UKRAINE I MEDIERNE // ANALYSE – De to præsidenter i henholdsvis Rusland og Ukraine spiller på vores arketypiske forestillinger om godt og ondt.
Krige udkæmpes også i medierne. Når størstedelen af den amerikanske befolkning i sin tid vendte sig imod krigen i Vietnam, var det bl.a., fordi der kom billeder ind i dagligstuen, som illustrerede krigens gru og rædsel. Krigen i Vietnam var en ”tv-krig.”
I forbindelse med de to Golfkrige havde USA lært af sine fejl. Begrebet ”embedded” blev et ofte anvendt udtryk og afspejlede, at journalisterne kun fik adgang til en redigeret del af virkeligheden, som det amerikanske militær bestemte.
I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine foregår kampen heller ikke kun på slagmarken. Et interessant fænomen er, hvordan krigens to præsidenter kommunikerer og iscenesætter sig selv. Der er tale om markante stilforskelle, hvor der kæmpes om såvel befolkningens som verdensoffentlighedens gunst. Mediekampen er forankret i en række, nærmest arketypiske kulturelle forestillinger om godt og ondt, som formår at appellere til vores drømme og frygt.
Putins stil
Putin sidder f.eks. bag sit brunlakerede skrivebord med det russiske flag i baggrunden og holder tale den 21. og 24. februar, henholdsvis som forberedelse til og som annoncering af invasionen. Setup’et er formelt og alvorligt. Vi er i præsidentens arbejdsværelse. Putin er klædt i det sædvanlige stilfulde jakkesæt med mørkt slips. Der er ikke tale om liveudsendelser, men båndede optagelser.
Samme dag (d. 24. februar) møder vi Putin for enden af det berømte lange bord, mens bl.a. forsvarsministeren sidder 10-15 meter væk. Et andet ikonisk billede er Putin siddende ved et hvidt skrivebord i et stort rundt og prægtigt lokale, der minder om en riddersal. De øvrige personer i lokalet befinder sig i den modsatte ende. Det var f.eks. tilfældet, da Putin mødtes med fremtrædende forretningsfolk for at ”drøfte” sanktionerne. Eller den dag, hvor Putin mødtes med sikkerhedsrådet, der skulle give tilsagn til Donetsk og Luhansks indlemmelse i den russiske føderation.
Putin som rockstar
Putin er en leder, som skiller sig markant ud fra andre og er en person, som man både frygter og tilbeder. Tilbedelsen og beundringen så vi eksempler på den 18. marts, da Putin som en anden rockstar blev tiljublet på et fyldt fodboldstadion, hvor Rusland fejrede otteårsdagen for annekteringen af Krim. De russiske flag blafrede i vinden, og mange af tilhørerne havde påtrykt et Z på tøjet, ligesom der var musik og underholdning.
Talen blev ikke holdt fra pladsen i Kreml eller fra en scene højt hævet over publikum, men i en folkelig arena, der normalt bruges til underholdning og gode oplevelser. Det var nærmere folkets end statsmagtens scene
Iført en smart hvid rullekrave sweater og en lang, mørk jakke med hætte, der signalerede god, afslappet og stilfuld smag, holdt Putin tale på en særlig opbygget scene midt på stadion, så han kunne beundres fra alle sider. Her har vi lederen foran sit folk i festlige omgivelser. Talen blev ikke holdt fra pladsen i Kreml eller fra en scene højt hævet over publikum, men i en folkelig arena, der normalt bruges til underholdning og gode oplevelser. Det var nærmere folkets end statsmagtens scene.
Putin ses ikke ved fronten
Selv om Rusland er i gang med en specialoperation, der formodentlig involverer et par hundrede tusind soldater, og dermed den største militære operation siden anden verdenskrig, møder vi ikke Putin ved fronten, hvor han taler med sine generaler og opmuntrer sine soldater.
Vi ser ham heller ikke kondolere de mødre, hvis sønner er faldet ved fronten, eller f.eks. besøge kaserner og fabrikker, hvor krigen forberedes, hvor han trykker arbejdere og værkførere i hænderne. Putin ses primært sammen med det militære, statslige og økonomiske establishment. Det beskidte arbejde må andre tage sig af.
Endelig er der Putins taler og fremtoning. Putins taler er ofte lange, især den tale han holdt den 21. februar, og som forberedte invasionen. I forbindelse med talerne virker Putin alvorlig, ofte vred. Ja nærmest indebrændt. Det var f.eks. særlig markant i talen den 16. marts, hvor han talte om femte kolonnevirksomhed og interne forrædere, der som fluer flyver ind i den russiske mund, og som skal spyttes ud. Et karakteristisk træk er, at han holder pauser og sukker, som en far, der nu igen skal forklare sin dumme søn om simple regneregler.
