URO I CENTRALASIEN // ANALYSE – Autoritære lande, der på overfladen tager sig stabile ud, kan hurtigt vise sig at være alt andet end det. Allan Have Larsen sætter den aktuelle uro i Kasakhstan ind i en historisk og regional sammenhæng.
Overraskelsen var stor den 2. januar, da der udbrød uroligheder i flere større byer i Kasakhstan. Urolighederne startede i den mindre by Zjanosen i det vestlige Kasakhstan. Den umiddelbare årsag var en fordobling af prisen på flydende petroleumsgas.
Disse prisstigninger blev dog snart trukket tilbage, men det forhindrede ikke, at begivenhederne hurtigt fik deres eget liv, og snart kom det til voldsomme uroligheder i flere større byer. Værst gik det ud over den tidligere hovedstad Almaty.
Det er stadig svært at sige, i hvor høj grad det er mange års frustrationer over korruption og lignende, der var skyld i, at udviklingen fik så voldeligt et forløb, eller om årsagen snarere er et resultat af magtkampe i den politiske elite.
Sovjetunionens opløsning indvarsledes i Kasakhstan
Det er ikke første gang, der er uroligheder i Kasakhstan. I og med at de mest voldelige uroligheder i denne omgang udspillede sig i Almaty, er det oplagt for folk med hang til historiske paralleller at ihukomme de begivenheder, der fandt sted i Almaty tilbage i december 1986.
Da var der også store uroligheder i byen. Det var de første større uroligheder i Sovjetunionen efter Gorbatjovs magtovertagelse i marts 1985. I dag ses disse uroligheder som de første tegn på Sovjetunionens opløsning.
I forsøget på at bringe glasnost og perestrojka til Kasakhstan fyrede Gorbatjov i december 1986 Dinmukhammed Kunaev, lederen af Kasakhstans kommunistparti, og etnisk kasakh. Kunaev blev erstattet af Gennadij Kolbin, som ikke var etnisk kasakh. Derved kom Gorbatjov uforvarende til at røre ved den hårfine etniske balance i sovjetrepublikken Kasakhstan. Siden starten på Brezjnevs regeringstid havde det været en uskreven regel i Sovjetunionen, at lederen i en given republik tilhørte tuturlarnationen, hvorimod nummer to som oftest var russer.
Selvom Kunaev var etnisk kasakh, var han ikke specielt populær i befolkningen, men fjernelsen af ham var altså nok til at udløse flere dages uroligheder i Almaty i december 1986. Begivenheden er senere blevet kendt som Zjeltoksan efter det kasakhkiske ord for december. Kolbin beholdt dog foreløbig sin post, men blev i juni 1989 afløst af Kasakhstans senere mangeårige præsident Nursultan Nazarbaev (født 1940).
Kasakhstans stærke mand gennem flere årtier
Nazarbaev har været den helt centrale figur i Kasakhstan de sidste tre årtier. I 1990 blev han af Kasakhstans kommunistpartis øverste sovjet valgt som præsident for sovjetrepublikken Kasakhstan. Hans styreform kan bedst betegnes som et slags oplyst autokrati, hvor man undgik den benhårde undertrykkelse som i Turkmenistan, men uden at valgresultater kom som en overraskelse. Samtidig formåede han at føre en udenrigspolitik, der afbalancerede både nabolandene Kina og Rusland samt USA.
Han meddelte den 19. marts 2019, at han nu ville træde tilbage som landets præsident og blev dagen efter, i overensstemmelse med forfatningen, erstattet af lederen af parlamentets overhus, som er Kazkhstans nuværende præsident Kasym-Zjomart Kemelevitj Tokaev (født 1953). Ved præsidentvalget i juni 2019 fik Tokaev 70,76 pct. af de afgivne stemmer. Valgdeltagelsen var 77,4 pct. Tokaev foreslog straks at landets hovedstad, Astana, skulle omdøbes til Nur-Sultan. Parlamentet vedtog dette forslag.
Meget af demonstranternes vrede har været rettet mod Nazaerbaev, og den 5. januar blev en statue af Nazarbaev væltet i byen Taldyrkorgan. Der har været forlydender om, at Nazarbaev har forladt Kasakhstan, men efter alt at dømme, er han stadig i landet. Indtil den 18. januar har Nazarbaev været tavs angående urolighederne i landet, men nu har de kasakhstanske myndigheder offentliggjort en video, hvori Nazarbaev oplyser, at han stadig er i landet og opfordrer landets indbyggere til at støtte den nuværende præsident Tokaev. Desuden hævder han i videoen, at der ikke er nogen konflikt mellem ham og den nuværende præsident.
