USA // POLITIK – Katie Hills første periode som demokratisk repræsentant for Californiens 25 distrikt i den amerikanske Kongres blev kortere end forventet. Den 3. november 2019 gik den 32-årige unge biseksuelle kvinde på talerstolen i Repræsentanternes Hus og holdt sin sidste tale efter blot 10 måneder på posten. Hævnporno, trusler og Kongressens nye regler i kølvandet på #MeToo gjorde udslaget. Kristian Næsby fortæller historien, der kan få principielle følger, og som måske også kan bidrage til at forhindre, at andre menneskers lovlige, intime billeder fx af sex efter samtykke kan blive brugt imod dem.
Historien om anklagerne imod den unge amerikanske politiker Katie Hill er komplicerede, men tog sin begyndelse hos det konservative, Trump-venlige online-medie RedState.
Anklagerne, der også ramte den britiske, konservative avis, Daily Mail, gik kort sagt ud på, at Hill og hendes daværende mand havde været i et seksuelt forhold med en kampagnemedarbejder, inden hun blev valgt ind i kongressen, men også at hun i det hele taget havde et vildt og udsvævende liv.
Ifølge Hill blev fotografierne af hende delt uden samtykke. Til Washington Post sagde hun ‘Faktum er, at jeg er ved at blive skilt fra min mand, som har begået psykiske overgreb mod mig. Han er stålsat i sine forsøg på at ydmyge mig’
Daily Mail skrev i oktober artiklen Shocking photos of Congresswoman Katie Hill are revealed showing off Nazi-era tattoo while smoking a bong, kissing her female staffer and posing nude on ‘wife sharing’ sites:
- Hill was pictured kissing and brushing her young female staffer’s hair, who DailyMail.com can identify as Morgan Desjardins from Santa Clarita, California
- The then 22-year-old began a throuple relationship with Hill and her husband Kenny Heslep shortly after she started working for Hill in 2017
- Texts and photos between Hill, Heslep and Desjardins reveal their throuple was steamy at first, but ended with Hill leaving them ‘high and dry’
- The congresswoman was also seen posing naked while smoking a bong on 9/11 in 2017, as a tattoo of a Nazi-era Iron Cross on her bikini line is on full display
- The tattoo could open the congresswoman to accusations of hypocrisy, after she criticized racist Facebook posts that included a similar-looking cross
- Sources revealed Hill and Heslep also posted Hill’s naked photos online in 2016 under a thread called ‘WouldYouF**kMyWife’ and ‘wifesharing’
Historierne blev fulgt op af seksuelle billeder af Hill den omtalte kvindelige medarbejder. Senere skrev både RedState og Daily Mail, at Hill også havde en affære med sin finansielle rådgiver, mens hun sad i Kongressen:
Hill har erkendt forholdet til kampagnemedarbejderen, men afviser fuldstændigt den anden anklage. Hun har desuden meddelt, at hun agter at sagsøge Daily Mail for publiceringen af de ‘krænkende billeder.”
Ifølge Hill blev fotografierne af hende delt uden samtykke. Til Washington Post sagde hun “Faktum er, at jeg er ved at blive skilt fra min mand, som har begået psykiske overgreb mod mig. Han er stålsat i sine forsøg på at ydmyge mig.”
Anklagerne imod Katie Hill var alvorlige. I kølvandet på #MeToo-bevægelsen har Kongressen i Washington DC vedtaget nye regler, som skal bruges til at forhindre seksuelle tilnærmelser og krænkelser fra folkevalgte imod deres ansatte. De nye regler omfatter dog ikke kampagnemedarbejdere, men det er oplagt, at når en kandidat og en kampagneansat indleder et forhold, kan der være en problematisk magtdynamik på spil.
Undskyldning for at bryde etiske regler
Men lad os zoome lidt ud og se på mulige implikationer i sagen.