Zelenskys stil
Zelenskys stil er næsten diametralt modsat. På nettet florerer der en del filmklip og billeder af privatmennesket Zelensky, bl.a. billeder, der viser Zelensky sammen med sin kone og to børn, hvor de er malet i ansigterne.
I et populært klip ser man Zelensky som deltager den ukrainske udgave af Vild med dans. Ser man billeder af statsmanden Putin, så er det Putin som machomand, der flyver jagerfly, fisker og går på jagt, spiller ishockey og kaster rundt med sine modstandere i judolokalet.
Putins og Zelenskys håndtering af krigen er ligeledes stærkt kontrastfyldt. Zelensky sidder f.eks. i sin olivengrønne chesterfieldlignende lænestol og giver korte taler, eller han befinder sig i bunkeren sammen med sine nærmeste, hvor de deler et simpelt måltid. Han er iført en mørk eller armygrøn T-shirt eller fleecejakke, altså krigens arbejdsuniform. Indimellem viser han sig ubarberet og træt.
Vi har altså den private, følsomme, kunstnerisk udøvende Zelensky overfor den tilknappede, alvorlige og aggressive Putin. En blød, følelsesfuld, næsten metroagtig mand overfor en hård og ufølsom machomand.
Lige siden krigens udbrud har Zelensky gået rundt i hovedstaden, sammen med sine nærmeste, hvor han møder indbyggere eller besøger sårede soldater på hospitalet. Zelensky viser små ad hoc videoer fra Kyiv ofte flere gange om dagen, hvor han leverer spontane og mundrette oneliners. “We are here, our soldiers are here, the citizens of our country are here.”
Zelenskys og Putins kommunikationsform
Zelenskys kommunikationsform er personlig og skaber autenticitet og nærvær. Det er en kommunikationsform, der udgør antitesen til Putins formelle, iscenesatte og monologagtige kommunikationsform.
Putin kommunikerer ikke medmenneskelighed, men derimod disrespekt for dem, som ikke ser tingene på samme måde, han selv gør. Verden er fuld af ydre og indre fjender
Vi har altså en relativ ung mand, der flittigt bruger den nye teknologi, og som kommunikerer direkte i øjenhøjde med sine tilhørere. I kontrast hertil er Putin en ældre mand, hvis optrædener er teatralske og opstyltede, hvor der signaleres afstand og distance. Putin kommunikerer ikke medmenneskelighed, men derimod disrespekt for dem, som ikke ser tingene på samme måde, han selv gør. Verden er fuld af ydre og indre fjender.
Zelensky appellerer til vores medfølelse og vores moralske ansvar. Det var f.eks. tilfældet, da han holdt tale til den amerikanske kongres og den tyske forbundsdag, hvor han refererede til skelsættende begivenheder i to landes historie. Angrebet på Pearl Harbour, 9/11 og Berlinmurens fald sammenlignes med Ukraines aktuelle situation.
Kulturhistorisk taler Zelensky ind i en borgerlig kultur, der lægger vægt på fællesskab, menneskelighed, intimitet og moral. Gaden, hjemmet, hospitalet, bunkeren og parlamentet udgør Zelenskys arenaer. Putin repræsenterer i stedet en før-borgerlig, nærmest feudal kultur, og fremstår som den enevældige fyrste, der befinder sig alene på sit kontor, i historiske omgivelser på sit slot eller i nutidens Colosseum, hvor han lader sig hylde med pomp og pragt.
Zelensky som revolutionær helt
Måske taber Ukraine krigen, men Zelensky har for længst vundet krigen om både mediernes og vestens hjerter. Snart er det ikke Che Guevera, der hænger på de unge revolutionæres værelser, men derimod Zelensky. Han er blevet bigger than life og fås allerede som lego-figur og pudebetræk.
Zelensky symboliserer den drøm de fleste af os, i vesten har, mens Putin repræsenterer alt det, vi foragter. Løgnen, den rå magt, det firkantede verdensbillede, vrede og had. Putin er som en skurk hentet direkte ud af en gammel koldkrigsfilm med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen. Til gengæld minder Zelensky ikke om muskelmaskinen Schwarzenegger. Han er nærmere som Klods Hans, Harry Potter, Hobbitten eller biblens David.
Zelensky er en mand, der ved, han skal dø, men som har taget historiens byrde på sig. Som Jesus vadede gennem Jerusalems gader med korset over skulderen på vej mod Golgata, vidende om sin skæbne og sit kald, vader Zelensky gennem Kyivs udbombede gader parat til at møde sin skæbne. Hvis Zelensky dør, dør han for os, og vil træde ind i historiens hall of fame sammen med skikkelser som Gandhi, Martin Luther King og Nelson Mandela.
Zelensky er blevet et symbol på modstand mod overmagten, og på kampen om retfærdighed og vores måske naive håb om, at det gode en dag vil sejre over det onde, og at lyset vil besejre mørket.
Læs mere om Ukrainekrigen i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