Nazarbaev-familiens dage er talte
Trods udtalelserne i den nys offentliggjorte video er det dog sikkert at sige, at Nazarbaev-familien foreløbig er blevet den store taber efter urolighederne. En række centrale personer tæt på den tidligere præsident er siden urolighederne startede blevet fjernet fra en række topposter. Det gælder blandt andet Karim Masimov, lederen af Kasakhstans indenrigsefterretningstjeneste.
Den 8. januar blev han arresteret for landsforræderi. Masimov har traditionelt været en nær allieret af Nazarbaev og var premierminister i Kasakhstan 2008 – 2012. Hvad hans videre skæbne bliver er indtil nu ukendt. Nazarbaev selv er heller ikke gået ram forbi. Den 5. januar meddelte Tokaev, at han, og ikke længere Nazarbaev, er leder af landets sikkerhedsråd.
Rusland bruger ofte den samme retorik om Ukraine, og hævder, at Ukraine ikke er et rigtigt land, da dets nuværende grænser først blev tegnet i sovjettiden
Yderligere tegn på at Nazarbaev-familen har sine bedste dage bag sig kom den 11. januar, da Tokaev i parlamentet meddelte, at staten ikke længere vil samarbejde med firmaet Operator ROP, der er et stort renovations- og genbrugsfirma, som er tæt knyttet til Nazarbaevs yngste datter Alija Nazarbaeva. Tillige har yderligere to af hans nære slægtninge, svigersønnen Timur Kulibaev og nevøen Samat Abish også mistet indflydelsesrige poster inden for henholdsvis økonomi og i landets sikkerhedsråd.
Den kirgisiske nyhedsportal 24.kg har meddelt, at Nazarbaevs lillebror Bolat Nazarbaev den 6. januar kørte ind i Kirgistan i bil og samme dag forlod landet med fly – formentlig til Dubai.
Modsætningsfyldt forhold til Rusland
Kasakhstan er det største af de 5 centralasiatiske lande, men er et meget tyndt befolket land med blot cirka 19 mio. indbyggere. Den over 7.500 km lange landegrænsen mellem Kasakhstan og Rusland er i øvrigt også verdens længste ubrudte grænse mellem to nabolande.
Da Kasakhstan opnåede uafhængighed i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning, var landet det mest russificerede af landene i den nu opløste union. Det var det eneste af de nye lande, hvor titularnationen var i mindretal. Ifølge den sidste folketælling i Sovjetunionen, der fandt sted i 1989, udgjorde kasakher blot 39,7 pct. af befolkningen i Kasakhstan. Den næststørste gruppe bestod af russere, der udgjorde 37,8 pct. Det har siden ændret sig, og ved folketællingen i 2009, udgjorde kasakher nu 63,1 pct. af befolkningen og russernes andel var faldet til 23,7 pct.
Rusland og Kasakhstan har mange lighedspunkter. De er begge autoritære lande med en råstofbaseret økonomi. Med overdragelsen af præsidentmagten fra Nazarbaev til Tokaev i 2019, blev det anset for at være en mulig model for Putin. De seneste uroligheder i Kasakhstan har sikkert gjort denne model mindre attraktiv for Putin og kredsen omkring ham. Det, at Nazarbaev mistede sin plads som leder af landets sikkerhedsråd og nu befinder sig i en uklar situation, gør det klart, hvor farligt det er at give magten fra sig – selv til dem man tidligere overdrog magten til. Det er næppe en pointe, der er gået Putin forbi.
Overordnet har forholdet mellem Kasakhstan og Rusland været fint i alle årerne efter Sovjetunionens opløsning. Fra tid til anden kommer russiske politikere dog til at anfægte Kasakhstans nuværende grænser og suverænitet. For eksempel kom Vjatjeslav Nikonov, der sidder i det russiske parlament for Putins støtteparti Forenet Rusland, til at sige i en tv-debat den 10. december 2020, at Kasakhstan var blevet givet som en gave af Sovjetunionen og Rusland. Nikonov er i øvrigt barnebarn af Sovjetunionens udenrigsminister i Stalin-tiden og umiddelbart efter, Vjateslav Molotov. To dage efter skrev Nikonov på Twitter, at det han mente var, at Kasakhstans interesser blev tilgodeset, da Kasakhstans grænser blev trukket i sovjettiden.
