USA// POLITISK ANALYSE – “Jeg vil aldrig opgive det amerikanske folk, men det betyder ikke, at jeg behøver at være formand for Repræsentanternes Hus,” siger Kevin McCarthy, efter hans egen højrefløj tirsdag væltede ham sammen med demokraterne og sendte kongressen ud i rendyrket kaos. En favorit som ny formand ser ud til at være ‘House Majority Leader’ Steve Scalise fra Louisiana. Men der er kun én klar vinder: Donald Trump, der styrkes, jo mere ‘systemet’ fejler.
WASHINGTON D.C. – “Trust Americans to always do the right thing, only after they have tried everything else.”
Ovenstående citat, der tillægges Winston Churchill, bruges ofte i amerikansk politik om USA af politikerne selv – uanset det faktum, at Churchill vist nok aldrig faktisk har sagt det.
Flertallet for at afsætte formanden – hvilket aldrig er sket i amerikansk politik tidligere – fremkom ved, at den republikanske højrefløj stemte mod McCarthy sammen med Demokraterne, der udgør oppositionen
Men meningen er god nok, og det blev brugt af den nu afsatte formand for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, da han indgik en aftale om at holde statskassen åben i 45 dage med demokraterne i sidste øjeblik natten til søndag.
Nedenfor ses øjeblikket, da afstemningsresultatet blev afgjort. Flertallet for at afsætte formanden – hvilket aldrig er sket i amerikansk politik tidligere – fremkom ved, at 8 medlemmer af den republikanske højrefløj i McCarthys eget parti stemte sammen med demokraterne, der udgør oppositionen:
Efter sin historiske fyring talte McCarthy til reportere i Washington forsamlet på Capitol Hill:
Og nogle timer senere sendte han en direkte besked ud til sine følgere på X (Twitter):
Hvad vinder højrefløjen ved at sabotere partifællen Kevin McCarthy?
Man kan, når man betragter det nærmest rituelle politiske shit show i USA’s hovedstad fra fredelige Danmark, undre sig over, hvad den yderste højrefløj egentlig får ud af at vælte deres egen partifælle.
De ved, at de ikke selv har stemmer nok til at gå efter posten, og de har selvsagt heller ingen interesse i at bringe en demokrat ind på den betydningsfulde post. The Speaker, som formandsposten kaldes, er ‘third in line for the Presidency’, hvilket på dansk betyder, at hvis både præsidenten og vicepræsidenten stillede træskoene, ja så ville formanden blive præsident.
Den yderste MAGA-højrefløj – navnet stammer fra Trumps Make America Great Again slogan – er for det store flertals vedkommende samlet i den fraktion af Det Republikanske Parti, som kalder sig selv for The House Freedom Caucus. Fraktionen, som nu har væltet McCarthy, tæller 45 medlemmer, og der skal 218 stemmer til for at vælge en ny formand.
En sådan forkærlighed for kompromiser fandtes også for årtier siden i Washington … men der er intet tilbage af den måde at lave politik på
Grunden til, at manøvrerne ikke giver megen mening i dansk kontekst er imidlertid, at der er en fasttømret politisk kultur ikke bare på tværs af partierne i Folketinget, men i Danmark som sådan om, at man bliver nødt til at lande en politisk afgørelse til slut – et kompromis med andre ord.
Med mange politiske partier er der for det meste nye konstellationer, som kan give mening, når man skal operere med skiftende flertal. Og selv med en flertalsregering, som Danmark har i øjeblikket, er der fortsat en tradition for at forsøge sig med bredere flertal, før man stemmer sig igennem. “Det er bedst for det samarbejdende folkestyre”, lyder mantraet, der ikke altid, men ofte nok følges.
En sådan forkærlighed for kompromiser fandtes også for årtier siden i Washington – især i det øvre kammer, Senatet, hvor politikerne sidder i 6 år og derfor har større mulighed for at overleve kortvarige uoverensstemmelser med deres vælgere. Og man så det i store politiske vedtagelser og ofte ved udnævnelser af fx højesteretsdommere.
Men der er intet tilbage af den måde at lave politik på (som den nuværende præsident Joe Biden i øvrigt er rundet af, og som derfor også betyder, at præsidenten ofte forsøger sig med nærmest tragi-komiske bipartisan moves, der ikke kommer nogen vegne).
Polariseringens grimme ansigt – i begge partier
I USA bliver polariseringen tydeligere og tydeligere i takt med, at vi nærmer os præsidentvalget til næste år. Og selvom det er nemmest at få øje på i Trumps mange galdespyende trusler mod alt og alle, der ikke er enige med ham, er demokraterne heller ikke ude med nogen fredspibe i Kongressen.
Oppostionen kan selvsagt ikke vælge en ny formand, når den udgør et mindretal, men den har en større interesse i at udstille republikanernes egen splittelse, end den har i at hjælpe de moderate republikanere i at beholde formandsposten.
