fortalte Putin, at han planlagde en annektering af Ukraine? Sagde Xi Jinping noget tilsvarende om Taiwan? Bad Putin Kina om hjælp, når de forventede vestlige sanktioner ville ramme Rusland? Og hvad sagde Xi, hvis han da svarede på det?
Værre blev det, da Biden i mødet med Xi erklærede, at USA vil forsvare Taiwan militært, hvis Kina skulle angribe øen
Lad os starte med Taiwan. Da Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, med verdens øjne i nakken besøgte Taiwan i begyndelsen af august, var det en stor provokation over for Kina, som betragter Taiwan som en del af Kina. Efter Pelosi-besøget droppede Kina i august samarbejdet med USA om klimaforandringerne og narkosmugling.
Værre blev det, da Biden i mødet med Xi erklærede, at USA vil forsvare Taiwan militært, hvis Kina skulle angribe øen. Det samme har den amerikanske præsident sagt tre gange tidligere, første gang i november 2021. Men ved mødet sagde Biden også, at USA accepterede den kinesiske ét-Kina-politik. Er det helt klart, hvad Biden mener? Tør taiwanerne stole på noget?
Så om Ruslands krig med Ukraine. Biden og Xi bekræftede deres fælles opfattelse, at atomkrig aldrig mere skal føres, og Xi understregede, at Rusland ikke kunne forvente opbakning fra Kina, hvis de brugte atomvåben mod Ukraine. I denne formulering ligger jo også, at hvis Rusland ikke bruger atomvåben, kan de forvente opbakning fra Kina.
Allerede i midten af september sagde Xi til Putin, at han var bekymret over krigen i Ukraine. Det har dog også været fremme, at Kina støtter Rusland på flere måder, dels ved at købe russiske våben, dels ved at ”udfylde hullet” i Ruslands økonomi som følge af de vestlige sanktioner mod Rusland.
Hybridkrig
Da et missil slog ned i det østlige Polen den 15. november, sagde den tidligere russiske præsident Dmitriv Medvedev, at Vesten fører en ”hybridkrig” mod Rusland, levering af materiel og økonomisk støtte til Ukraine, sanktioner og cyberangreb. Det kan føre til en verdenskrig, tilføjede han. En kinesisk talsmand siger til det, at alle relevante parter i den nuværende situation bør holde sig i ro for at undgå, at situationen eskalerer.
Og så var der menneskerettighederne, herunder forholdene for uighurerne i Xinjiang, som er et fast punkt på dagsordenen, når vestlige ledere møder Kina. På det emne er kineserne meget følsomme, fordi andre ikke skal blande sig i interne kinesiske forhold.
Andre forhold, som står imellem USA og Kina, er handel, teknologisk udvikling og konkurrencen om at være den største stormagt i verden. Det giver det resultat, at det ser ud til at være Kina, ikke mindst på grund af Kinas bistand til Afrika som et led i det kinesiske projekt Road and Belt.
Og endelig er der spændingerne i Stillehavet, navnlig Det Sydkinesiske Hav, hvor flåder og fly fra begge lande kæmper om herredømmet, alt imens Kina bygger baser på kunstige øer.
Om disse senest nævnte friktionspunkter var på dagsordenen i mødet i Doha er uklart, men det kan de hurtigt komme igen.
Summa summarum: Efter mødet mellem Joe Biden og Xi Jinping synes forholdet mellem de to lande bedre nu end tidligere. Biden sagde, at vi må undgå, at konkurrence bliver en konflikt. Xi Jinping fik meget ud af at pleje mange internationale kontakter, som derved fik et respektfuldt forhold til Kina.
Joe Biden gjorde meget lidt ved bilaterale møder, men tronede i selve G20-mødet som verdens eneste stormagt. Efter mødet i Doha er der noget at bygge på, både for Kina og USA. Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, besøger Kina i begyndelsen af det nye år. Dialogen fortsætter.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