Rusland får også slået fast, at det kun er Rusland – og ikke hverken USA eller Kina – der kan sikre den umiddelbare stabilitet i Centralasien
Rusland bruger ofte den samme retorik om Ukraine og hævder, at Ukraine ikke er et rigtigt land, da dets nuværende grænser først blev tegnet i sovjettiden. Både hvad Kasakhstan og Ukraine angår, er det sandt, at de nuværende grænser blev trukket i sovjettiden, men det betyder jo ikke, at grænserne ikke skal respekteres. Det styrker da heller ikke tilliden til Rusland i Kasakhstan, at et parlamentsmedlem fra landets største parti kommer med udtalelser, der drager den nuværende grænsedragning i tvivl.
Et følsomt emne i forholdet mellem Rusland og Kasakhstan er spørgsmålet om det kasakhkiske sprogs overgang fra det kyrilliske til det latinske alfabet. Spørgsmålet er dukket op fra tid til anden siden Kasakhstans uafhængighed i 1991, men i januar 2021 offentliggjorde Kasakhstans regering en plan for overgangen, der skal finde sted i perioden 2023 – 2031.
Der er naturligvis mange problemer forbundet med sådan et alfabetskift, og det vil i al fald gøre livet vanskeligere for folk med dårlige læsekundskaber. Der er naturligvis også politiske aspekter i det. Det vil uvilkårligt øge afstanden mellem russere og kasakhere i Kasakhstan, og også i mere bred forstand fjerne Kasakhstan fra russisk kulturel påvirkning.
CSTO sender tropper
Kasakhstan er medlem af militæralliancen Den Kollektive Sikkerhedspagt CSTO (Collective Security Treaty Organization), der består af Rusland, Belarus, Uzbekistan, Kirgistan, Tadzjikistan og Armenien.
Gennem denne organisation bad præsident Tokaev den 5. januar om militær hjælp fra de øvrige lande i organisationen. Det er første gang, tropper fra disse lande er blevet indsat i andre af organisationens lande. Armenien bad om det i forbindelse med krigen mod Aserbajdsjan i november 2020, men fik ikke hjælp. Officielt fordi kampene ikke foregik på det, der er internationalt anerkendt som armensk territorium. For tiden er det i øvrigt Armenien, der har formandskabet i organisationen, hvilket ikke er uden en vis ironi. Armeniens nuværende premierminister, Nikol Pasjinjan, kom nemlig selv til magten i 2018 efter folkelige protester i Armenien.
Det har også rejst kritiske røster i Armenien, at landet sender hjælp til et land, der sprogligt og kulturelt er nært beslægtet med arvefjenderne Aserbajdsjan og Tyrkiet. CSTO-tropperne startede deres tilbagetrækning den 13. januar, og så vidt vides, har de ikke deltaget i kampe mod demonstranter. Om der vil vise sig langsigtede konsekvenser af, at CSTO nu har vist, at organisationen kan sende militær hjælp til medlemslandene, må fremtiden vise.
Tokaev og Rusland er foreløbig vinderne
Umiddelbart ser Tokaev ud til at være den store vinder, nu da støvet efter urolighederne har lagt sig. Han har bevist, at han kan hidkalde hjælp udefra – og sikre sig at tropperne vender hjem, når deres umiddelbare opgave er løst. Rusland har også vundet ved aktionen.
Det ser bedre ud, at russiske tropper deltager som del af en CSTO-operation end, at Rusland alene sender tropper til Kasakhstan. Rusland får også slået fast, at det kun er Rusland – og ikke hverken USA eller Kina – der kan sikre den umiddelbare stabilitet i Centralasien.
Dønninger i nabolandene
Interessant er det også, at nabolandet Uzbekistan nu har stoppet eksporten af gas og udelukkende retter sin produktion mod hjemmemarkedet.
I nabolandet Turkmenistan ser det også ud til, at urolighederne har påvirket landets indenrigspolitik. Planen har været, at landets nuværende præsident i februar ville overgive præsidentposten til sin søn, hvorefter der så skulle afholdes valg. Disse planer bliver sandsynligvis stillet i bero lige nu, da man frygter uroligheder i landet i forbindelse med magtoverdragelsen.
Urolighederne viser, at under den ofte stille overflade i Centralasien, er regionen i virkeligheden en trykkoger. Kombinationen af fattigdom, korruption og politisk undertrykkelse gør regionen til et potentielt meget uroligt område. Under overfladen lurer også faren for muslimsk ekstremisme. Der er ikke meget, der tyder på, at muslimsk ekstremisme spillede nogen særlig rolle i de netop overståede uroligheder i Kasakhstan, men grunden er gødet. Urolighederne har også vist, at autoritære lande, der på overfladen tager sig stabile ud, hurtigt kan vise sig at være alt andet end stabile.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