Matt Gaetz, republikansk medlem af Kongressen, som ellers nok forstår at spille det partipolitiske spil skrev på Twitter at udskamningen af Hill var gået over grænsen
Katie Hill var en af de 117 kvinder, som ved midtvejsvalget 2018 opnåede valg for første gang. Det lykkedes hende at ”vende” et distrikt, som havde været republikansk siden 1992. Hun blev som den første kvinde, der talte åbent om sin biseksualitet, valgt til Kongressen i en kampagne, hvor hun ikke gik på kompromis men stod ved, hvem hun var.
I Washington D.C. blev Hill hurtigt anerkendt for sit politiske talent og den magtfulde formand for Huset Nancy Pelosi tog hende under sin rutinerede vinge.
Men talen er naturligvis ingen undskyldning for at overtræde de etiske regler i Kongressen, og Hill har selv udtalt, at hun: ”ved, at selv et samtykkende (consensual) forhold til en underordnet er upassende, og jeg lod det ske alligevel. Det undskylder jeg for”.
Forholdet til kampagnemedarbejderen, er blevet beskrevet som en ”thruple” en kombination af ordene ”three” og ”couple”, altså et seksuelt og følelsesmæssigt forhold mellem tre personer nemlig Hill, hendes eks-mand og kampagnemedarbejderen. Eftersom dette forhold foregik, inden Hill blev valgt, er det ikke omfattet af Kongressens regler.
Den anden anklage, som er blevet indgivet til Kongressens etik-kommission er blevet lukket og afvist pga. manglende beviser. Selv Matt Gaetz, republikansk medlem af Kongressen, som ellers nok forstår at spille det partipolitiske spil skrev på Twitter at udskamningen af Hill var gået over grænsen:
This is just absurd. The only person who seems to have a gripe is @RepKatieHill’s soon-to-be ex.
Who among us would look perfect if every ex leaked every photo/text?
Katie isn’t being investigated by Ethics or maligned because she hurt anyone – it is because she is different. https://t.co/Czrc2k8z8X
— Matt Gaetz (@mattgaetz) October 24, 2019
Det er den problematiske (men altså ikke ulovlige) affære med kampagnemedarbejderen, som har fået Hill til at trække sig: Et alternativt, seksuelt forhold kombineret med billeder delt uden hendes samtykke.
Hill har modtaget tusinder af trusler og voldsomme beskeder både digitalt og via breve
I tiden fra billederne blev offentliggjort modtog Hill tusinder af trusler og voldsomme beskeder både digitalt og via breve. I sin afsluttende tale til Kongressen sagde hun følgende:
“I am leaving because of the thousands of vile, threatening e-mails, calls, and texts that made me fear for my life and the lives of the people that I care about. Today is the first time I’ve left my apartment since the photos taken without my consent were released, and I’m scared.”
Hun sagde også:
“I am leaving because of a misogynistic culture that gleefully consumed my naked pictures, capitalized on my sexuality and enabled my abusive ex to continue that abuse, this time with the entire country watching.”
Se hele talen her:
At Hill endte med at trække sig fra Kongressen er det første eksempel på at hævnporno bliver brugt mod en siddende politiker. Men det vil givetvis ikke være sidste gang.
Et større studie foretaget af Women’s Health Psychology Lab ved Drexel University viser, at hele 88 pct. af de adspurgte amerikanere (med en gennemsnitsalder 35) har ”sextet” i løbet af det seneste år. Altså sendt eksplicit seksuelle tekstbeskeder eller seksuelle billeder til hinanden.
Undersøgelsen konkluderer da også, at ”sexting” helt uomtvisteligt er en normal, integreret del af moderne seksuelle forhold.
Vi går altså en fremtid i møde hvor 9 ud af 10 nye politikere, sportsfolk, virksomhedsledere, pædagoger, postbude, ja hvem som helst, vil have delt potentielt kompromitterende materiale med andre, som kan gemmes, hackes, stjæles, etc. og bruges imod én.
Den fremtid er her allerede, og det må vi som samfund forholde os til.