Og hvis nogle demokrater havde tænkt, at det måske alligevel var bedre at beholde Kevin McCarthy nu, hvor han trods alt havde lavet en aftale med både demokraterne og Biden om en kortvarig budgetaftale, så kom de hurtigt på bedre tanker, da formanden for mindre end 14 dage siden stod i spidsen for at starte en rigsretundersøgelse af præsident Biden.
En tidlig favorit er formanden for den republikanske gruppe i huset, House Majority Leader Steve Scalise, der er valgt i staten Louisiana
Det er der, vi nu står – hvem bliver så den næste formand? Et spørgsmål, der i øvrigt først bliver forsøgt afgjort i næste uge, da Kongressen holder en uges pause fra onsdag i denne uge til onsdag i den kommende uge.
En tidlig favorit er formanden for den republikanske gruppe i huset, House Majority Leader Steve Scalice, der er valgt i staten Louisiana. Efter POV’s oplysninger startede Scalise allerede rundringningerne til adskillige af sine partifæller få timer efter McCarthys nederlag.
Til mediet Politico siger Scalises kollega, Austin Scott fra staten Georgia: “Steve Scalise is our leader. If he wants it, then I think that it’s likely that he will be the leader — the speaker nominee.” Scalise er dog p.t. i kemoterapi som en del af behandlingen for leukæmi. Han har også haft andre udfordringer med sit helbred, men kilder i hans kontor siger til POV, at han “rigelig med energi til at varetage jobbet” som Speaker.
En anden politiker, der blev nævnt i amerikanske medier natten til onsdag, er Jim Jordan, valgt i staten Ohio og en politiker, der er berømt og berygtet i vide kredse uden for sin hjemstat, da det populære satireprogram Saturday Night Live parodierede ham lørdag efter lørdag i årene 2018-19, da Jordan stod i spidsen for flere kongreshøringer mod især Hillary Clinton for dennes rolle i en dødelig opstand mod det amerikanske konsulat i Benghazi, hvor USA’s ambassadør blev dræbt.
Jordan udmærker sig ved at være særdeles aggressiv, højtråbende og ikke-jakkebærende, hvilket er en sjældenhed i amerikansk politik. Se et eksempel på satiren her:
Senere onsdag morgen slog Jordan selv fast, at han er kandidat til jobbet.
Den sikre vinder er Trump
Og hvad går vi så ind til nu?
Ud over tusindvis af delvist ironiske beklagelser som denne:
Og tonsvis af rasende anklager mod hinanden, som man kunne forvisse sig om i debatten i Huset, før afstemningen om McCarthy gik igennem.
“De skulle alle fyres og udskiftes. De er forrædere,” lød det fra en tidligere Speaker, Newt Gingrich om de 8 republikanere, som havde fremsat forslaget om McCarthys fyring på Fox News:
Kan vi så forvente noget konstruktivt komme ud af den historiske fyring, eller vil showet fortsætte med skældsord, slagsmål og pegen fingre ad hinanden?
Ud over at en ny formand vil materialisere sig på et tidspunkt – jf. det indledende ikke-Churchill citat – så er én konklusion sikker. Der er en politiker, som både foretrækker og altid vinder terræn efter kaos i hovedstaden, nemlig favoritten til posten som republikansk præsidentkandidat til næste år: Donald Trump.
Den form for systemforagtende og vrede populisme, som Trump er et udtryk for, trives bedst i en stemning af opgivenhed og politikerlede.
Hvordan det? Jo, dels koordinerer Gaetz & co. deres anstrengelser med den tidligere præsident, der i øvrigt blev udstyret med en såkaldt gag order tirsdag (et forbud mod at udtale sig nedsættende om såvel dommeren i New York, der præsiderer over en aktuel svindelsag, som vedrører Trump og hans forretningsimperium, og om den stab, som arbejder under dommeren). Dels trives den form for systemforagtende og vrede populisme, som Trump er et udtryk for, bedst i en stemning af opgivenhed og politikerlede.
Det er ingen hemmelighed, at Trump, inderligt ønsker at smadre det amerikanske politiske system, som det ser ud, og erstatte det med noget ganske andet – og ikke mere demokratisk.
Til det formål skal han vinde Det Hvide Hus først, så jo mere amerikanske vælgere får nok af deres etablerede politikere – og p.t. ligger Kongressens popularitet på sølle 20 % – jo bedre er det for den oprørske eks-præsident, der står over for 91 særskilte tiltaler og dermed vil bevæge sig ud og ind af retssale samtidig med de vælgermøder, som er så populære.
Og tag ikke fejl – mange vælgere elsker Trump, netop som en stor finger til det etablerede system. Som denne Instagram-post triumferende fremhæver, er Trump den eneste politiker, der bare bliver mere populær efter et mugshot:
Læs mere om USA fra Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