Unge kvinder rammes hårdere af sex-skandaler
I den konkrete sag er billederne af Katie Hill som nævnt blevet delt uden hendes samtykke, og hun vidste end ikke, at de fandtes.
Men uanset omstændighederne så er balladen om Katie Hill blevet kaldt “den første millennial-sexskandale” i amerikansk politik. Og Hills relativt unge alder spiller formentlig en vis rolle. Hun er 32. Gennemsnitsalderen i den amerikanske Kongres er lige under 60.
Duncan Hunter, som er medlem af Repræsentanternes Hus for republikanerne i Californien havde angiveligt også “intimate relationships” with staffers and faces criminal charges for using campaign funds to pay for dates with them.” Han er fortsat medlem af Kongressen
Men i denne sag er der et aspekt, som er endnu vigtigere, nemlig køn. Hill er kvinde og konsekvenserne er ofte voldsommere for kvinder end mænd i sex-skandaler sager. Derudover har mange mænd mere magt – også selvom en mand som demokraten Anthony Weiner også måtte sige farvel til sin politiske karriere efter en sexting skandale på Twitter.
Et nyere eksempel på en magtfuld mand er Jeff Bezos, Amazons chef, som sidste år håndterede en afpresningssag i februar 2019. Det højreorienterede magasin The National Enquirer forsøgte at afpresse ham ved at true med at ville offentliggøre seksuelle billeder af ham, hvis han ikke stoppede sin efterforskning af magasinets afdækning af hans forhold”.
Bezos valgte at konfrontere magasinet offentligt, de efter sigende intime billeder blev ikke offentliggjort (magasinet offentligjorde en række andre billeder og afslørede således eksistensen af Bezos’ elskerinde) og Amazon-chefen modtog virtuelle klapsalver på Twitter og i alle amerikanske førende medier.
Og et andet eksempel, som New York Times fortæller om, er Duncan Hunter, som er medlem af Repræsentanternes Hus for republikanerne i Californien. Han havde angiveligt også “intimate relationships” with staffers and faces criminal charges for using campaign funds to pay for dates with them.” Han er fortsat medlem af Kongressen.
Så heldig var Katie Hill ikke.
Ny organisation hjælper kvinder og marginaliserede grupper ind i politik
Amanda Litman er politisk græsrodsaktivist og startede efter valget af Donald Trump i efteråret 2016 organisationen ”Run for Something”.
Frygt for hævnporno skal ikke holde dig fra at stille op til valg”. Underoverskriften fortsætter: ”Din seksualitet er ikke skamfuld. Din krop er ikke pinlig. Det er ikke DIG som skal være bange denne uge. Dem, der skal være bange, er derimod de mennesker, som deler billeder uden samtykke
Organisationen hjælper især kvinder og kandidater fra marginaliserede grupper med at stille op til valg i USA. Det gælder alle valg lige fra senatet over lokale byråd til skolebestyrelser. Run for Something har haft overvældende succes. Tusinder har meldt sig under fanerne og Litmans organisation har andel i mange af de kvinder og LGBT-kandidater, der er blevet valgt siden 2016.
Efter Hill trådte tilbage, skrev Litman en interessant artikel til MTV News. Oversat lyder overskriften: ”Frygt for hævnporno skal ikke holde dig fra at stille op til valg”. Underoverskriften fortsætter: ”Din seksualitet er ikke skamfuld. Din krop er ikke pinlig. Det er ikke DIG som skal være bange denne uge.”
Dem, der skal være bange, er derimod de mennesker, som deler billeder uden samtykke.
Katie Hill meddelte efterfølgende, at hun også vil lægge sag an imod Redstate, for ‘cyber exploitation’ altså for at dele billederne af hende.
Skandalen har dermed potentiale til at blive en principiel sag, der kan bidrage til, at mennesker, uanset om de er politikere eller ej, i fremtiden får ret til at ikke at få private, lovlige og samtykkende seksuelle forhold brugt imod sig i offentligheden.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Katie Hill, Flickr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her